”For mig fremstår dette som det stik modsatte af, hvad vi har brug for på norske skoler. Umiddelbart bliver jeg dybt bekymret for, om dette virkelig er den retning, vi vil have at norske skoler skal gå i”.

Sådan siger skoleordfører i det norske Sosialistisk Venstreparti (SV) Freddy André Øvstegård i en artikel i norske Dagsavisen.

Avisen har bragt en række artikler om et pilotprojekt, hvor norske forskere vil afprøve et dansk system mod skolefravær, Back2School, på 16 elever med bekymrende fravær i otte norske kommuner.

I artiklerne har toneangivende norske psykiatere og andre kritiseret metoden, som de blandt andet mener er for individorienteret.

”Grundholdningen er, at det er barnet, der er noget galt med, og at det må tilpasse sig skolen og ikke omvendt”, siger Stein Førde, der er overlæge i børne- og ungdomspsykiatri på Oslo Universitetshospital, for eksempel til Dagsavisen.

En række forskningsspørgsmål, som bliver stillet børnene med mistrivsel, giver desuden anledning til forargelse, og det har fået Freddy André Øvstegaard til at rette et direkte spørgsmål til børne- og undervisningsminister Tonje Brenna fra det norske arbejderparti:

”Vil statsrådet (den norske regering, red.) godtage, at dette program skal rulles ud i skolen uden nærmere vurdering fra departementet eller direktoratet, eller vil departementet trække i nødbremsen?”, spørger han ministeren, hvis svar kort fortalt kan opsummeres med, ”lad os vente og se”.

Konceptet vinder frem i Danmark

I Danmark ser Back2School-metoden derimod ud til at blive mere og mere populær.

Professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Mikael Thastum har stået i spidsen for udviklingen af programmet, der kort fortalt er en manual til behandlere, der igennem 10-11 trin skal finde frem til årsagen til en elevs skolefravær og hjælpe både elev, forældre og skole til at finde en fælles løsning, så eleven kan vende tilbage til skolen.

Mikael Thastum

Professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og har stået i spidsen for udviklingen af Back2School-metoden. Han forsker blandt andet i skolefravær i norden, og er desuden kendt for at have ført det kognitive terapisystem CoolKids til Danmark. Coolkids anvendes til behandling af angst hos børn, og det var ifølge Mikael Thastum her han blev opmærksom på, hvor udbredt problemet med skolefravær er.

Mikael Thastum startede med at afprøve systemet på århusianske skoleelever i 2017, og i dag tilbyder kommunen det til alle familier med elever, der er ramt af bekymrende skolefravær.

11 andre danske kommuner har efterfølgende meldt sig til at afprøve systemet, og i Norge og Finland forsøger man sig altså nu også med Back2School.

Programmet er blandt andet baseret på kognitiv terapi, og en del af løsningen kan være, at elever med skoleangst (også kaldet skolevægring) lærer metoder til at håndtere de svære følelser af fx angst eller tristhed, som de oplever i forbindelse med at være i skole.

Mikael Thastum har i mange år arbejdet med børn med angst, og det var faktisk i den forbindelse, at han blev opmærksom på, hvor udbredt skolefravær er, fortæller han.

Men han understreger, at metoden ikke blot handler om kognitiv adfærdsterapi.

”Vi indleder alle forløb med en grundig samtale med barnet, forældrene og skolen om, hvad, de hver især mener, der er grunden til, at barnet ikke kommer i skole. Derfra handler det om at forsøge at få en fælles forståelse af, hvad der vedligeholder skolefraværet hos barnet”, forklarer han til Folkeskolen og understreger, at Back2Achool-systemet ikke påvirker til en bestemt forståelse af, hvad problemet er, eller hvordan det skal løses.

Professoren afviser dermed også kritikken om, at Back2School-metoden skulle være individorienteret og lægge årsagen til fraværet i barnet og kalder den del af kritikken for ”en klassisk misforstået forestilling om, at man ikke kan løse et problem ved både at kigge på omgivelserne og det systemiske, samtidig med at man hjælper det enkelte individ”.

Indsatsen ser ud til at virke

Fra 2017 til 2020 testede Mikael Thastum og hans forskerhold Back2School på 152 aarhusianske elever med bekymrende skolefravær.

Alle elever havde mindst ti procents fravær, men de fleste havde langt mere, fortæller han. Omkring halvdelen gennemgik Back2School-programmet, imens den anden halvdel fulgte de programmer, kommunen normalt har tilbudt.

Ifølge professoren var konklusionen, at Back2School virker.

De elever, der fulgte Back2School-programmet gik fra i gennemsnit at være til stede i 30 procent af skoletiden ved forløbets start til at have 44 procents tilstedeværelse tre måneder efter.

Efter yderligere tre måneder uden intervention var skoletilstedeværelsen oppe på 58 procent i gennemsnit for gruppen, fortæller Mikael Thastum.

Fraværet var med andre ord næsten halveret, og sammenlignet med kontrolgruppen oplevede eleverne fra Back2School-forsøget markant færre psykiske problemer og en større tiltro til, at de kunne klare at gå i skole.

Men når det kommer til mængden af fravær, oplevede eleverne i kontrolgruppen også overraskende gode resultater, fortæller Mikael Thastum. I kontrolgruppen gik eleverne nemlig fra i gennemsnit at have 35 procents tilstedeværelse til at nå op på 46 procent af tiden.

Reduktionen af elevernes fravær i kontrolgruppen tog dog for alvor fart, da Back2School-programmet var gået i gang. Mikael Thastum mener, at en af forklaringerne kan være, at skolerne trak på deres erfaringer fra Back2School og brugte dem på den resterende gruppe i en mere løs form.

Lærerne mener, at forældrene problemet og vice versa

Og så havde forsøget havde også en afsmittende effekt på forældrene i kontrolgruppen, mener han.

Forældrene til de elever, der ikke blev udtrukket til at deltage i et Back2School-forløb, var nemlig blevet opsat på, at der skulle gøres noget ved deres børns skolefravær, da de meldte sig til forsøget.

Flere af dem tog i stedet imod andre tilbud eller indgik i dialog med skolerne, fortæller Mikael Thastum.

Ifølge ham valgte cirka 30 procent af forældrene i kontrolgruppen selv at betale for professionel terapi eller anden hjælp til deres barn.

Undervejs i forløbet opdagede Mikael Thastum desuden et interessant mønster, fortæller han.

”Når vi spurgte lærerne, hvorfor de mente, at barnet havde for meget fravær, ville de ofte sige, at problemet ligger i familien. Forældrene ville til gengæld sige, at det er skolen, der er problemet".

"Bag det langstrakte fravær ligger der altså ofte et dårligt samarbejde mellem skole, barn og forældre, og en del af arbejdet med denne her metode er at få etableret eller genetableret et samarbejde og skabe en enighed om, hvad man skal kalde problemet og hvordan det skal løses”, siger Mikael Thastum.

Han understreger, at løsningen både kan være at hjælpe barnet med at håndtere sine følelser, samtidig med at skolen for eksempel ændrer på nogle af strukturerne i det omgivende miljø, imens forældrene bliver klædt på til at håndtere barnets følelser, få barnet tidligt i seng eller til at håndtere opdragelsesmæssige problematikker.

Men hvad med udviklingsforstyrrelser?

Udbredelsen af Back2School-programmet møder ikke kun kritik i Norge. Det bliver også mødt med bekymring fra formanden i den danske forening ’Stop Skolemistrivsel’, Karina Bundgaard.

Elever med udviklingsforstyrrelser som adhd og ikke mindst elever på autismespektret er langt oftere end neurotypiske børn udfordret af skolevægring, påpeger Karina Bundgaard, og det fører kun til mere mistrivsel, når kommunerne forsøger at få børnene tilbage til den almindelige skole med et system som Back2School, forklarer hun.

”Jeg bliver bekymret for, at man med denne tilgang ikke tager højde for at børnene ofte har udviklingsforstyrrelser. De her børn udvikler jo som regel skolevægring efter lang tids mistrivsel, fordi de er placeret i rammer der ikke giver dem mulighed for at lykkes fagligt eller socialt, samtidigt med at de ofte er udfordret sansemæssigt”, siger Karina Bundgaard.

Hun stiller sig kritisk overfor et koncept, der bygger på en ide om at man kan ”robustgøre børn med terapi, så de kan vende tilbage til den ramme, som de har fået skolevægring i”.

Formanden mener desuden at man skal samle op på børnenes fravær efter mindst et år, før man kan sige, om Back2School faktisk virker, forklarer hun.

"Den omsorg og opmærksomhed, der følger med indsatsen vil kunne give børnene et kortvarigt løft. Skal vi vurdere om der er tale om et bæredygtigt løft, skal vi se på, hvor børnene er efter mindst et år. Først dér kan vi vurdere den reelle effekt", siger hun.

Professor vil gerne udvikle program til elever med autisme

Mikael Thastum medgiver, at Back2School ikke er udviklet specifikt til børn med udviklingsforstyrrelser og understreger, at programmet i Aarhus kun er ét blandt flere tilbud, som forældrene frivilligt kan vælge at deltage i.

Han fortæller, at otte elever med autisme og skolevægring deltog i det store forskningsprojekt, og ifølge ham oplevede ingen af dem en decideret negativ effekt af Back2School-programmet.

Fire havde gavn af at deltage i projektet, imens de andre fire ikke havde, fortæller Mikael Thastum og tilføjer, at selvom metoden har en meget udførlig manual, er det stadig work in progress, og at han gerne vil forske i, hvordan man bedst hjælper elever på autismespektret med at nedbringe deres fravær, hvis han fik muligheden.

Coronanedlukningerne i 2020 og 2021 gjorde det desuden svært at måle på skolefravær, forklarer professoren, så vil man undersøger langtidseffekterne af Back2School-programmet, er det reelt først her i løbet af 2023, at man kan måle effekten i løbet af et skoleår med normal tilstedeværelse.

PPR: Det er særligt svært for børn på autismespektret

I Aarhus har byrådet afsat midler til, at 60 elever hvert år kan blive tilbudt et Back2School-forløb, fortæller afdelingsleder i kommunens Børn og Unge-afdelingen Lotte Fensbo.

Børnene behøver ikke at være blevet visiteret til PPR for at kunne få tilbuddet, og det er forældrene selv, der søger, fortæller hun.

”De fleste fortsætter efter de første samtaler, men nogen vil vi opfordre til, at der sker noget andet i familien. For eksempel hvis der er er psykiske udfordringer hos barnet, der skal udredes. Vi har også haft tilfælde, hvor både familie og skole blev enige om, at socialforvaltningen skulle ind over, inden man gik videre”, fortæller Lotte Fensbo.

Hun er leder for de psykologer i Back2School i Aarhus, der har samtaler med børnene, og fra dem hører hun, at netop nogle i børn på autismespektret kan have svært ved at følge dele af Back2School-metoden.

”Nogle børn på autismespektret kan have svært ved at tænke abstrakt, og derfor kan de have svært ved at forestille sig, hvordan det kan føles anderledes at gå i skole i fremtiden eller ved at tale om udvikling som en trappe med nogle trin”, forklarer hun og understreger,

”Alle børn er forskellige. Derfor kan man ikke bare sige, at der er noget, der gælder for alle, selvom de er har en autismespektrumforstyrrelse”.