En del af de dygtigste, mest vidende og reflekterede skoleelever er i massiv mistrivsel og føler sig anderledes, forkerte og dumme. Det paradoks har lektor Charlotte Dyreborg Madsen undersøgt i sit ph.d.-projekt. Hun peger på tre dilemmaer om differentiering, særlighed og definition. For hvordan kan man udfordre alle, uden at vise at der er forskel på eleverne? Hvordan kan man tage særlige hensyn uden at særliggøre? Og hvordan kan man arbejde med at identificere og kategorisere elever, der mere end noget andet ønsker at passe ind og bare være som de andre?
Netop de dilemmaer er afsættet for Mette Klyver Jørgensen og Nicolaj Børager Jensen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon. Projektet er nomineret som et af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt.
En gruppe af højtbegavede elever ender nemlig med at søge væk fra folkeskolen til særlige friskoler for højtbegavede. Med projektet ønsker Mette Klyver og Nicolaj Børager at bringe håb ind i debatten om højtbegavedes trivsel i folkeskolen.
”Hvordan kan viden om høj begavelse påvirke elevers trivsel, og hvilke muligheder har man som lærer for at skabe et læringsrum, hvor alle elever kan blive udfordret og samtidig tage særligt hensyn til de højtbegavede elevers behov”, spørger de i problemformuleringen.
Mette Klyver og Nicolaj Børager beskriver også de seks typer af højtbegavede børn, som de to amerikanske forskere, George Bettes og Maureen Neihart, fandt frem til i 1988: De succesfulde, de udfordrende, undergrundseleverne, de vrede og misforståede, de dobbeltexceptionelle og den selvstændige elev.
Ifølge Mette Klyver og Nicolaj Børager forholder Charlotte Dyreborg Madsen sig kritisk til at inddele højtbegavede elever i kasser og gøre dem anderledes end resten af klassen. Hendes hovedpointe er, at alle føler sig anderledes på en eller anden måde, og at arbejdet med fællesskabet er vigtigere end individualisering.
Dermed giver hun et modspil til størstedelen af den øvrige litteratur og forskning, hvor screening, intelligenskvotienter, fokus på den enkelte elevs styrker og ’særheder’ samt overordnede kategorier for højt begavedes særlige personligheder er fremherskende, skriver de.
Til projektet har Mette Klyver og Nicolaj Børager gennemført en række interview med forskellige fagpersoner og to højtbegavede universitetsstuderende om deres skoletid. Derudover har de udviklet og afprøvet et undervisningsforløb på mellemtrinnet med særlig hensyntagen til højtbegavede på en almen folkeskole og en friskole for højtbegavede.
Forløbet er et miniprojekt i musik, hvor eleverne skal lære at analysere en sang med fagbegreber og herefter lave en koreografi til en selvvalgt målgruppe. Efter forløbet har de gennemført interview med nogle af eleverne.
Den didaktiske rammer for undervisningsforløbet er Universal Design for Learning (UDL), og de har brugt ABC-modellen, der arbejder med at differentiere undervisningen på tre niveauer.
Fokus i forløbet er de højtbegavede elevers behov for faglige udfordringer og ønsket om at passe ind, blive i klassen og arbejde med samme opgave som de andre. Målet er, at alle elever kan deltage i alle dele af opgaveløsningen, men med mulighed for selv at sænke eller øge sværhedsgraden og fordybelsen.
Mette Klyver og Nicolaj Børager gav både skriftlige og mundtlige instrukser, et kort læreroplæg og et eksempel på det færdige produkt på en lille film. De havde forberedt opgaver på tre forskellige niveauer, som eleverne kunne arbejde ud fra, svarende til ABC – for at forebygge spørgsmålet: Hvad skal man lave, når man er færdig?
For eksempel lød den sværeste opgave på C-niveauet: ”Lav en model, der viser dine refleksioner om sammenhængen mellem musik, målgruppe og koreografi”. Opgaven krævede selvindsigt og refleksion over egne metoder og trak på øverste niveau af Blooms taksonomi, som handler om at vurdere og skabe.
Eleverne kunne selv vælge, om de ville fremlægge som video, live-optræden, med PowerPoint, tegneserie eller mundtligt, og det var op til eleverne, om de ville aflevere, så hele klassen eller blot læreren kunne se det. ABC-modellens tre valgmuligheder for fordybelsesniveauer giver elever, der ønsker det, lov til at yde væsentligt mere end de andre, uden at føle sig anderledes eller at de tager de andre elevers tid, vurderer Mette Klyver og Nicolaj Børager.
På baggrund af deres undersøgelser konkluderer de, at det er nødvendigt at kende de enkelte elevers forudsætninger, og at manglende viden om de seks typer af højtbegavede kan forhindre lærere i at få øje på elever med behov for udfordrende undervisning og andre hensyn.
Derudover konkluderer de, at ”kombinationen af ABC-modellens udfordrende undervisning og UDL’s fleksible læringsmiljø kan gøre en positiv forskel for både de højtbegavede elever og klassen generelt”.
”Vi har også vist, hvilken viden eksperter og højtbegavede elever fremhæver som vigtig, nemlig asynkron udvikling og elevernes forskellighed set gennem de seks typer, og vi har vist, hvordan denne viden potentielt kan fremme højtbegavede elevers trivsel”, konkluderer Mette Klyver og Nicolaj Børager.
Den største forhindring for at fremme højtbegavede elevers trivsel i folkeskolen er lærernes manglende tid til forberedelse, mener de. Derfor fremlægger de en række handlemuligheder, som ’det mindste man kan gøre’ for at sørge for, at de højtbegavede elever trives.
De peger på indhentning af viden om de højtbegavede, at man som enkeltlærer og lærerteam skal tage undervisningsdifferentiering alvorligt og give opgaverne et ærligt eftersyn og overveje, om nogle af eleverne vil have gavn af at blive udfordret mere.
Som lærer skal man være nysgerrig på elevers problematiske adfærd og anerkende deres særlige forudsætninger, for eksempel ved at erkende, at man ikke har en passende opgave til dem i stedet for at blive irriteret over, at de er hurtigt færdige, skriver Mette Klyver Jørgensen og Nicolaj Børager Jensen og opfordrer til, at ”viden om højtbegavede elever præsenteres på læreruddannelsen under de didaktiske fag, så det bliver naturligt at tænke de fagligt stærkeste med i differentiering”.
Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
