"Har vi overhovedet plads?"

Den tanke dukkede op som den første, da Martin Sero fik præsenteret ideen om, at hans elever i 7. ASF-klassen skulle have et cykelbord i klasselokalet på Kløvermarkskolen i Haderslev. Klassens otte elever har diagnoser indenfor ADHD og autisme.

"Derefter tænkte jeg, at det ville blive en installation, som ville betyde, at jeg konstant skulle sige 'Fy', 'Nej, ikke nu', og 'Pas på, at du ikke kommer til skade'. Men det viste sig hurtigt, at det ikke blev nødvendigt. Eleverne passer både på cykelbordet og på hinanden. De ved godt, at der kun er plads til én ad gangen, så de har ikke været uenige en eneste gang om, hvis tur de er. Det har heller ikke været nødvendigt at lave en venteliste", siger Martin Sero, som er klasselærer i 7. ASF.

Klassen fik sit første cykelbord i august sidste år og har siden fået tilføjet et til. Martin Sero oplever, at det er en succes, at eleverne pedalerer i klassen.

"Eleverne har ikke lyst til at komme ud i skolegården, hvor der er mange børn og meget larm, så da vi fik det første cykelbord, troede jeg, at det skulle være et tilbud i frikvartererne. Men cykelbordene er blevet meget mere end en adspredelse mellem lektionerne. De bliver brugt om morgenen, om eftermiddagen og i undervisningen", fortæller klasselæreren.

Elever signalerer uden ord, at de har brug for en pause

I stedet for at en elev beder om lærerens opmærksomhed eller bliver støjende og udadreagerende, når han trænger til en pause, spotter han, at cykelbordet er ledigt og sætter sig derhen og begynder at træde i pedalerne.

"På den måde sender eleven et nonverbalt signal om, at han har brug for en pause. Samtidig giver det ham medbestemmelse, at han har mulighed for at vælge, hvor han vil sidde", siger Martin Sero.

Andre elever tager opgaver med hen på cykelbordet.

"De strutter af selvtillid, fordi de har gode oplevelser med at løse opgaver ved bordet, og det vil de gerne gentage", siger klasselæreren.

Han kan også selv anbefale, at en elev tager en tur med stimulerende bevægelser ved cykelbordet.

"Hvis en elev er i dårligt humør, kan jeg spørge, om han har brug for at lave sin opgave ved cykelbordet. Det plejer at hjælpe".

Cykelbordene gør det synligt, at eleverne er aktive

Martin Sero har elever, som melder fra til idræt, fordi de er bange for bolde, ikke kan overskue pludselige bevægelser eller ikke kan klare støjen i hallen.

For at gøre det synligt, at de alligevel er aktive og ikke tilbringer al fritid med en computer hjemme på værelset, har Martin Sero indført et titurskort, som han kalder for mini-idræt. En elev har måske gået tur med hunden derhjemme og får et klip på den konto. Når eleven kommer op på ti klip, sørger Martin Sero for en overraskelse. Det kan være hjemmebagte boller, kage, pølsehorn eller en drikkebrik.

"Når andre elever fortæller i vores runde i klassen, at de har været aktive, sidder der måske en, som skulle have hjulpet sin far med at bære brænde, men de nåede det ikke. Så kan han få tid ved cykelbordet og hjule sig til et klip", siger Martin Sero og understreger, at cykelbordene er lydløse, så ingen bliver forstyrret af, at en klassekammerat træder i pedalerne.

 "Eleverne er meget sensitive, så det er vigtigt, at bordene ikke støjer", uddyber han.

Elever lærer at mestre stressede situationer

Martin Sero bruger også cykelbordene, når der er skift i undervisningen.

"Når jeg siger til eleverne, at de skal lukke for deres elektronik om fem minutter, kan det være, at jeg spotter en elev, som ikke føler sig klar til at stoppe med det, han er i gang med. Så spørger jeg, om han kan tænke sig at hoppe over på cykelbordet og arbejde med det næste, vi skal lave".

 På den måde undgår Martin Sero at sige, at der er noget, eleven ikke må.

"Jeg giver ham tværtimod mulighed for at vælge cykelbordet til, så i stedet for belønnings- og strafpædagogik, oplever eleven at mestre den situation, som før var en stressfaktor, når han går fra sit elevbord over til cykelbordet og melder sig klar til klassens næste aktivitet. Eleven tager ansvar for egen læring og oplever medbestemmelse og motivation i et trygt læringsmiljø".

Cykelbordene kan også komme i spil lige efter et frikvarter.

"Eleverne kan blive utrygge ved, hvordan den næste lærer kommer ind i klassen, hvad de skal lave, og om de kan finde ud af det. Så kommer de i high arousal. Det kan også skyldes, at der har været tumult i frikvarteret. En tur ved cykelbordet bringer dem i low arousal igen", siger Martin Sero.

En pige var bange for at falde af cykelbordet

I begyndelsen var nogle af eleverne i 7. klassen på Kløvermarkskolen bange for at sidde ved cykelbordet, men de holdt øje med dem, der prøvede.

"På det tidspunkt lavede eleverne noget andet end resten af klassen, når de sad ved cykelbordet. De foldede måske æsker eller tegnede til en historie, jeg læste højt. I dag laver de det samme som de andre elever - de har bare brug for at sidde ved cykelbordet", fortæller Martin Sero.

En pige holdt sig tilbage, fordi hun var bange for at falde af cykelbordet. Men hun havde alligevel lyst til at prøve det af.

"Hun turde ikke sætte sig derhen, mens de andre var i klassen, så jeg aftalte med hende, at hun kunne forsøge sig frem, mens vi andre var til idræt. Så kunne hun selv vælge, om hun ville sidde at læse på cykelbordet eller sætte sig tilbage på sin plads", siger Martin Sero.

Han viste, hvordan hun skulle indstille bord og pedaler, og efter nogle gange var hun tryg ved bordet. Det smittede af på idrætstimerne.

"Hun havde ikke været med til idræt i et år på grund af støjen i hallen, men efter successen på cykelbordet spurgte jeg, om hun ikke havde lyst til at se, hvad vi lavede. Det ville hun gerne. Gangen efter ville hun gerne spille badminton med mig. Derefter begyndte hun at tage idrætstøj med", siger Martin Sero og kalder det et eksempel på, at cykelbordene styrker elevernes selvværd.

Eleverne bruger ikke cykelbordene til fis og ballade

Martin Sero betragter cykelbordene som rumdelere, der giver ham en ekstra hånd med at styrke trivselspædagogikken.

"Vi er gået op på to cykelborde, fordi eleverne er blevet trygge ved dem. Samtidig har et par drenge med lange ben brug for et højere bord, så de kan sidde ordentligt. Ellers kan de ikke koncentrere sig om skolearbejdet", siger klasselæreren.

Han har prøvet at stille cykelbordene forskellige steder i klassen for at se, om det påvirker elevernes brug af dem. Men uanset hvor bordene med pedaler står, glemmer eleverne ikke at bruge dem.

"Eleverne leger ikke Tour de France eller råber 'Se mig, jeg kører ned ad bakke'. De bruger ikke cykelbordene til fis og ballade, men til at stresse af. I stedet for at reagere her og nu på en konflikt får de skabt tid mellem konflikten og deres reaktion og bliver på den måde herrer over deres reaktioner. Selv om det umiddelbart lyder selvmodsigende, falder eleverne til ro, når de bevæger sig", konstaterer Martin Sero.

Tysk elev gav skolen i Haderslev ideen til cykelbordene

Bevægelse får hjernen til at udskille stoffet dopamin, som bringer hjernen i en belønningstilstand, forklarer Jan Pedersen. Han er lærer på Kløvermarkskolen og koordinator af Sund Unge Univers Syd (SUUS), som blandt andet handler om at styrke elevers bevægelse, selvtillid, socialisering, ansvar og kost.

"Når du bruger et cykelbord, stimuleres blodcirkulationen, forbrændingen øges, og det iltede blod når lettere hjernen og holder dig skarp og fokuseret. Det svarer til, at vi går en tur, hvis vi er oppe at køre eller kede af det. Så får vi også forhøjet iltoptagelsen".

Jan Pedersen fik ideen til cykelbordene på en tur til Tyskland, hvor han var med til at præsentere tankerne bag træningskonceptet SUUS. Den sønderjyske delegation besøgte blandt andet en skole, hvor næsten alle elever har en diagnose. Skolen havde sat som mål, at elevene skulle ud at køre mountainbike.

"Vi kom ind i en klasse, hvor en cykel var spændt op i en hometrainer. Her fik jeg øjenkontakt med en dreng, og det brød han sig tydeligvis ikke om. Han rejste sig lige så stille og gik hen og satte sig op på cyklen, hvor han vidste, at han havde sit eget lille helle", fortæller Jan Pedersen, som tænkte, at iagttagelsen måtte kunne bruges hjemme i Haderslev.

En bordcykel skal leve op til flere krav for at være egnet

Jan Pedersen gik i gang med at se efter egnede cykleborde. De findes i forskellige udgaver og er egentlig beregnet til at skabe bevægelse blandt kontorpersonale. Det er da heller ikke alle borde med pedaler, som lever op til de krav, SUUS-koordinatoren stiller.

"Det er afgørende, at eleverne sidder godt på cyklen, at de kan hænge lidt ind over bordet, ligesom cykelryttere hænger over styret, og at cyklen er lydløs, når de træder rundt, så de ikke forstyrrer de andre i klassen", uddyber han.

Jan Pedersen fandt frem til en cykel til knap 5.000 kroner. De penge er godt givet ud, mener han.

"Da skolereformen kom med krav om bevægelse i hverdagen, gik vi all in med SUUS-projektet. Her træner eleverne i almenklasserne sammen som årgang og gange om ugen med fokus på i forløb over to år, så de oplever progression i deres udvikling af kroppen. Vi vil også have eleverne i vores specialklasser til at bevæge sig mere og give dem et tilbud, for ellers står de igen udenfor", siger han.

Cykelbordene kan også bruges af elever i almenklasser

Med cykelborde giver Kløvermarkskolen eleverne i specialklassen et redskab til at være aktive fremfor passive.

"Vi prøver at bryde deres skærmtid i skolen, og det kan være, at de bringer den tanke med hjem, så de for eksempel begynder at gå eller cykle i skole i stedet for at tage bussen. Med cykelbordene lærer vi også eleverne at tage initiativer fremfor at gemme sig væk bag en skærm. Flere af dem har fået mod på at deltage i aktiviteter i almenklasser", siger Jan Pedersen.

Han vurderer, at cykelbordene også kan bruges til elever, som er inkluderet i almenklasser, på ungdomsuddannelser og i voksenuddannelser.

"Vi ved allerede, at cykelbordene skal bredes ud til flere klasser hos os", siger Jan Pedersen.