Onsdag kl. 12 er sidste frist til at søge om optagelse på læreruddannelsen og alle de andre videregående uddannelser.

Faldet i søgningen til læreruddannelsen ser ud til at være bremset op, men sygeplejerske- og pædagoguddannelserne har senest lidt et voldsomt tab af ansøgere, og i år bliver formentlig ingen undtagelse, siger Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler og rektor på den sjællandske professionshøjskole Absalon.

”Vi kan selvfølgelig ikke vide det før onsdag, men tallene ser ud til at ligne dem fra sidste år, og det er jo en ærgerlig status quo. Det viser, at den tilbagegang i popularitet af især velfærdsuddannelserne, vi har bevidnet, ikke bare var en hård periode, men det nye normale”, siger Camilla Wang.

Mangel på studerende får Absalon til at nedlægge 60 stillinger

Hun har for nylig meldt ud, at professionshøjskolen Absalon nedlægger 60 stillinger, hvilket betyder fyring af 30-40 medarbejdere som følge af millionbesparelser. Det budget er lagt ud fra en præmis om, at antallet af studerende ville blive stort set det samme som de foregående år, og det ser altså ud til at holde stik.

”Vi havde jo ønsket, at tendensen ville vende, for vi bliver hårdt ramt på økonomien, når vi ikke får studerende nok. Men det ser ikke ud til at ske. Og det kommer selvfølgelig til at spille en rolle, når de enkelte skoler skal lægge budgetter i de kommende efterår”.

KP skal spare mellem 80 og 120 millioner

Også på UC Syd har man tidligere på foråret måttet spare 10 årsværk væk (præciseret, red.). Endnu værre ser det muligvis ud på Københavns Professionshøjskole. 

Rektor Stefan Hermann fortæller, at der formentlig bliver besparelser på mellem 80 og 120 millioner kroner i løbet af nogle år, hvilket vil resultere i en del fyringer. Derudover kigger skolen på, om nogle af besparelserne vil kunne findes i salg af bygninger og lukning af uddannelser. Stefan Hermann kan dog ikke sige mere om, hvordan besparelserne konkret skal findes. 

”Det er klart, at så vi et spring op på 15 procent i ansøgertallene på tirsdag, så kunne det se anderledes ud. Men jeg kan allerede se, at vi ret tæt følger udviklingen fra de foregående år. Det er smerteligt, at det vil koste medarbejdere, men der er ingen vej udenom”, siger Stefan Hermann.

Reform af universiteter sender penge til professionshøjskoler

Han roser regeringens og et flertal i Folketingets nylige reform af universitetsuddannelserne, der indebærer en økonomisk saltvandsindsprøjtning til professionshøjskolerne på 200 millioner kroner i 2025 stigende til 300 millioner kroner i 2030. Men han tvivler på, hvor langt de vil række.

”Jeg er rigtig glad for, at politikerne har prioriteret det, men dels vil det helt sikkert ikke kunne dække finansieringsbehovet, dels er det nogle andre ting, der også skal til for at vende billedet”, siger Stefan Hermann.

Han nævner blandt andet mere samarbejde med gymnasierne, hvor eleverne lige nu i alt for høj grad bliver forberedt til universitetet og ikke til professionshøjskolerne, mener han.

”Det er omtrent halvdelen af en ungdomsårgang, der vælger gymnasiet, og det er klart, at når man kun bliver introduceret til en fagrække, der fuldstændig ligner den på universiteterne, så er det der, man orienterer sig. Det bør man ændre. Gymnasiet skal være studieforberedende og ikke alene universitetsforberedende. Man kunne jo sagtens have et fag, der hedder pædagogik, når nu man kan få retorik, og hvorfor ikke en studieretning i sundhed”.

Den opfattelse deler rektor Camilla Wang.

”Vi kan ikke løse det her med kampagner og smarte slogans, som de unge føler sig manipuleret med. Vi skal vise især de gymnasiestuderende, at der er spændende muligheder på professionshøjskolerne. Når de f.eks. har psykologi på gymnasiet, så kan der jo være forløb med lærere og pædagoger, som viser de unge, at der er masser af muligheder for at bruge psykologi på en anden måde, end de lige havde troet”.

Læreruddannelsen oplever lille fremgang

Selvom både Camilla Wang og Stefan Hermann forventer stort set samme antal ansøgere som sidste år, er der alligevel lyspunkter.

På læreruddannelsen forventer de nemlig en lille fremgang i kvote 1-ansøgere, ligesom man oplevede ved kvote 2-fristen i foråret. Det fortæller både Stefan Hermann og Camilla Wang.

Læreruddannelsen stikker ud: Flere kvote 2-ansøgere end sidste år

”Det er ikke prangende, men det er alligevel en positiv tendens, der giver mig håb. For mig viser det, at når der er politisk vilje til at prioritere et område, så kan det lykkes at vende udviklingen. Den nye bekendtgørelse om læreruddannelsen har været med til at gøre uddannelsen mere populær, og det viser sig i ansøgertallene".

"Det kan man jo håbe kan smitte lidt af på de andre uddannelser, og at politikerne får øjnene op for, at det er investeringen værd”, siger Camilla Wang.