230 lærere og pædagoger fra 53 skoler er ved at blive uddannet i, hvordan de kan styrke inklusionen af 3.500 elever ved hjælp af skak. Det sker i projektet Skoleskak for Alle, som Dansk Skoleskak har sat i søen sammen med Egmont Fonden. Og eleverne er allerede i gang med at spille.

"Vi har 3.500 elever med i projektet, og da 1.000 af dem er enkeltintegrerede, får deres klassekammerater også glæde af indsatsen. Så reelt er der omkring 7.000 elever med i projektet, men vi står på mål for de 3.500", siger programleder Mikkel Nørgaard.

Dansk Skoleskak begyndte at rekruttere skoler og bygge en læringsportal til lærere og pædagoger i januar sidste år, og siden september har lærerne været på fire ud af fem uddannelsesdage.

"Vi vil gerne være med til at afhjælpe den inklusionsudfordring, som folkeskolen har bakset med i nogle år, og hvor nogle elever ikke føler, at de har en legitim plads. Måske fordi de bliver kastebold mellem almenskolen og specialskolen, samtidig med at de har et turbulent indre liv", siger Mikkel Nørgaard.

Skak giver eleverne et mere præcist sprogbrug

Her er det, at skak kan tilbyde en fast struktur.

"Skak er firkantet i dobbelt forstand, fordi både brættet og reglerne for, hvad brikkerne kan, er firkantede. Det giver eleverne stabilitet i et oprørt hav", siger programlederen.

Det bryder Skoleskak for Alle ned i fem centrale kompetenceområder. Det ene handler om elevernes faglige kompetencer.

"Det udvider elevernes ordforråd og analytiske tilgang at spille skak, fordi vi har linjer, rækker, diagonaler og bytteforholdet brikkerne imellem at tale ud fra. Felterne har navne, så man flytter ikke bare 'den der herfra og derhen'. Nej, eleven flytter springeren fra B1 til C3. Elementerne i skak giver en måde at tale præcist på", siger Mikkel Nørgaard.

Skoleskak for alle henvender sig først og fremmest til indskolingen og mellemtrinet, men der er også udskolingsklasser fra specialskoler med.

"Når vi taler om de yngste elever, kan styrkelsen af ordforrådet taget udgangspunkt i en snak om, at der er hvide og sorte brikker, og at løberen er spids og tårnet rundt. Igen træner eleverne et præcist sprog".

Skak kan få eleverne til at tænke over, hvordan de tænker

Eleverne får også styrket deres personlige kompetencer. Det handler først og fremmest om vedholdenhed. Her lærer de, at det gør en forskel, at de gør sig umage og bliver ved.

Det tredje element er kognitive kompetencer.

"Skak er oplagt til at give eleverne en vane med at tænke over, hvordan de tænker. Det ligger tæt på problemløsning. Når eleverne lykkes med at løse et problem på brættet, har de brug for, at læreren løfter det til en snak om, hvordan eleven har tænkt sig frem til, hvilke brikker han skulle flytte", siger Mikkel Nørgaard.

Det har en klar sammenhæng med det fjerde ben, nemlig udvikling af elevernes selvværd.

"Det er ofte nogle af de elever, hvor man mindst venter det, som er gode til skak. Her er det afgørende, at lærere og kammerater anerkender eleverne for det, de kan. Derfor kan eleverne komme på kursus i, hvordan de kan støtte og undervise kammeraterne i skak, og hvordan de kan arrangere skak i frikvarteret. Jeg var for eksempel ude på en skole, hvor jeg lagde mærke til en tosproget dreng, som ikke talte særligt meget dansk, men han var tydeligvis god til skak. Der er et potentiale i, at andre kan lære af ham".

Spiløvelser for par og hold er med til at styrke fællesskabet

Det femte og sidste ben handler om det sociale. Der er for eksempel social træning i at give hånd og ønske god kamp og bagefter sige tak for kampen.

"Det ligger i skoleskaks DNA at bruge ritualer til at understøtte fællesskabet. Samtidig er skak sprogneutralt, så det kan bruges på tværs af sproglige, etniske og kønsmæssige grænser", siger Mikkel Nørgaard.

De fleste voksne, som spiller skak, har lært sig selv at spille. Sådan foregår Skoleskak for Alle ikke. Her begynder eleverne med at spille med fire bønder hver, og det kan tage op til et år, før de har alle brikker i brug. 

"De fleste har et billede af, at skak er et introvert spil, hvor man spiller en mod en og ellers passer sig selv. Men vi har lagt mange par- og holdaktiviteter ind for at styrke fællesskabet. I et spil skal man for eksempel rykke en plads til højre, hver gang læreren råber 'action', og spille videre på nabobrættet".

Skakprojektet rammer stort set alle målgrupper

Der deltager mange forskellige målgrupper i projektet - fra elever med ADHD eller autisme til elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, generelle indlæringsvanskeligheder, sociale udfordringer eller fra modtageklasser. Ambitionen er, at der udvikles specialiserede, systematiske læringskoncepter tilpasset den enkelte skoles elevers konkrete støttebehov.

"Vi har ikke sagt nej til nogle endnu, men vi ville nok få en udfordring med at inkludere blinde børn. Men ellers har vi både voldsomt udadreagerende børn og enkeltintegrerede elever, som har brug for at blive løftet en lille smule, med i projektet. Vi er åbne for alle. Det er derfor, projektet hedder Skoleskak for Alle", siger Mikkel Nørgaard.

Når projektet er færdigt om små tre år, skulle de fem områder gerne have gjort noget godt for de 3.500 elever. Men specialområdet har en særlig udfordring, oplever Mikkel Nørgaard.

"Der er relativ hurtig udskiftning, fordi kommuner hjemtager elever fra specialtilbud, eller pludselig skifter elever til en almen klasse. Der er også en del, som ikke bor hos forældrene, og her sker der også forandringer, som hverken barn eller skole er herre over. Derfor er det vores opgave at sørge for, at eleverne får det maksimale ud af projektet, så længe de er med".

Uddannelsen giver skolerne stor knowhow

Når projektet løber ud, skal det evalueres. Hvor videnskabeligt opsamlingen bliver, ved Mikkel Nørgaard endnu ikke.

"Vi har ikke knyttet følgeforskning på, da det er dyrt, men vi er forpligtet af Egmont Fonden til at lave en evaluering, så vi taler løbende med skoleledere, lærere, pædagoger og elever, både i form af spørgeskemaer og kvalitative interview".

Programlederen satser på, at Skoleskak for Alle kommer til at leve videre efter de tre år.

"Det er en betingelse for skolerne, at de uddanner mindst tre lærere og pædagoger i Skoleskak for Alle. Derfor giverskolerne meget knowhow, så jeg forventer, at de fortsætter med at spille skak med deres elever", siger Mikkel Nørgaard.

Folkeskolen.dk følger senere op med interview med en lærer og en afdelingsleder fra skoler, som deltager i Skoleskak for Alle.

Du kan læse mere om projektet via dette link: