Tosprogede elever udgør 13 procent af eleverne folkeskolen. Pisa-resultater viser, at der er stor forskel på, hvordan disse elever og etnisk danske elever klarer sig i læsning; elever med indvandrerbaggrund scorer i gennemsnit 57 point mindre end elever uden indvandrerbaggrund.

Forfatterne til rapporten "Køn og etnicitet i uddannelsessystemet" fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd mener, at en årsag til, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligst, kan være de forventninger, systemet har til elevernes viden om dansk historie og litteratur. Forventningerne kan give dem et dårligere udgangspunkt. "Eleverne kan føle, at de ikke passer ind i klassemiljøet, hvilket kan medføre, at de ikke på samme måde kan leve op til folkeskolens krav og derved opnår dårligere trivsel end majoritetsdanske elever", skriver Celine Dyrelund Jacobsen og Iram Mohammad i deres professionsbachelorprojekt fra Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde.

"Som kommende lærere finder vi det relevant at kigge på, om inddragelsen af mere multikulturel litteratur og pædagogik kan have betydning for både minoritets- og majoritetsdanske elevers narrativer om sig selv og hinanden i en klassesammenhæng samt betydning for deres forståelse af multikulturalisme".

"Hvilken betydning kan multikulturel litteratur have på elevers narrativer om multikulturalisme samt deres positioneringsmuligheder i et klassemiljø", spørger de i problemformuleringen.

Multikulturalisme og multikulturel litteratur

Celine Jacobsens og Iram Mohammads opfattelse af multikulturalisme er inspireret af Nadia Mansours ph.d.-afhandling "Multikulturel litteratur i danskfaget. Kulturer, læsemåder og litterær inklusion". Nadia Mansour skriver, at multikulturalister er interesserede i at styrke sammenhængskraften inden for en nation, og at multikulturel undervisning ikke vil forsøge at forstærke kulturelle forskelle mellem eleverne eller øge deres tilknytning til andre lande. Derimod stræber multikulturalismen efter at mindske fordomme.

I deres projekt skal multikulturalisme forstås "som en måde at håndtere kulturel mangfoldighed i et samfund, hvor diversitet i religion, kultur og etnicitet værdsættes, modsat monokulturalisme, der vil fastholde den oprindelige nationale kultur og opbygge samfundet omkring denne".

Forståelsen af multikulturel litteratur finder de også hos Nadia Mansour, der beskriver litteraturen som "tekster, der kigger på bevægelser på tværs af kulturer inden for en nation". Litteraturen skal afspejle den forskellighed, der er i befolkningen og fortælle om møder mellem forskellige kulturer og minoriteter. Det er ikke forfatterens etnicitet, der er afgørende for om der er tale om multikulturel litteratur, skriver de.  

Multikulturel litteratur i undervisningen

Celine Jacobsen og Iram Mohammad har brugt spørgeskema, elev- og lærerinterviews i deres undersøgelse af, hvordan multikulturel litteratur kan have betydning for elevers opfattelse af multikulturalisme. Både elever og lærere er tilknyttet en 6. årgang.

Formålet med interviewene var at få indsigt i elevernes opfattelse af repræsentationen af multikulturel litteratur i danskundervisningen samt dens betydning for deres forståelse af sig selv og hinanden. Det viste sig, at selvom mange af eleverne ikke kendte ordet multikulturel, så havde de en opfattelse af, at det handler om at være forbundet til flere forskellige kulturer, og en elev refererer til sin egen klasse:

"Vi har mange forskellige kulturer, fordi vi nu til dags er blevet gode til at blande os mennesker i lande, hvor vi ikke stammer fra".

På spørgsmål om, hvilke forfattere eleverne kendte til fra skolen, nævnte eleverne H. C. Andersen, Halfdan Rasmussen, Tove Ditlevsen, Ole Lund Kierkegaard og Astrid Lindgren.

"Så mest de danske forfattere som alle kender", siger en elev. Eleverne havde dog kort tid inden undersøgelsen læst bogen "Hvad fætter gør er altid det rigtige" af Manu Sareen, men "multikulturel litteratur synes ud fra ovenstående at være mindre repræsenteret i undervisningen i 6.b, og i de tilfælde, hvor litteraturen er repræsenteret, er det i forbindelse med perspektivering til en kanontekst", skriver Celine Jacobsen og Iram Mohammad.

Analysen af lærernes forståelse viser, at de opfatter det multikulturelle som litteratur, der viser møder og repræsentation af forskelligheder: "Det er vel litteratur, hvor der er forskellige kulturer repræsenteret", siger en lærer, og en anden definerer det som "litteratur, som snakker til forskellige kulturer og bruger forskellige baggrunde og etniciteter. Det er kulturer, der rummer diversitet på mange forskellige punkter".

En af lærerne fortæller i interview: "I den tid jeg har været på skolen, har vi brugt mest dansk litteratur, danske forfattere".

Det tyder på, at "hun har en forståelse af multikulturel litteratur som værende skrevet af udenlandske forfattere, men i forhold til definitionen på multikulturel litteratur kan dansk litteratur skrevet af danske forfattere også være multikulturel litteratur. Socialkonstruktionistisk set kan det tyde på, at der hos Sara findes et narrativ om, at danske forfattere og dansk litteratur ikke kan indtænke multikulturalisme, men derimod skal teksterne være skrevet af udenlandske forfattere. Dette narrativ kan betegnes som værende tyndt, da det rummer flere begrænsninger end muligheder", skriver Celine Jacobsen og Iram Mohammad. 

Lærerens arbejde med multikulturelle tekster

Undersøgelsen omfatter en af lærernes undervisningsforløb med novellen "Den lille og den store viser" af Hanne Vibeke Holst, der handler om fordomme. Men læreren udtalte om arbejdet: "Fokusset var på at læse og ikke på et tema om fordomme, så deres møde med teksten kom rigtig i fokus".

Selvom læreren ikke bevidst har arbejdet ud fra multikulturel pædagogik, afspejles parametrene stadig i hendes undervisning, skriver Celine Jacobsen og Iram Mohammad. Gennem sine citater positionerer læreren sig som reflekteret over, hvordan hun kan skabe et rum, der rummer alle elevers holdninger, og at litteratur og de samtaler, der følger med, kan skabe åbenhed over for andre mennesker og verden, og det lægger sig op ad lighedsskabende pædagogik.

"Det var bare interessant at se, at selv elever på 12-13 år siger ikke bare Ja, de er mega racistiske" eller "fuck, hvor er de nederen" ... men de er meget reflekterende over, hvordan får jeg min pointe frem på en ordentlig måde, så jeg heller ikke stempler nogen", fortæller læreren.

"De er gode til at være reflekterende over dem selv og hinanden ... og også forstå, at der kan være forskellige årsager til, at andre er, som de er, og det synes jeg bare, er fedt."

Handlemuligheder

Som lærer må man prøve at udfolde de resurser, der er indlejret i multikulturalisme, og det kan man gøre gennem multikulturel pædagogik. Man skal nøje udvælge litteratur, da det er vigtigt, at man ikke inddrager multikulturel litteratur uden at have forberedt det. At inddrage multikulturel litteratur i sin undervisning kræver omfattende stilladsering og forberedelse. Lærere bliver nødt til at reflektere over, hvordan de positionerer eleverne gennem deres undervisning og skal være opmærksomme på, hvordan spørgestrategier og opgaver kan være med til at give et anderledes billede af forestillinger om verden, siger Celine Jacobsen og Iram Mohammad.

Det er dog en udfordring i tiden, fordi man som lærer ofte bruger mere tid på undervisning end på planlægning, og det kan gøre, at nogle lærere vil vælge denne form for litteratur fra i deres undervisning, skriver de.

I analyse af undervisningsvejledningen for faget, konkluderer de, at den har et delvist interkulturelt perspektiv på undervisning, men ikke nødvendigvis lægger op til inddragelse af multikulturel pædagogik. Lærerne mangler redskaber til at inddrage multikulturel og interkulturel pædagogik, og en af handlemulighederne, de peger på, er at indskrive det i de officielle vejledninger. Det manglende fokus på multikulturel litteratur i vejledning kan ses som "et fravalg, hvori der sker en forskelsbehandling gennem den officielle vejledning".

For at udligne forskelsbehandling, så flere kulturer og perspektiver bliver prioriteret, kan man også udvide Dansk Litteraturs Kanon. "Vi er ikke fortalere for, at man skal udskifte kanonen, men derimod tilføje, så eleverne bliver eksponeret for flere forskellige tekster, der både har fokus på historiske og genremæssige perspektiver, men også fokus på det udviklende samfund, vi lever i", skriver Celine Dyrelund Jacobsen og Iram Mohammad.