Nu har jeg i over 10 år arbejdet mig med børn med indlæringsvanskeligheder og jeg må sige, at læring er en kringlet fætter. Jo dybere man dykker, jo mere komplekst bliver det. Bedst som man tror, man har styr på, hvor et barns udfordringer kommer fra, dukker der nye aspekter op, som giver andre muligheder og nye perspektiver.

Fra at have haft hovedfokus på kognitiv udvikling, har jeg gravet mig længere og længere “ned” i hele udviklingen hos børn og unge - helt derned hvor det bliver tydeligt, at manglende eller mangelfuld kognitiv udvikling ikke bare dukker op af sig selv, men kommer et sted fra. Og det er ikke fra læse- eller matematikbogen!

Primitive reflekser  (Gieysztor, Choińska, & Paprocka-Borowicz, 2018) (Pecuch et al., 2020) (Melillo, Robert John, Leisman, Mualem, & Ornai, 2020) , der stadig huserer, sanseintegration  (Ayres, 1972; Gieysztor et al., 2018; Pecuch et al., 2020), der ikke fungerer, samsyn eller auditiv perception  (Moore, Tyler, & Marslen-Wilson, 2009), der ikke spiller sammen med resten af centralnervesystemet, emotionelle problemer som fx. mobning, lavt selvværd, omsorgssvigt etc. - for slet ikke at tale om fødevareintolerancer  (Benn, 2015), kan alle - enkeltvis, flere ad gangen eller alle på samme tid - være årsagen til læringsmæssige udfordringer.

Desværre er der ikke meget fokus på det udviklingsmæssiges betydning for indlæring, når et barn når skolealderen - og det er ikke retfærdigt. Allermest uretfærdigt for barn og forældrene, men også for de pædagoger og lærere, der kommer til kort i forhold til barnets læring og trivsel. Og i sidste ende for os alle, fordi det koster mange - rigtig mange - penge at have børn i specialundervisning - uden grund, hvis vi tog os lidt mere af deres udvikling og læring før det går helt galt.

Hjernes plasticitet - hvorfor gør vi ikke brug af den?

Det er nok efterhånden gået op for de fleste at hjernen er plastisk. Det betyder på godt dansk, at det resultat, der kommer ud af en statisk test i dag, ikke nødvendigvis behøver at være det, der gør sig gældende i morgen. Det er udmærket at vide, at et barn har udfordringer, det være sig med adfærd, emotionelt, med læsning eller matematik - men det er ikke noget, der reelt kan arbejdes effektivt og hensigtsmæssigt med, medmindre man kortlægger hele barnets udvikling og finder ud af, hvor udfordringerne kommer fra!

Læringspyramiden

Delina Robair beskriver hierarkiet indenfor vækst og udvikling fra fødsel til 12-års alderen som en læringspyramide  (Robair, 2016). En anderledes læringspyramide, end den, vi lærer om på universitet og seminarierne, og som alene omfatter selve læringssituationen - lærer-elev-materiale. Robairs læringspyramide forklarer, hvordan krop og hjerne hænger sammen med læring og hvor vigtigt er at udviklingen er optimal hele vejen. Et barn, der ikke har nået sine fysiske milepæle, er et barn, der har brug for at gå tilbage og indhente det forsømte. Barnet vil være bagud, uanset hvor meget energi, hvor mange penge og hvor meget lektiehjælp, der bliver lagt i at forsøge at sikre barnets succes.

Så tidligt som muligt - med det er aldrig for sent

Det bedste tidspunkt at gøre det på er når barnet er 5-7 år, blandt andet for, så vidt muligt, at undgå de frustrationer og vanskeligheder et barn, der er bagud i forhold til sine jævnaldrende uundgåeligt vil møde i skolen. Det er pudsigt nok også det tidspunkt, hvor mangelfuld sansemotorisk udvikling viser sig som manglende skoleparathed. Heldigvis er det imidlertid ikke umuligt at gøre noget senere, og såvel børn og unge som voksne vil kunne profitere af relevant træning af underudviklede funktioner uanset alder. Alt hvad det kræver, er at lokalisere de svage steder i udviklingen, og tilrettelægge et hensigtsmæssigt træningsprogram, der kan styrke og integrere de forskellige svage udviklingsområder.

Hjernens udvikling

Al læring sker gennem sanserne  (Melillo, Robert & Leisman, 2010), alle sanserne, og højre hjernehalvdel udvikler sig de første par år af et menneskes liv mere end venstre. I toårs alderen tager venstre hjernehalvdel så teten indtil 6-7 års alderen, hvor det igen er den højre hjernehalvdel, der tager førertrøjen på. Indtrykkene fra sanserne kombineres nu på kryds og tværs med hjernens viden om det, vi tidligere har oplevet med vores sanser, bl.a. de grundlæggende begreber som former, farver, antal, længder, positioner osv. Men for at kunne nå dertil, skal vi have sanset os igennem de første år af vores liv.

Et eksempel - auditiv perception

Høresansen er f.eks. ganske vist fiks og færdig, når vi bliver født, men forestil dig, at du tilbringer de første år af dit liv med konstant mellemørebetændelse, væske i ørerne, dræn og så videre! Den del af din læring, du skulle have fået gennem ørerne, er i bedste fald sporadisk og mangelfuld! Du udvikler ikke de forbindelser imellem sanserne i din udforskning af verden, der skal danne grundlag for senere læring og tænkning, fordi en enkelt af dine sanser ikke fungerer.

Det betyder ikke, at du er dum, men det betyder, at det er nødvendigt at udvikle din hørelse - eller rettere lytteevnen - og formodentlig også at styrke de kognitive funktioner på et senere tidspunkt.

De kognitive udfordringer, der opstår hos ørebørn ses ofte omkring skolestart som manglende modenhed, uro i kroppen eller manglende opmærksomhed.

Alternativt ses de i 4.-5. klasse, hvor det begynder at bliver svært at følge med i de fleste fag, fordi abstraktionsniveauet stiger, og der ikke er nok og tilstrækkeligt veludviklede kognitive funktioner at bygge ovenpå. Heldigvis kan det afhjælpes. De kognitive funktioner kan altid skabes eller genskabes ved målrettet træning af de kognitive funktioner.

Vi skal vende det hele på hovedet

Det er dog ofte en kompliceret og langvarig proces, at finde frem til roden til læringsudfordringer, hvis det gøres oppefra og ned. Ved at undersøge et barns fulde udvikling nedefra og op, kan vi forklare, hvorfor et barn ikke er fagligt aldersvarende og hvad der skal til for at det ikke fejler  (Robair, 2016).

Dysleksi, dysgrafi, autisme, ADD, ADHD er, siger Delina Robair, ofte skalkeskjul for den grundlæggende årsag til læringsproblemet, nemlig motoriske udviklingsforsinkelser. Den grundlæggende sansemotorik - lige fra primitive reflekser over det primære sanseapparatet til hørelse og samsyn er byggesten, der skal understøtte læring på et højere abstraktionsniveau. Når et barn mangler dele af de tidlige udviklingstrin, går det ud over dets evne til at bearbejde information. Resultatet er problemer med læsningens, skrivningens og matematikkens begrebsverdener - og disse problemer starter gerne før 4. klasse.

Mange forældre, pædagoger og lærere er ikke opmærksomme på, at en komplet test af et barns udvikling og læring sandsynligvis ville fortælle dem hvor roden til et barns læringsvanskeligheder ligger begravet. Et barn kan nemlig klare sig rigtig fint i indskolingen, kun for at falde igennem og blive længere og længere bagud på mellemtrinnet uden at forældre, pædagoger og lærere forstår, hvad der er årsagen.

I Danmark er 15 % af børnene i de danske børnehaver er op til 2 år bagud, når de er 4 år  (Holm & Ahrenkiel, 2018), hver 1 ud af 10 børn er ikke skoleparate, når de begynder i 0. klasse [1] og 1 ud af 15 unge mennesker på en ungdomsårgang [2] får ikke en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Jeg er sikker på at jeg ikke er den enesten, der kan se en logisk sammenhæng i at det ikke i grove træk er de samme 15 % der går igennem hele vejen.

Og det endda til trods for at vi i Danmark har en helt oplagt mulighed for at ændre på situationen med vores førskole-/indskolingsordning, hvor børnene i de fleste kommuner allerede starter indgangen til deres skoleliv nogle måneder før den sommerferie, efter hvilken, de skal begynde i 0. klasse.

Ved at kortlægge skolestarternes udvikling allerede inden de starter i skole, fx. i indkøringsfasen før sommerferien, er det muligt med forholdsvis enkle og effektive midler at sørge for at de får de bedste muligheder - ikke bare for deres skolestart, men for hele deres skolegang. Og samtidig sparer skoler og kommuner og i omegnen af 110.000,- kr. pr. barn, der ikke behøver visiteres til specialundervisning, pr. år gennem hele barnets skolegang.

Referencer

Ayres, A. J. (1972). Improving academic scores through sensory integration. J Learn Disabil, 5(6), 338-343. doi:10.1177/002221947200500605

Benn, J. (2015). Maddannelse, kompetencer og læring

Gieysztor, E. Z., Choińska, A. M., & Paprocka-Borowicz, M. (2018). Persistence of primitive reflexes and associated motor problems in healthy preschool children. Archives of Medical Science: AMS, 14(1), 167.

Holm, L., & Ahrenkiel, A. (2018). To år bagud. en kritisk analyse og diskussion af sprogforståelsen i forsknings- og udviklingsprogrammet ”Fremtidens dagtilbud. Barn, 36(2) doi:10.5324/barn.v36i2.2778

Melillo, R. J., Leisman, G., Mualem, R., & Ornai, A. (2020). Persistent childhood primitive reflex reduction effects on cognitive, sensorimotor and academic performance in ADHD. Frontiers in Public Health, 8, 684.

Melillo, R., & Leisman, G. (2010). Neurobehavioral disorders of childhood an evolutionary perspective (1st ed.). New York, NY: Springer US. doi:10.1007/978-1-4419-1231-2

Moore, B. C. J., Tyler, L. K., & Marslen-Wilson, W. (2009). The perception of speech : From sound to meaning. Oxford: Oxford University Press.

Pecuch, A., Gieysztor, E., Telenga, M., Wolańska, E., Kowal, M., & Paprocka-Borowicz, M. (2020). Primitive reflex activity in relation to the sensory profile in healthy preschool children. International Journal of Environmental Research and Public Health, 17(21), 8210.

Robair, D. (2016). The pyramid of learning (2nd ed.). US: Develop Genius, Inc.

Fodnoter

[1] https://www.vive.dk/da/udgivelser/undersoegelse-af-indsatser-for-og-udvikling-hos-elever-der-har-vanskeligheder-i-skolestarten-9002/

[2] https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/nov/191106-alt-for-mange-unge-uden-job-eller-uddannelse