"Dannelsesbegrebet er et hyldet og forkætret begreb. Det dukker op til overfladen igen og igen, ligesom en bold man forsøger at trykke ned under vandet. Det er som om, vi har brug for begrebet, som redningskrans: et begreb, hvor vi søger at samle det centrale og grundlæggende ved opdragelse og uddannelse", sagde Stefan Ting Graf, da han fredag motiverede dommerkomiteens valg af modtagere af Lærerprofession.dk's særpris om skolens dannelsesbidrag.

Hvor der i 2020 kun blev uddelt en særpris for et bachelorprojekt, havde dommerne i år peget på både et bachelor- og et diplomprojekt.

Dannelse i skolen og i læreruddannelsen

Dannelsesbegrebet er så mangetydigt, at det næsten kan blive brugt til hvilket som helst formål. Man kan tordne mod styring, kontrol og begrænsende rammer. Man kan tale om dannelse for at fremme det æstetiske, at lægge vægt på det sociale, at løse fremtidens store udfordringer og kriser, at bidrage til udvikling af robusthed i en farlig og usikker verden, og så videre, sagde Stefan Ting Graf.

Denne mangetydighed kunne man beklage, men måske er det begrebets styrke. For når dannelsesbegrebet er åbent for fortolkning, er det også fremtidssikret, fortsatte han.

"I lyset af den tiltagende uddifferentiering af pædagogiske praksis, pædagogisk uddannelse og pædagogisk forskning, uddannelsespolitiske og uddannelsesadministrative diskurser i mange, parallelle og relativ uafhængige subdiskurer, kan begrebet forhåbentligt holde sammen på de mange dagsordener".

Dannelsesbegrebet kan måske invitere os alle ind i kampen om, hvad opdragelse og uddannelse går ud på, hvad den bør indeholde og hvad den bør føre til.

Men åbenheden skal ikke forveksles med relativisme à la anything goes. Det er snarere omvendt, sagde Stefan Ting Graf:

"Begrebet skal invitere til at skærpe argumenterne og de forskellige udlægninger og forståelser. Vi er med andre ord inviteret til at granske disse forskellige dannelsesbegreber og afveje deres argumenter for og imod hinanden. Det kræver beskæftigelse med begreber og teorier i dybden, og det er afgørende, at vi anstrenger os at blive klarere i tanke og tale".

Det er blandt andet derfor, Lærerprofession.dk uddeler dannelsesprisen. Lærere og lærerstuderende har brug for en begrundet og professionel forståelse af dannelsens grundlag og muligheder i undervisning og skole.

Det vi også betegner som almendannelse, for dannelse foregår ikke kun i skolen, men i mange arenaer og livslangt, understregede Ting Graf.

Tag professionaliteten tilbage

Årets ene særpris gik til lærer Anette Lindebæk Bjørnholt, som i sit pædagogiske diplomstudium på professionshøjskolen Absalon har undersøgt dannelsespotentialer i faget engelsk, og som foreslår konkrete ændringer af prøvebestemmelser i faget som en vigtig rammesætning for, at undervisningen i højere grad kan inddrage dannende indhold med mulighed for fordybelse.

I projektet dokumenterer Anette Lindebæk, at engelsklærere har tendens til at prioritere sproglige færdigheder frem for et bredere kulturelt indhold, som ellers fremhæves i undervisningsvejledningen. Da det valgte indhold tenderer til først og fremmest at blive hentet fra elevernes livsverden, kan der komme til at mangle en større selvoverskridelse.

Anette Lindebæk giver en overbevisende argumentation for og bud på en revision af prøvegrundlaget i engelsk, som ville muliggøre et fagsyn, hvor indholdsvalg understøtter elevernes overskridelse af egen horisont, refleksivitet og meningsskabelse.

I en tid, hvor mange ikke-professionelle forsøger at styre skolen, er Anette Lindebæk Bjørnholts projekt i bund og grund et eksempel på, "at en lærer forsøger at tage sin professionalitet tilbage ved indirekte og uopfordret at rådgive ministeriet. Projektet handler ikke kun om dannelse i skolen, men er samtidig udtryk for en begrundet professionel stillingtagen med almen relevans", sagde Stefan Ting Graf.

Læs mere om Anette Lindebæks diplomprojekt:

PD: Engelsk har brug for ændringer i fagets afsluttende prøve 

Fordybelse, udvikling og nysgerrighed

Aviaja Imbæk Stjernstrøm og Josefine Rask Dam fik dannelsesprisen for deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

De får den ikke så meget, fordi deres projekt handler om skolens dannende undervisning, men fordi komiteen vurderede, at det er udtryk for "en dannelsesproces hos de studerende selv", forklarede Stefan Ting Graf.

"Hermed understøtter komitéen på sin vis den aktuelle diskurs om mere dannelse i læreruddannelsen og udpeger en mulig fortolkning af dette genopståede ønske. Ved at dykke ned i Hannah Arendts univers og identificere analytiske muligheder fra hendes teori - som i sig selv ikke er særligt rettet mod opdragelse og skole - på skolens praksis er projektet udtryk for deres personlige fordybelsesproces og derved en indikation på deres lyst til mere fordybelse og udvikling af fortsat nysgerrighed, hvad denne teori rummer af muligheder for et nyt blik på praksis", sagde han.

Stefan Ting Graf fremhævede, at man i projektet kan mærke, at Aviaja Imbæk og Josefine Rask var blevet grebet af filosoffens tænkning, som er vanskelig. Og de forsøger at anvende den for at blive klogere på elevernes forståelse af faget kristendomskundskab.

"De gennemfører dybdegående kvalitative interviews og tolker dem veldokumenteret ud fra et fænomenologisk perspektiv og med Arendts begreber om natalitet, pluralitet og dømmekraft".

Med Arendt diskuterer de et meget påtrængende tema i vores nuværende uddannelsespolitiske situation:

"Vi skal generindre et armslængdeprincip mellem pædagogik og politik, både hvad angår opdragelse af eleverne til politiske mennesker i mødet med verden, hvor frihed til at tage stilling respekteres, og, hvad angår de senere års ringeagt af lærerens pædagogiske professionalitet, ved at give dem den professionelle frihed tilbage".

Aviaja Imbæk og Josefine Rask har fået øje på en meget grundlæggende problemstilling og er derved selv på vej som politiske mennesker og betragter skolen som en del af samfundet, sagde Stefan Ting Graf.

"Som min rektor på Odense Lærerseminarium Bent Nielsen sagde, en lærer skal også kunne 'læse' sit samfund", sagde Ting Graf og læste det Arendtcitat op, som Aviaja Imbæk Stjernstrøm og Josefine Rask Dam har taget udgangspunkt i:

"We must decisively divorce the realm of education from others, most of all from the realm of public, political life".

Både bachelorprojektet og det pædagogiske diplomprojekt viser, at der er lærerstuderende og lærere, "som tager deres professionelle agency tilbage. Det er der brug for", sluttede Stefan Ting Graf.

Læs mere om Aviaja Imbæk og Josefine Rasks bachelorprojekt:

Bachelorer: Vi må bestræbe os på at danne eleverne som politiske eksistenser