Når elever med ADHD, indlæringsvanskeligheder og andre funktionsnedsættelser har svært ved at begå sig i undervisningen, er det ikke alene en udløber af deres funktionsnedsættelse. Ofte er de i en tilstand af kronisk stress, fordi de ikke kan honorere de krav, der stilles til dem. Det fortalte klinisk neuropsykolog og ph.d. Jerome Schultz fra USA på ADHD-foreningens årlige konference, som i år foregik i Kolding.

Amerikansk specialist: Børn med ADHD er skolens svar på kulminens kanariefugl

"ADHD og indlæringsvanskeligheder er ikke en undskyldning for, at eleven præsterer dårligt, men man kan bruge dårlige præstationer som afsæt til at hjælpe eleven til at forbedre sig", sagde Jerome Schultz blandt andet i et af konferencens hovedoplæg.

Eleverne skal føre sig sikre på opgaverne

I en workshop senere på dagen gav den amerikanske specialist og forsker praktiske strategier til, hvordan lærere ud fra viden om hjernen kan reducere stress hos børn med ADHD, indlæringsvanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser.

"Vi siger ofte: 'Du kan godt', hvortil eleven svarer: 'Nej, jeg kan ej!' I elevens opfattelse er opgaven for vanskelig", sagde Jerome Schultz og tilføjede, at en dygtig lærer siger: "Hvad tænkte jeg dog på? Jeg forstår, hvad du siger".

Jerome Schultz illustrerede sin pointe med en tegning af et næsehorn, som står foran en smal bro, der fører over en dyb kløft. Det store dyr vil hellere gå en omvej end at bevæge sig ud på den usikre bro. Derfor spørger læreren: "Hvor bred skal broen være, for at du tør gå over?"

Næsehornet svarer, at broen skal være dobbelt så bred.

"På den måde oplever næsehornet succes, og det får dens hjerne til at spørge: 'Skal vi ikke gøre mere af det?' Lærere skal sætte mål ud fra, hvor eleverne føler sig sikre, velvidende, at de ikke går ud på broen, før det er tilfældet", sagde Jerome Schultz.

Læreren giver næsehornet et reb om livet

Der er tale om en balancegang, betonede Jerome Schultz.

"Hvis læreren i stedet lægger den smalle bro på jorden ved siden af kløften og beder næsehornet om at øve sig i at gå på den, vil næsehornet svare: 'Hvis jeg gør det, er det næste, du vil have mig til, at jeg går over kløften på den smalle bro'. I stedet skal læreren sige: 'Ja, det er målet, men jeg ved godt, at du ikke går ud på broen, før du føler dig sikker. Så hvad skal der til for at opnå det?' Eller: Hvis læreren vil have eleven til at læse en bog, og eleven siger nej, må læreren finde en anden bog", sagde amerikaneren.

I hans eksempel får næsehornet et reb om livet, så læreren kan holde fast i det, mens det går over kløften.

"Det gælder om at give eleven noget, han er tryg ved. Ligesom når man går ned i den lave ende af svømmebassinet, fordi barnet føler sig utryg ved at dykke på dybt vand. Når barnet har ro på, kan man nå målet i små skridt", sagde Jerome Schultz og pegede på, at børn reagerer med negativ adfærd for at beskytte sig selv.

"Meget stress skyldes, at barnet skal noget, han ikke tror, han kan, men hvis undervisningsmetoden er afpasset elevens behov, føler han sig på sikker grund og oplever succes".

Nemmere at stoppe sine kropsbevægelser end sine tanker

Børn med ADHD vil gerne være opmærksom på alt, så man må rydde op i barnets sind. Jerome Schultz har set på internettet, hvordan børn bruger meditation til at opnå ro.

"Når børn med ADHD først har lært at meditere, kan de ikke lade være. Det er nemmere at stoppe sine kropsbevægelser end sine tanker, men med kontrol over kroppen får man også ryddet hjernen. Til børn kan man sige, at de skal prøve at lukke øjnene og fortælle, hvad de ser. De ser alt muligt, og de skal gerne få alle tingene til at forsvinde. 'Kan du se en elefant?' Det kan barnet godt.' Kan du se elefanten med polkaprikket tøj på? Det kan barnet også godt. 'Ok, så prøv at se ingenting'. Det kan børn godt lære, men man skal begynde tidligt".

Jo tidligere man lærer børn selvkontrol, jo bedre kan de håndtere eksterne indtryk.

"Vi har skabt et miljø, hvor mange børn føler sig usikre - det kan være på grund af for meget undervisning, for høje forventninger eller uro. Vi har pligt til at skabe et læringsmiljø, hvor børn lærer mest muligt", sagde Jerome Schultz.

Den gode lærer sørger for, at eleverne fejler

Elever med ADHD kan have oplevet flere nederlag i skolen. Det skal vendes til noget konstruktivt, anbefalede Jerome Schultz.

"Nogle siger: 'Jeg havde tusind nederlag, før jeg fik succes, men det var sådan, jeg fandt ud af, hvad jeg kan'. De har lært, at nederlag er værdifulde. Hvis man ved, at nederlag kan bruges til noget godt, giver det elevene styrke. Derfor sørger den gode lærer for, at eleverne fejler, men i stedet for at spørge, hvor mange der ikke kunne finde ud af opgave fem, spørger han, hvor mange der har otte ud af ti rigtige. Succes avler succes".

Jerome Schultz har oplevet elever, som er triste over, at de ikke har opfyldt skolens forventninger. Han mener, at børn skal forstå den tilstand, deres lidelse bringer dem i, og hvad de kan gøre ved den. Ellers bliver de ikke en part i deres egen behandling.

"Mange kan ikke lide at sige til et andet menneske, at vedkommende har et handicap, men børn kan bedre håndtere deres funktionsnedsættelse, hvis de forstår, at de har indlæringsvanskeligheder eller ADHD. Der er forskel på, om en elev siger: 'Ja, jeg er ret dum' eller 'Jeg mangler evnen til at bearbejde sprog'. Elever, som er bevidste om sig selv, kan bedre tale for sig og også vurdere, hvor gode muligheder der er for, at de kan løse opgaven", sagde Jerome Schultz.

Lærer og elev indgår en aftale på forhånd

Børn, som vokser op med forældre og lærere, der siger, hvad de skal og ikke skal gøre, holder op med at tro på sig selv. Derimod tør følelsesmæssigt modtandsdygtige elever gå ud på kanten.

"Disse elever føler sig kompetente i 70 procent af tiden, de er engagerede i deres læring, og de siger 'jeg kan og vil'. Elever, som ikke er følelsesmæssige modstandsdygtige, holder sig tilbage, føler sig kun kompetente i 30-40 procent af tiden og trækker sig, fordi de ikke tror, at de kan løse opgaverne. I stedet tænker de på andre ting", sagde Jerome Schultz.

Med den viden kan man tale med eleverne om, hvor de føler sig på en skala fra et til fem:

• Hvor meget er du i stand til?
• Hvor klar er du?

Til at begynde med kan eleverne ikke finde ud af at svare på, hvad der skal til for at gøre opgaven lettere, så læreren må hjælpe: "Hvad hvis du får tre opgaver ad gangen i stedet for fem?" Og senere: "Hvor mange flere opgaver end fem kan du klare?"

"Når eleven siger ti, svarer du syv. På den måde forhandler I, og du undgår at bebrejde barnet, fordi I laver en aftale på forhånd", sagde Jerome Schultz.

Fokuser på processen fremfor produktet

Når eleven er i mål, skal læreren undlade at sige 'flot klaret', men i stedet spørge: "Hvordan synes du, det gik? Hvordan nåede du dit mål?" Så lærer eleven at vurdere sig selv, så han kan overføre sin præstation til andre opgaver.

"Vi har tendens til at sige 'det ser godt ud', men nogle elever kan ikke lide at blive rost, fordi de ved, at det indebærer, at de får kritik på et andet tidspunkt. Ved at spørge eleven, hvordan han gjorde, og give positiv feedback bagefter, fokuserer vi på processen fremfor produktet", sagde Jerome Schultz..

Du kan læse mere om Jerome Schultz på nedenstående link. Her er også et link til hans blog i Huffington Post.