Efter et års corona-pause er uddannelsesmesserne for unge med særlige behov tilbage. I går holdt Foreningsfællesskabet Ligeværd messe i Kolding, og i dag foregår messen i Aarhus. I næste uge supplerer en række organisationer med messen Specialkompasset i Roskilde. I 2019 tiltrak messen flere end 3.000 besøgende.

Messerne hjælper først og fremmest udskolingselever med særlige behov med at afklare, hvilken STU de ønsker at tage efter grundskolen, men messerne er også et politisk statement, lyder det fra Esben Kullberg, direktør i Ligeværd.

"Ved at vise mangfoldigheden af STU-muligheder sætter vi os op mod den modstand, unge oplever i mange kommuner, fordi kommunen kun visiterer til et eller to tilbud. Forvaltninger siger ligefrem til specialskoler og specialefterskoler, at de ikke må tage deres elever med til vores messer, fordi eleverne ikke får mulighed for at vælge uddannelse".

Uddannelsesmesse en øjenåbner for både elever og lærere 

Direktøren understreger, at mange kommuner reagerer på den måde.

"Vi oplever, at kommunerne snævrer ind, men når vi lytter til uddannelsesordførerne i Folketinget, er de enige i vores tanker i STU-alliancen om, at de unge skal have større valgfrihed. Men i kommunerne handler det om kassetænkning", siger Esben Kullberg.

Unge risikerer at få frataget deres retssikkerhed

Nogenlunde samme melding kommer fra arrangørerne af næste uges uddannelsesmesse i Roskilde. De har sendt en pressemeddelelse ud, hvor formanden for STU-foreningen Consentio, Per Saaby, peger på, at medindflydelsen på egen fremtid er skrevet ind i loven, men virkeligheden er anderledes for en lang række unge.

Trods åbenlyst talent måtte mor kæmpe for at få sin STU-datter på en it-uddannelse

"Vi ser med stor alvor på, at de kommende elever og deres forældre risikerer ikke at have en reel indflydelse på eget uddannelsesvalg og derved fratages deres retssikkerhed. Men det er alfa og omega for den enkelte STU-elevs udvikling og oplevelse af selvstændighed, at de kan vælge en uddannelse, som passer til dem og også rent faktisk interesserer dem", uddyber Per Saaby.

Tidligere STU-elev kæmper for større valgfrihed til sine efterfølgere

Den manglende mulighed for at vælge uddannelsesretning i mange kommuner var et af de store kritikpunkter, da STU blev evalueret i 2017. Siden har der været flere sager fremme i medierne med unge, som ikke har kunnet få deres uddannelsesønske opfyldt, og politikere på Christiansborg har gjort det klart, at når de snart skal forhandle om forbedringer af STU-loven, skal det indskærpes, at unge skal have større indflydelse på deres uddannelsesretning.

Rosenkrantz-Theil vil indkalde til drøftelser om STU i løbet af efteråret

Børn af resursesvage forældre kommer i det offentlige

Lyngåskolen det eneste kommunale tilbud, som har en stand på Ligeværds messe i Aarhus. Her genkender lærer Kasper Mortensen ikke billedet af, at elever med særlige behov ikke får valgmuligheder.

"Vi kan mærke, at der er kommet øget konkurrence. Hvor vi plejer at have 30 elever på vores linjer, ligger vi nu på 22-23 stykker. Samtidig er det primært elever med svære handicap, vi får. Tidligere havde vi en bred vifte af elever, men nu vælger de bedst velfungerende andre tilbud", siger Kasper Mortensen.

Unge skal visiteres til en STU, som passer til deres behov, mener Marie Louise Gamborg. Hun er ergoterapeut på STU M, som er Lyngåskolens spor for elever med multiple handicap. Men hun efterlyser mere lige vilkår mellem private og kommunale udbydere.

"Resursestærke forældre kan bedre vælge for deres barn, og så kommer børn af mindre resursestærke forældre i det offentlige. Det er en uheldig niveauopdeling", siger hun.  

Ministeren advarer kommunerne: Vi skal se på, om vi har lagt de rigtige skinner ud for STU

Det er nødvendigt for Lyngåskolen at være med på uddannelsesmessen, understreger Kasper Mortensen.

"Vi har ikke andre muligheder for at få indflydelse på, hvem der søger uddannelse hos os. Private tilbud markedsfører sig med smarte hjemmesider, hvor vi skal følge kommunens retningslinjer", siger han.

Det betyder, at Lyngåskolen har en hjemmeside, som udelukkende består af tekst.

"Det er ikke tekst, som får unge til at vælge os. Unge søger også på de sociale medier, og der må vi heller ikke være", sukker Marie Louise Gamborg.

E-sport og grøn linje skal tiltrække velfungerende elever

I et forsøg på at tiltrække velfungerende elever har Lyngåskolen oprettet to nye linjer for elever med autisme. Den ene er i e-sport, mens den anden er rettet mod unge, som vil arbejde inden for køkkendrift eller med gartneropgaver.

"Som medarbejdere får vi meget ud af at stå her på messen og høre, hvad de unge og deres forældre efterspørger. Det er for eksempel at lære sociale kompetencer gennem e-sport og gaming", siger Kasper Mortensen.

Den grønne linje er en direkte konsekvens af efterspørgslen, fortæller Jakob Mærsk, som er lærer og praktikvejleder på linjen, der så dagens lys med 21 elever i august. Linjen har gartneriværksted, køkkenværksted og digitalt værksted og anvender desuden aktiviteter som mountainbike, kanosejlads, vandreture, fiskeri og metaldetektorer til at styrke elevernes personlige, sociale og praktiske færdigheder.

Det vil koste 2,6 millioner at drive en portal med samtlige STU-tilbud i landet

"Vi bruger værkstederne som øvebane til, at vores elever kan komme i beskæftigelse. For eksempel lærer de om hygiejne i kantinen, og i gartneriet lærer de at passe planter og måske at køre traktor", siger Jakob Mærsk fra Lyngåskolens stand på messen i Aarhus.

Du kan læse mere om Specialkompasset i Roskilde i næste uge.