Der var endnu engang forholdsvis nedslående nyheder, da kvote 2-ansøgningerne til læreruddannelsen blev offentliggjort lørdag.

Samlet set på landsplan er antallet af ansøgere med læreruddannelsen som førsteprioritet faldet med otte personer, hvilket svarer til én procent.

Særligt skiller Nordjylland sig ud i år, hvor blot 90 ansøgere har læreruddannelsen som deres førsteprioritet. Det er 39 færre end sidste år, hvilket svarer til et fald på hele 30 procent.

Det vækker ”afmålt bekymring” hos UCN’s uddannelseschef på læreruddannelsen Peter Larsen, der dog væbner sig med tålmodighed, indtil han til sommer også kender antallet af kvote 1-ansøgninger.

”Sidste år oplevede vi et lignende billede med en nedgang på kvote 2, men endte med næsten at optage lige så mange som året før, fordi vi fik mange kvote 1-ansøgninger. Det kan vi jo håbe på sker igen. Det er vigtigt, at vi i Nordjylland har en stærk og attraktiv læreruddannelse, så selvfølgelig er det lidt bekymrende, når tallet falder”, siger han.

Peter Larsen håber på, at der over de kommende år vil sprede sig en fortælling om, hvor meget uddannelsen er blevet forbedret. Blandt andet efter der i 2023 blev tilført 125 millioner kroner til landets læreruddannelser.

”Der er kommet flere timer til undervisning, vejledning og feedback. Der er også blevet mere og bedre praktik. Vi kan se, at frafaldet på 1. årgang er faldet betydeligt, efter den nye uddannelse blev indført. Jeg håber, at budskabet om, at vi har gang i en rigtig god læreruddannelse med flere resurser end tidligere spredes”, siger han.

Mindre årgange og ingen mangel på lærere

Uddannelseschefen peger samtidig på, at der ikke er mangel på lærere i Nordjylland, hvilket også muligvis afholder nogle fra at søge. 

Især fordi mange af de lærerstuderende i Nordjylland ifølge Peter Larsen foretrækker at blive i området efter endt uddannelse, og derfor er afhængige af, at der er job at få i området.

”De nyeste tal for dimittendledighed viser, at den er på 10 procent efter et år. Der er heller ikke noget, som tyder på, at vi i de kommende år kommer i akut lærermangel her. Jeg ved også, at der til job i de store kommuner i regionen kan være op til 100 ansøgere. Så hvis man foretrækker en uddannelse, hvor man kan vade lige ud i et job bagefter, er det ikke sikkert, at læreruddannelsen er den mest attraktive for tiden”, siger han.

I det hele taget er der ifølge Peter Larsen forskellige faktorer, som kan spille ind på, at ansøgertallet i disse år bevæger sig nedad. Blandt andet at man i Nordjylland i disse år ”kigger ind i faldende ungdomsårgange”.

”Derfor er rekrutteringsgrundlaget heller ikke så stort, som det tidligere har været”, siger han.

Kvote 2 giver årets første indikation af årets tilslutning til læreruddannelse, og omkring halvdelen af ansøgerne kommer hvert år via kvote 2. Kigger man på det endelige optag af elever på UCN over de seneste 15 år, har antallet ligget forholdsvist stabilt mellem 300 og 400. I 2023 faldt tallet dog markant til 239 og i 2024 videre til 228.

”Vi håber på, at det på et tidspunkt går den anden vej igen. Jeg tror meget på, at fortællingen om, at det er blevet fedt at tage en læreruddannelse, kan hjælpe det på vej”, siger Peter Larsen.

På Sydsjælland tiltrækker international profil 

I den anden ende af skalaen skiller læreruddannelsen i Vordingborg under Professionshøjskolen Absalon sig også ud. 

Her oplever man for andet år i træk stor fremgang. Sidste år fik uddannelsen 37 procent flere ansøgere end året forinden. I år har 264 valgt uddannelsen i Vordingborg som førsteprioritet, hvilket er 40 procent flere end sidste års ansøgertal.

På papiret ser læreruddannelsen i Vordingborg altså ud til at have knækket en kode, som de andre læreruddannelser ikke har. 

Men stigningen dækker i høj grad over, at Absalon oplever kraftig søgning til uddannelsens internationale profil, fortæller centerchef for Skole og Læring på Absalon Stina Løvgreen Møllenbach.

”Vores internationale profil er populær, og det er vi selvfølgelig glade for. Men at vi har mange ansøgere, betyder ikke nødvendigvis, at vi også optager mange. Vi går ikke på kompromis med optagelseskravene, så det er et nåleøje, de skal igennem. Optagelseskravene er nationalt fastlagt og omfatter blandt andet en optagelsessamtale. Derudover skal ansøgeres engelskkundskaber være i orden, og ansøgere skal være indstillet på at lære dansk under uddannelsen”, siger hun og fortæller, at de typisk har ét hold på den internationale profil af cirka 25 studerende, men at de sidste år oprettede to hold med samlet omkring 65 studerende.

”Vi forventer bestemt ikke flere i år”, tilføjer hun.

Stina Løvgreen Møllenbach fortæller, at de studerende på uddannelsen kommer fra mange forskellige steder. 

Lige nu har de for eksempel studerende fra blandt andet de andre nordiske lande, fra store dele af Europa, ligesom der er studerende fra USA, Canada og Australien.

”Men der er også pæredanske studerende, som ønsker en international profil, ligesom der er herboende udlændinge, for eksempel ukrainere, der søger”, siger hun.

På landsplan har i alt 1.586 kvote 2-ansøgere søgt læreruddannelsen som førsteprioritet.