De fleste børn er drevet af naturlig nysgerrighed og lærer
ved at udforske og undersøge, men hos elever med autisme kommer
erfaringsbaseret læring ikke af sig selv.
Så hvordan skal indsatsen se ud, hvis
man vil skabe læringsmiljøer, som støtter dem i at være i sociale læringsfællesskaber?
Det er udgangspunktet for projektet Collabolearn, som Rikke
Stensgaard har arbejdet med i fire år.
Hun er psykolog og udviklingskonsulent
på Langagerskolen i Aarhus, som underviser elever med autisme og/eller svær
ADHD.
”At børn udforsker og undersøger sig til læring, har ikke
været fremtrædende i specialpædagogik, som er præget af et klinisk læringssyn
om at kompensere for det, børnene ikke kan. Derfor har man ikke taget
strømningerne om legende og udforskende undervisning ind”, siger Rikke
Stensgaard, som også er tilknyttet Institut for Kultur og Samfund på Aarhus
Universitet.
Det nyskabende ved Collabolearn er, at forskere,
fagkonsulenter, pædagoger og lærere prøver at omsætte legende læring til
praksis for elever med særlige læringsudfordringer.
”Forskere begyndte sammen med elever med autisme at lave
prototyper med læringsmiljøer. De har så prøvet læringsmiljøerne af og
videreudviklet dem sammen med lærere og pædagoger på både Langagerskolen og
Højvangskolen i Stavtrup. Leg indeholder kaos, og Langagerskolens elever har
brug for en høj grad af forudsigelighed. Derfor giver de tydelig feedback, hvis
rammesætningen ikke er klar nok”, siger Rikke Stensgaard.
Legeskala visualiserer elevens niveau
Læringen ligger i, at eleverne reflekterer over de
erfaringer, de gør sig i legen. Det kan imidlertid være svært at få elever med
autisme med op i et helikopterperspektiv.
Derfor skal man visualisere læringen
sammen med dem.
”Vi har fundet ud af, at det kan være hjælpsomt for eleverne
at reflektere gennem objekter og deres hænder. Det hjælper selv meget konkret
tænkende børn. Vi bruger begrebet refleksionsrutiner, hvor læreren stilladserer
elevernes refleksioner”, siger Rikke Stensgaard.
Det kan ske med spørgsmål, som får eleverne til at tænke over
deres samarbejde, eller hvordan de kan komme videre, hvis de er gået i stå. En
anden metode til at skabe den dialog og refleksion, som skaber læring hos
eleverne, er at gøre deres samarbejde konkret ved at bygge figurer af, hvordan
de arbejder sammen.
For at tage højde for, at børn har forskellige
forudsætninger for at indgå i lege og sociale aktiviteter, indeholder
Collabolearn en legeskala med sololeg, parallelleg, spil og samarbejde.
Med
skalaen kan man visualisere, hvilket legeniveau den enkelte elev befinder sig
på, og om eleven udvikler sig over tid.
”Lærere og pædagoger på Langagerskolen har taget legeskalaen
til sig som et refleksionsværktøj til at vurdere elevernes forudsætninger for
at indgå i læringsmiljøet. Kan alle indgå i aktiviteten? Eller hvad skal der
til, for at de kan? Nogle børn er mest trygge i parallellege, hvor de nørkler
selv og lige så stille bevæger sig mod resten af klassen”, fortæller Rikke
Stensgaard.
Kuglebaner kan indgå i fysik
Højvangskolen i Aarhus-forstaden Stavtrup er knyttet på
Collabolearn-projektet med mellemformen børnefællesskabet.
”Eleverne i børnefællesskabet har svært ved at samarbejde,
men det lærer de i en rammefortælling med øvelser og fælles refleksioner: ’Du
kom godt i gang med opgaven’, og ’Du var god til at hjælpe din kammerat’. Vi
tager fat i det, eleverne har svært ved, og italesætter det, de lærer, så de
får øje på deres kompetencer, og de får strategier, som de kan overføre til for
eksempel gruppearbejde i deres almenklasse. Vi kan se, at de genvinder læringslysten
og deres tro på sig”, siger Dorthe Kirkegaard Larsen, som er pædagogisk leder i
børnefællesskabet.
Collabolearn passer i det hele taget til den
inklusionsopgave, skolen skal løse, fordi legende læring både kan styrke
trivslen i klasserne og gøre faglig undervisning konkret, vurderer den
pædagogiske leder.
”Vi har en mangfoldighed af børn, og vi skal udvide vores
pædagogik og didaktik for at kunne skabe læringslyst hos eleverne. Det kan
være, at kuglebaner kan bruges i fysik til at omsætte teorier om kraft og
energi til praksis”, siger Dorthe Kirkegaard Larsen.
Det har aldrig været meningen, at Collabolearn skulle
forbeholdes specialundervisning, så det passer Rikke Stensgaard fint, at det
får en ny form på Højvangskolen.
”Vi har sat fokus på social læring i en specialpædagogisk
kontekst, fordi forskning og praksis viser, at mange med autisme er socialt
ekskluderede, fordi de mangler kompetencer til at navigere blandt andre
mennesker".
"Men det har hele tiden været meningen, at vi skulle vende tilbage
til almenskolen, for her er der også børn, som profiterer af sociale
læringsmiljøer. Vi kan med fordel bygge på erfaringer fra specialpædagogikken
til at gøre læringsmiljøet trygt. Det fortsætter vi med at udvikle på”, siger
Rikke Steensgaard.