Elever med særlige behov trives bedre i skolen, når læreren tilrettelægger undervisningen, så de kan arbejde sammen med klassens øvrige elever, viser kortlægningen.
Foto: "Viden om inklusion" (Ministeriet for Børn og Undervisning/Clearinghouse)
Specialelever mistrives oftere
Uanset om elever med særlige behov følger den almindelige undervisning eller går i specialtilbud, mistrives de oftere end deres jævnaldrende. Det viser en kortlægning af 29 udenlandske studier, som samtidig giver gode råd til, hvordan lærere kan styrke elevernes trivsel og selvværd.
udvalgte resultater frakortlægningen
- Efteruddannelse og/eller støtte fra en psykolog ellerspeciallærer kan styrke den enkelte lærers viden og mulighed for atgennemføre en undervisning, hvor alle elever trives og harselvværd.
- Tolærerordning, hvor lærerne understøtter hinanden ved atudfylde forskellige roller i undervisningen, kan styrke alleelevers inklusion i undervisningen.
- Elever med særlige behov kan trænes i at lykkes i det socialefællesskab. Blandt andet ses positive effekter afselvmonitoreringsteknikker, hvor eleverne er med til løbende atbeskrive, om de lykkes i forhold til nogle særlige udfordringer,som læreren har været med til at beskrive. Forsøg viser, at det serud til at give eleven en bedre følelsesmæssig balance, giver mereselvtillid og er med til at regulere elevens følelser ogadfærd.
Nogle elever har svære vilkår endandre
13 af de 29 studier i kortlægningen sammenligner, hvordan elevermed forskellige særlige behov trives socialt i forskelligeundervisningsmiljøer i forhold til deres almenklassekammerater.
Studierne viser, at elever med særlige behov er mindre socialtinkluderet i klassen end almeneleverne, de er mindre socialtaccepteret af deres almenklassekammerater, og de har en lavereselvopfattelse.
Især to elevgrupper er fremtrædende:
- Elever med adfærdsmæssige vanskeligheder, fx på grund af ADHDeller socioemotionelle vanskeligheder, og elever med generelleindlæringsvanskeligheder.
- En tredje elevgruppe - elever med særlige forudsætninger - erogså mindre socialt inkluderede.
Kortlægningen sammenligner også trivsel og selvværd hos elevermed særlige behov i forskellige skolemiljøer:
- Elever med indlæringsvanskeligheder, som går på specialskole,har en bedre selvopfattelse (selvtillid, forhold til lærere ogskole, psykisk fremtræden og forhold til klassekammerater) endelever med indlæringsvanskeligheder, som er inkluderede ialmenklasser med og uden støtte
- Der ses ingen effekt i forhold til selvopfattelse eller socialstatus for elever med indlæringsvanskeligheder inkluderet ialmenundervisning, om de har støtte eller ej.
- Elever med problemadfærd har færre positive sociale positioneri klassen, uanset om de går i specialskole eller er inkluderet ialmenskoler.
- Elever med adfærdsvanskeligheder bliver hyppigere afvist afklassekammerater både på specialskoler og almenskoler.
- Elever med adfærdsproblemer har brug for støtte, uanset om degår i special- eller almenskole.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Både i almenundervisning og i specialtilbud oplever elever med særlige behov samlet set oftere mistrivsel, og de har færre venner og et lavere selvværd end andre elever. Det viser en kortlægning af international forskning om, hvordan trivsel og selvværd er hos elever med særlige behov i almenklasser. Kortlægningen ser også på, hvilke pædagogiske forhold og indsatser, der påvirker eleverne positivt.
"Mange har den opfattelse, at elever med særlige behov vil trives bedre i specialtilbud, men det er ikke entydigt. En vellykket inklusion eller placering i specialskole afhænger af, at eleverne imødekommes både fagligt og socialt. Det er ikke nok at arbejde målrettet med enten de sociale eller de faglige kompetencer. Det skal følges ad", siger Camilla Dyssegaard, der er leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, som har lavet kortlægningen for Undervisningsministeriets Ressourcecenter for Folkeskolen.
Antorini: Inklusion må aldrig blive et valg mellem faglighed og trivsel
Lærere kan bruge forskellige undervisningsformer
Lærere kan gøre en stor forskel for at styrke elevernes trivsel og selvværd, hvis de gør en indsats for det. For eksempel ved at sørge for, at undervisningen indeholder forskellige undervisningsformer og interaktion mellem eleverne. Det gælder særligt undervisningsformer, hvor eleverne skal samarbejde. På den måde lærer de af hinanden og oplever, at de har forskellige styrker.
Inkluderede elever mistrives i folkeskolen
"Når eleverne arbejder sammen, har det en positiv virkning for begge elevgrupper, fordi de oplever hinandens forskellige styrkesider", siger Camilla Dyssegård.
Lærerens holdning smitter af på alle elever
Især støtte fra en resurseperson kan styrke den enkelte lærers mulighed for at gennemføre en undervisning, hvor alle elever trives og har selvværd. For eksempel kan en psykolog, speciallærer eller læsevejleder hjælpe læreren med at tilpasse den enkelte elevs pensum, rådgive om undervisningsstrategier og teknikker i læsning, skrivning og matematik, udarbejde en ugeplan for den enkelte elev og evaluere den foregående uges ugeplan.
Forskere efterlyser samarbejde mellem folke- og specialskoler
Speciallærer hjælper kolleger i folkeskolen med at skabe struktur i klassen
"Det får både eleverne til at trives bedre, når læreren får hjælp til at differentiere undervisningen, så alle har noget at tage sig til i timerne. Samtidig bliver lærerne mere positive over for inklusion, når de bliver klædt på til opgaven. Det interessante er, at lærerens holdning til inklusion smitter af på klassens elever. Når læreren arbejder hårdt på at få inklusionen til at lykkes, viser det sig, at alle klassens elever trives bedre", siger Camilla Dyssegaard.
Omvendt påvirker det alle elevers selvopfattelse i en signifikant negativ retning, når læreren går ind for at segregere elever med særlige behov til andre tilbud.
Læreren skal arbejde med hele klassens trivsel
Almenelever på inkluderende skoler har en mere positiv indstilling til elever med særlige behov, viser kortlægningen. Når almeneleverne lærer dem at kende, oplever de, at de ikke er så særlige, som de måske tror, og at eleverne også har noget at byde på.
ADHD-foreningen forærer de yngste elever en bog om at være uden for
Alligevel er det vigtigt, at læreren giver klassens elever forståelse for, hvordan for eksempel autister reagerer i bestemte situationer, og hvorfor de gør det.
"Det har ingen effekt på trivslen, hvis læreren alene arbejder med eleven med særlige behov. Hun skal arbejde med hele klassen og forklare eleverne adfærden hos en autist, så de ikke synes, det er mærkeligt, når deres klassekammerat for eksempel siger lyde", fortæller Camilla Dyssegaard.
Alle skal have det godt med at gå i skole
Undervisningsministeriets nye korps af læringskonsulenter skal bringe resultaterne fra kortlægningen ud til kommuner og skoler. Derudover gennemfører Ressourcecenter for Folkeskolen i løbet af i år forsøg med efteruddannelse af lærere med fokus på øget inklusion, og der sættes udviklingsprojekter i gang om elevers roller i det inkluderende læringsmiljø og inklusion i fagundervisningen.
"Alle elever skal have det godt med at gå i skole, og kortlægningen skal være med til at inspirere lærerne, når vi med reformens længere og mere varierede skoledag giver bedre mulighed for at arbejde med elevernes trivsel", siger undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse.
Du kan læse kortlægningen via linket til højre.
Læs mere
Kortlægningen "Elever med særlige behov ialmenskolen: Inkusion, trivsel og selvværd"
