Inklusion i det almene undervisningsmiljø kan være en særlig udfordring for elever med ADHD eller autisme. I værste fald fører det til en forværring af elevens trivsel, og til at eleven er hjemme i lange perioder uden undervisning. Det har blandt andet Landsforeningen for Autisme dokumenteret med sine årlige undersøgelser blandt forældre til skolebørn med autisme.

Retten til undervisning og uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed, som regelsættet, der regulerer sager om skolevægring, i videst muligt omfang skal sikre. Det mener Institut for Menneskerettigheder, som i dag offentliggør rapporten 'Retten til uddannelse. Når børn med handicap ikke går i skole'.

En restgruppe må ikke stå uden skolegang

Rapporten handler om, hvordan man sikrer et barns rettigheder i sager om skolevægring som følge af et ikke tilpasset skoletilbud, og er blevet til, fordi instituttet har fået en række henvendelser fra borgere og også har hørt om problemer med skolevægring fra handicaporganisationer.

Rigtig mange elever med autisme er kede af at gå i skole

"Vi er positive over for inklusion, fordi det er i tråd med handicapkonventionen, men det må ikke betyde, at en restgruppe står uden skolegang og uddannelse. Man skal ikke grave i ret lang tid for at finde grumme sager om skolevægring. Derfor har vi set på, om love og bekendtgørelser er egnede til at løse problemerne, eller om de kan forbedres" siger Nikolaj Nielsen, teamleder for handicap og ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.

Elever i farezonen for massivt fravær skal identificeres tidligt

Der er plads til forbedringer, mener instituttet på baggrund af ni konkrete sager, interview med ti forældre og en rundspørge blandt skoleledere. Instituttet har fem forslag.

Det ene går på, at jo tidligere man sætter ind over for bekymrende fravær, desto mindre et problem skal løses. Derfor skal skolerne tidligt kunne identificere elever, som er i farezonen for massivt fravær, og her kan det være en hjælp at ændre bekendtgørelsen om fravær. I dag beskriver den ikke, hvornår ulovligt fravær er så bekymrende, at der skal sættes gang i en tværfaglig indsats. Desuden indfanger kategorierne lovligt fravær, ulovligt fravær og sygefravær ikke problematikken i sager med skolevægring blandt elever med autisme eller ADHD.

Kortlægning: Skolevægring blandt elever med autisme skal bekæmpes i samarbejde

"Skolerne skal have blik for forskellen på en elev, som ikke kommer i skole på grund af sygdom, og på et barn, som ikke magter skolen. Derfor skal de kunne bruge fraværsregistreringen til tidligt at se på, om fraværet har noget med skolen at gøre. Hvis det begynder i bestemte fag eller på bestemte dage, skal skolen gennemskue det", siger Nikolaj Nielsen.

Hvis det skal fungere, skal forældrene lade være med at pynte på fraværet.

"De skal ikke sige, at barnet har ondt i maven, men fortælle, at fraværet skyldes, at barnet ikke trives i skolen. Skoler bør opfordre forældrene til at melde klart ud", siger teamlederen.

Skolen bør lytte til forældrene

I de belyste sager går det igen, at forældrene har opdaget problemerne omkring barnets skolegang før skolen. Det viser, at der er brug for en ændret tilgang til samarbejdet med forældrene.

"Normalt kalder skolen forældre til samtale, fordi deres barn har overtrådt skolens regler. Det kan forældrene ikke forstå, for barnet er sød derhjemme. Her er situationen omvendt: Barnet opfører sig pænt i skolen, men når barnet kommet hjem, oplever forældrene en voldsom reaktion", siger Nikolaj Nielsen.

Mor til elev med skolevægring: Min søn spilder sit liv

Skolen bør lytte til forældrene.  Det betyder dog ikke, at de altid har ret i, hvad der skal til for at hjælpe barnet, understreger han.

"Hvis skolen er mere lydhør over for, at der kan være forskellige opfattelser af eleven, kan det hjælpe til en tidlig indsats".

Retten til sygeundervisning skal præciseres

Syge elever har ret til sygeundervisning, men det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvornår skolen har pligt til at iværksætte den. Forældrene kan heller ikke klage over manglende sygeundervisning. Desuden retter reglerne om sygeundervisning sig i høj grad mod elever med somatisk sygdom og opererer ikke med begrebet skolevægring på grund af mistrivsel.

"Bekendtgørelsen siger, at det så vidt muligt skal være elevens lærere, som står for undervisningen, men realiteten er, at meget få elever får sygeundervisning. Vi foreslår, at man skal give børn ret til at få undervisning efter tre ugers fravær", siger Nikolaj Nielsen.

Dyr sygeundervisning vil presse skoler til at finde en løsning

Sygeundervisning må ikke blive en løsning på skolevægring, understreger teamlederen

"Det skal være en akut opfyldelse af en basal rettighed. Samtidig er sygeundervisning dyrt, så det vil presse skolen til at finde en permanent løsning på fraværet. I dag står der blot i bekendtgørelsen, at skolelederen skal rette henvendelse til forældrene efter tre ugers fravær for at finde ud af, om det er relevant med sygeundervisning, men de forældre, vi har talt med, siger, at det ikke sker automatisk. Derfor får elever kun sygeundervisning, når forældrene ved, at det er en mulighed. Vi mener, at der skal være en skærpet pligt til at tilbyde sygeundervisning".

Forældre skal sikres adgang til at klage

Forældre har begrænset mulighed for at klage over det skoletilbud, deres barn får. Det kan som hovedregel kun lade sig gøre, når det handler om, hvorvidt en elev har brug for støtte i mere end ni klokketimer om ugen.

Sager om elever med autisme uden skolegang lander på klagenævnets bord

Her foreslår Institut for Menneskerettigheder, at man følger det sociale område, hvor der ikke findes en sådan bagatelgrænse. Det vil fjerne usikkerheden over, hvad der kan klages over. Hertil kommer, at det ikke altid er klart, hvornår skolelederen har truffet en afgørelse. Det skal være klart, for at forældrene kan klage over den.

"Når skoleleder og forældre taler om, hvad der skal til for at få eleven i skole igen, bliver det let til, at skolelederen siger: 'Nu prøver vi med…' Men er det en afgørelse? Det får man tit ikke afstemt", siger Nikolaj Nielsen.

Ventetiden skal bringes ned

Det kendetegner sagerne om massivt fravær, at myndigheder som skole, psykiatri, PPR og handicapforvaltning skal arbejde sammen. Det indebærer en risiko for, at alle venter på hinanden, fordi oplysninger fra en sektor skal indgå i behandlingen af sagen i en anden.

Det gør sagerne meget langstrakte og har store konsekvenser i form af stress og tillægsdiagnoser hos børnene. Det går også ud over deres ret til undervisning.

"Vi anbefaler, at kommunerne får pligt til at fastsætte en frist for, hvor lang tid sagsbehandlingen må vare. Hvis en kommune så generelt overskrider, kan den undersøge, hvad det skyldes", siger Nikolaj Nielsen og henviser til, at der findes vejledende sagsbehandlingstider på det sociale område.

"Der er kæmpe forskel på at have et barn, som ikke går i skole i et år, og på at der tidligt bliver taget fat i drypvist fravær. Med et års fravær kommer eleven bagud i skolen, forældrene bliver presset, og problemerne hober sig op. Så jo hurtigere det kan gå med at få løst sagen desto bedre".

Myndigheder må ikke pege på hinanden som ansvarlige

Instituttets sidste anbefaling går på, at princippet om sektoransvarlighed ikke må hindre støtte til familierne. Igen handler det om, at familien kan blive fanget i, at en myndighed venter på oplysninger fra en anden. Samtidig er der risiko for, at myndighederne peger på hinanden som ansvarlige.

Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse

"Skolen skal levere undervisningen, så det er legitimt for handicapforvaltningen at sige, at det er skolens opgave. Men det må ikke føre til, at forældrene ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste, når deres barn står uden et relevant skoletilbud. I de sager, vi har gennemgået, har vi set eksempler på, at forældrene oplever et svigt i en sektor, fordi andre sektorer melder hos forbi. Vi har behov for en præcisering af princippet om sektoransvarlighed i serviceloven, så forældrene ikke kommer til at stå med aben", siger Nikolaj Nielsen.

Du kan læse rapporten fra Institut for Menneskerettigheder via dette link: