Skak kan noget med koordinatsystemer, men på Louiseskolen i Haderslev bruger speciallærer Lene Bitsch Bierbaum i højere grad brætspillet til at udvikle elevernes sociale og personlige sider.

"Vi har elever, som er stille og svære at komme i dialog med, også om det faglige. Men de er gode til at tænke strategisk, og når vi kan få lov at hjælpe dem med skak, styrker det vores relationer. Det er godt for både deres faglige og personlige udvikling", siger hun.

Skolevægring er et udbredt problem blandt elever med autisme. Også her kan skak gøre en forskel.

"Eleverne går i skole for at øve sig på det faglige, og det kræver, at de stoler på, at vi vil hjælpe dem. At vi kan se, at de kan noget med skak, bidrager til, at vi får en tættere kontakt", siger Lene Bitsch Bierbaum.

Skak får elev med kraftig OCD til at føle sig betydningsfuld

Louiseskolen har uddannet fem lærere og pædagoger fra forskellige afdelinger i Skoleskak for Alle. Det er et projekt under Dansk Skoleskak, der har som mål at få elever med særlige behov til at føle sig inkluderet.

Skak skal få elever med særlige behov til at føle sig inkluderet

Lene Bitsch Bierbaum er en de uddannede. Hun underviser udskolingselever med autisme og giver et eksempel med en elev, som også har kraftig OCD.

"Han talte nødig med de voksne og kunne ikke selv tage sin stol ned. Nu har han vundet vores skakturnering to år i træk. Han kan tænke strategisk, og fordi han oplever, at han kan noget, viser han de andre elever træk, han har øvet sig på. Det smitter også af på timerne, at han oplever en anden side af sig selv og nu har relationer til andre. Han ved, at han betyder noget for andre, når han vise dem noget", siger hun.

Fordelen ved skak er, at det giver elevene et fælles tredje at være sammen om.

"Vores elever har typisk svært ved selv at etablere sociale relationer, men der er en bestemt kultur omkring skak med regler og måden, man spiller på. Eleverne skal ikke aflæse svære sociale relationer, når de byder hinanden op til kamp. Det giver både en ro og et fællesskab, som vi har svært ved at skabe på andre måder", siger Lene Bitsch Bierbaum.

Skak skal ryste nye elever ind i fællesskabet

Louiseskolen har en anden afdeling for elever med ADHD. Normalt laver eleverne ikke ret meget sammen, fordi dem med ADHD virker forstyrrende for dem med autisme. Men også her kan skak noget.

"Vi har holdt fælles skakdag, og det kan det lade sig gøre, fordi eleverne har skak at holde fokus på. Alle kender formålet og strukturen og ved, hvad de skal. De medarbejdere, som ikke er uddannet i Skak for Alle blev overraskede over, så godt det gik", siger Lene Bitsch Bierbaum.

Hun har tidligere taget uddannelsen i skoleskak, så da hun så, at tilbuddet om Skoleskak for Alle også henvender sig til specialskoler, betragtede hun det som en overbygning til det, hun lavede med sine elever i forvejen.

"Jeg havde gode erfaringer med, hvad skak kan bruges til, og jeg har lavet en opgave, hvor jeg har belyst de sociale aspekter ved at bruge skak til vores elever. Det er jeg også optaget af lige nu. Når vi får nye elever efter sommerferien, vil jeg bruge skak til at invitere dem ind i fællesskabet. Ellers lukker de sig typisk om sig selv. Vi får for eksempel elever fra almenskolen, hvor de har slået sig på fællesskabet. Derfor skal vi åbne dem for, at det kan være godt at være i et fællesskab", siger Lene Bitsch Bierbaum.

Skak lærer eleverne at håndtere deres frustrationer

Selv om speciallæreren er begejstret for skak, ser hun også nogle begrænsninger i metoden.

"For den gruppe elever, jeg har, kan det været et stort spil at overskue. Nogle må klare sig med bondeskak, og de mangler noget i forhold til at kunne spejle sig i dem, der kan hele spillet", siger Lene Bitsch Bierbaum.

 Fordelene opvejer dog ulemperne

"Skak kan også bruges til at lære, hvordan man arbejder sammen. Netop samarbejde kan være svært for vores elever, men her gør en skak en positiv forskel. Det er godt, for eleverne skal også samarbejde i andre fag. For eksempel har drengen med kraftig OCD løsnet op i takt med, at vi har lavet samarbejdsøvelser i skak. Andre elever udvikler sig på samme måde".

Generelt er elevene dygtige til at spille skak, fordi de hurtigt lærer at tænke strategisk. Men når modstanderen også er dygtig, går det måske ikke, som de har planlagt.

"Nye elever siger ofte, at de ikke kunne vide, hvad modstanderen ville gøre. Så må de øve sig i både at lægge en strategi, håndtere frustrationen, når det ikke går som planlagt, og korrigere for det, modstanderen gør. Skak er en god øvebane. Eleven kan tabe, men det har ikke store konsekvenser", siger Lene Bitsch Bierbaum.

Skakundervisningen kan tilpasses elevernes udfordringer

Selv om Lene Bitsch Bierbaum har arbejdet med skak i tre år, opdager hun stadig nye muligheder.

"Hvis man arbejder struktureret og kender målet, er der flere potentialer i skakundervisning, fordi man kan vælge opgavetyper, som passer til den gruppe elever, man har. Det kan være, at de skal øve sig i at tænke strategisk, at oveskue flere brikker eller at tåle nederlag. Det afhænger af, hvilke udfordringer eleverne har - man kan understøtte deres udvikling med skak", siger Lene Bitsch Bierbaum og understreger, at hun ikke selv er en dygtig skakspiller.

"Men jeg ser muligheder i spillet", siger hun.