Den 15. marts giver første vigtige fingerpeg om, hvor mange
der gerne vil være lærer, da dagen markerer deadline for kvote 2-ansøgninger.
Det foreløbige svar er, at læreruddannelsens popularitet
ikke har ændret sig, selvom den i 2023 blev tilført 125 millioner til blandt andet at udvide
praktikken og give flere undervisningstimer.
I forhold til sidste år har otte personer færre valgt læreruddannelsen
som deres førsteprioritet. Det er én procent færre end sidste år.
I 2023 var der ellers noget, der tydede på, at den nye
læreruddannelse smittede positivt af på uddannelsens popularitet, da ansøgertallet
her steg med fem procent. Men de seneste to år er størrelsen på ansøgerbunken
igen skrumpet.
UCN har den største tilbagegang. Her har hele 30 procent færre valgt læreruddannelsen i forhold til sidste år. Kun 90 personer har her valgt læreruddannelsen som førsteprioritet. Tilbage i 2016 gjorde 245 det samme, hvilket svarer til en nedgang på markante 63 procent.
Landets største læreruddannelse Københavns
Professionshøjskole (KP) må notere sig en nedgang på fire procent færre
ansøgninger i forhold til sidste år. Årets nedgang sker endda ovenpå sidste års
ansøgertal, hvor KP efter kvote 1 måtte sande, at bunken af
førsteprioritetsansøgere var 14 procent lavere end året forinden.
Håbet fra hovedstadens læreruddannelse er, at det endnu ikke
er slået igennem hos ansøgerne, at uddannelsen er blevet styrket.
”Læreruddannelsen fik et markant kvalitetsløft tilbage i
2023 med fx et styrket praktikforløb, men det er stadig ikke noget, som vi kan
aflæse i ansøgertallet. Den slags kan desværre godt tage tid, før det når at
sætte sig hos ansøgerne”, siger studiechef på Københavns Professionshøjskole
Jacob Krummes i en pressemeddelelse.
Én læreruddannelse skiller sig positivt ud
På UCL’s læreruddannelser har fået 11 procent færre ansøgere. Her er det særligt
trainee-læreruddannelsen, hvor man har en ansættelse på en skole som en del af
uddannelsen, der tegner sig for tilbagegangen, oplyser professionshøjskolen i
en pressemeddelelse.
Bemærkelsesværdigt positivt er det til gengæld, at
læreruddannelsen i Vordingborg for andet år i træk oplever en imponerende
stigning i antallet af kvote 2-ansøgere.
Sidste år fik uddannelsen her 37 procent flere ansøgere end
året før, og i år har 264 valgt uddannelsen i Vordingborg som deres
førsteprioritet. Det er 40 procent flere end sidste års ansøgertal.
Fremgangen er så stor, at den sikrer, at professionshøjskolen Absalon en samlet stigning, selvom professionshøjskolens anden uddannelse i Roskilde noterer sig for en tilbagegang.
Lærerformand ærgrer sig over tilslutningen
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen ærgrer sig over dagens ansøgertal.
”Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set, at flere unge søgte ind på læreruddannelsen. Folkeskolen mangler lærere, vi står med en vigtig opgave, og vi har brug for alle kræfter”, siger han i en pressemeddelelse.
Lærerformanden understreger samtidig, at dagens ansøgertal endnu ikke giver det fulde billede af årets tilslutning til læreruddannelsen.
"Vi krydser fingre for kvote 1-ansøgningerne. Vi har en ny, god læreruddannelse med en bedre kobling til praksis, og forhåbentlig kan det over tid være med til at tiltrække flere unge,” siger DLF-formanden.
Ifølge Gordon Ørskov Madsen er det dog ikke alene kvaliteten af uddannelsen, der bestemmer uddannelsens popularitet.
”Mange unge fortæller, at de hører historierne om pressede lærere og et hårdt psykisk arbejdsmiljø i folkeskolen. Det er klart, at det spiller en rolle, når man står og skal vælge uddannelse”, siger han.
Varslet reform nærmer sig
For mere end et år siden annoncerede uddannelses- og
forskningsministeren, at regeringen havde et omfattende reformudspil på vej,
der skal gøre velfærdsuddannelserne mere attraktive.
Regeringens løftede sløret for sit udspil i oktober, og det
ventes, at regeringen inden længe kan præsentere en endelig aftale.
I udspillet lød det, at man som noget nyt vil indføre gratis
masteruddannelser på landets professionsuddannelser, der skal være på samme
niveau som universiteternes kandidatuddannelser.
Med den nye type overbygningsuddannelse har regeringen planer
om at etablere en psykologfaglig praktisk masteruddannelse, der blandt andet er
målrettet lærere.
Det forventes også, at professionsuddannelserne skal
afkortes med 15 ECTS-point, hvilket svarer til at uddannelserne afsluttes tre
måneder tidligere end i dag, til fordel for blandt andet flere
undervisningstimer og feedback.
Regeringen har dog lagt op til foreløbig at friholde
læreruddannelsen for en forkortelse, fordi læreruddannelse netop er blevet
reformeret i 2023.
Forperson for Danske Professionshøjskoler Camilla Wang ærgrer
sig ligesom lærerformanden over dagens ansøgertal, som viser en samlet tilbagegang for de fire store
professionsuddannelser, derudover læreruddannelsen tæller pædagog-,
sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen.
”Men på professionshøjskolerne håber vi, at den kommende
reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser kan blive
et afgørende vendepunkt for uddannelser til fx pædagog, sygeplejerske og
socialrådgiver, som jeg tror på kan vende søgningen til disse uddannelser i
løbet af de næste år”, siger hun i en pressemeddelelse.
Tror ikke udviklingen vil vende over natten
Siden 2016 har de fire uddannelser samlet oplevet et fald i
ansøgere på 46 procent. Camilla Wang understreger, at selvom hun har store forventninger
til den kommende reform forventer hun ikke, at den fra den ene
dag til den anden vil afspejle sig i markant bedre ansøgertal.
”Jeg forventer ikke, at søgningen mod de velfærdsrettede
professionsbacheloruddannelser vil vende hen over natten. Først og fremmest
afventer vi den politiske aftale, hvorefter der venter et stort
udviklingsarbejde. Det bliver et langt sejt træk, men over de næste år er det
min forhåbning, at den kommende reform vil få flere til at søge mod de
velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser”, siger hun.
Det endelige billede af årets ansøgertal er først klar 5.
juli, hvor der er deadline for årets kvote 1-ansøgninger.