”Fysik/kemi er kedeligt, uvedkommende og kun for nørder”!

Sådan har flere elever sagt til Blimunda Isadora Nexø Lytting i hendes tid som lærervikar og lærerstuderende. Den fortælling skyldes blandt andet den undervisning, som mange lærere bruger, siger hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved professionshøjskolen Absalon.

”Jeg har som lærerstuderende observeret en del lærere i folkeskolen, som strukturerer fysik/kemi-undervisningen på måder, som eleverne finder meningsløse og ikke kan relatere til. Når eleverne endelig får lov til at stå med noget i hænderne selv, foregår det med de klassiske ”kogebogsøvelser” i form af kopiark, hvor de følger en anvisning på et eksperiment, som er udvalgt og styret af læreren”, siger Blimunda Isadora Nexø.

Hun undrer sig over, at mange underviser på den måde, når forskning viser, at det svækker elevernes motivation og dermed deres udbytte af undervisningen.

”På et samfundsmæssigt plan kan man se, at færre end hver 3. vælger STEM-uddannelser (naturvidenskabelige uddannelser, red.) som karrierevej. Det er problematisk, fordi verden har brug for personer, som kan bidrage til morgendagens innovative- og teknologiske løsninger, som den bæredygtige omstilling og klimaambitionerne kræver”, skriver hun.

Derfor har hun i sit bachelorprojekt undersøgt, hvordan man kan skabe en mere positiv fortælling om fysik/kemi og gøre undervisningen mere meningsfuld for eleverne. I problemformuleringen spørger hun:

”Hvordan er narrativet omkring fysik/kemi-faget blandt eleverne på to skoler i Vestsjælland? Hvor kunne disse narrativer stamme fra? Hvordan kan undersøgelsesbaseret undervisning påvirke dette narrativ?”

Eleverne skal undre sig

I projektet tager hun udgangspunkt i Inquiry Based Science Education, IBSE, som kan oversættes til undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning.

Her skal eleverne selv formulere problemstillinger ud fra den viden, de allerede har om et emne. ”På den måde tilegner eleverne sig den nødvendige viden i takt med, at de får brug for den i deres undersøgelsesproces”, siger Blimunda Isadora Nexø.

”Det er elevernes undren, som sætter dagsordenen for undervisningen, og eleverne skal selv opstille hypoteser, indsamle data og viden og udføre eksperimenter for at be- eller afkræfte deres hypoteser om deres undersøgelsesspørgsmål”, fortæller hun.

I sit praktikforløb afprøvede hun og en medstuderende et undersøgelsesbaseret undervisningsforløb i to 9.klasser, og senere observerede hun klassernes normale fysik/kemi-undervisning. Her så hun, at eleverne i gennemsnit kun var aktive i undervisningen i 1/3 af tiden.

”Når de endelig selv var på, var det i form af løsning af kopiark-opgaver med efterfølgende udførligt beskrevet forsøgsopstilling, de skulle forsøge at gøre efter. Alt dette tyder for mig på, at eleverne mangler at få næret deres behov for selvbestemmelse og føle mere ejerskab i deres undervisning”, skriver hun.

Selvbestemmelse er et af de tre psykologiske behov, som skal dækkes for, at elevernes indre motivation styrkes, siger Edward Deci og Richard Ryan, som er professorer i psykologi ved Australian Catholic University i Sydney, Australien.

For meget fokus på resultatet

Eleverne i den ene klasse fortalte, at fysik/kemi var et svært fag, fordi der ”kun er et rigtigt svar ligesom i matematik”. Den fortælling var læreren med til at underbygge ved kun at have fokus på elevernes resultater uden at interessere sig for deres proces.

”Han bekendtgjorde eleverne med, at resultatet var det vigtigste, og at han var ligeglad med at høre om deres proces op til”, siger Blimunda Isadora Nexø.

Desuden svarede læreren bebrejdende: ”Aahh piger, kan I ikke huske det? Det er jo vekselstrøm” da nogle elever havde brug for hjælp til at forstå en opgave, og det kan påvirke deres indre motivation, siger Blimunda Isadora Nexø.

Eleverne skal være aktive

Da hun og en medstuderende gennemførte det undersøgelsesbaserede undervisningsforløb med de to 9. klasser oplevede de, at eleverne var mere engagerede og motiverede i forhold til undervisningen med deres sædvanlige lærer.

”Grupperne havde fundet på interessante vinkler i deres undersøgelser, som de selv havde taget initiativ til. En gruppe havde for eksempel interviewet en tidligere kræftpatient”, fortæller hun.

Den undersøgelsesbaserede undervisning gav eleverne større medbestemmelse og skabte engagement. Dog er det vigtigt, at undervisningen ikke bliver så åben, at eleverne stadig bliver guidet af læreren, siger hun. For eksempel gennem faste vejledningstider, hvor de får et overblik over, hvor de er nu, og hvordan de kommer videre i processen.

Negativ fortælling om fysik/kemi

Som en del af bachelorprojektet gennemførte hun en spørgeskemaundersøgelse, som 45 elever fra 7. og 9.-klasse svarede på. Her spurgte hun blandt andet, hvordan de bedst lærer, og hvad de synes om faget fysik/kemi. Over halvdelen af eleverne syntes enten ”meget dårligt” eller ”lidt dårligt” om fysik/kemi, og det tyder på en negstiv grundstemning, siger Blimunda Isadora Nexø.

77,8 procent af eleverne svarede, at de lærte bedst ved ”praktisk arbejde/at bruge hænderne”, mens kun 17,8 procent svarede, at de lærte bedst ved at ”læse i bøger eller tekster”.

En elev fra 7.klasse fortalte desuden, at han/hun ”forbinder fysik/kemi med eksperimenter, og gerne vil lave flere: ”Jeg lærer bedst, når vi selv står med det i hænderne. Det er kedeligt kun at læse eller lave opgaver”, sagde eleven. En anden elev fortalte: ”Vores lærer har næsten kun kørt Clio Online, så vi føler ikke rigtigt, vi har lært noget endnu. Jeg vil gerne lave eksperimenter”.

Elevsvarene stemmer overnes med den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker John Deweys idé om, at eleverne lærer bedst ved selv at være aktører frem for betragtere i undervisning, og de bekræftes af den norske professor i uddannelsesvidenskab, Swein Sjøbergs betragtninger om, at vi ikke kan overtage andres kundskaber - vi er nødt til at erfare dem selv og blive konstruktører i vores egen læring, siger Blimunda Isadora Nexø.