Læreren stilladserer elevernes refleksioner

Forskere og praktikere er gået sammen om at udvikle legende læringsmiljøer, som er så tilpas rammesatte, at alle elever kan deltage med udbytte. Først har de ført tanken om, at børn lærer under leg ind i specialpædagogikken, og derfra vender de nu tilbage til almenskolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

De fleste børn er drevet af naturlig nysgerrighed og lærer ved at udforske og undersøge, men hos elever med autisme kommer erfaringsbaseret læring ikke af sig selv.

Så hvordan skal indsatsen se ud, hvis man vil skabe læringsmiljøer, som støtter dem i at være i sociale læringsfællesskaber?

Det er udgangspunktet for projektet Collabolearn, som Rikke Stensgaard har arbejdet med i fire år.

Hun er psykolog og udviklingskonsulent på Langagerskolen i Aarhus, som underviser elever med autisme og/eller svær ADHD.

”At børn udforsker og undersøger sig til læring, har ikke været fremtrædende i specialpædagogik, som er præget af et klinisk læringssyn om at kompensere for det, børnene ikke kan. Derfor har man ikke taget strømningerne om legende og udforskende undervisning ind”, siger Rikke Stensgaard, som også er tilknyttet Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Det nyskabende ved Collabolearn er, at forskere, fagkonsulenter, pædagoger og lærere prøver at omsætte legende læring til praksis for elever med særlige læringsudfordringer.

”Forskere begyndte sammen med elever med autisme at lave prototyper med læringsmiljøer. De har så prøvet læringsmiljøerne af og videreudviklet dem sammen med lærere og pædagoger på både Langagerskolen og Højvangskolen i Stavtrup. Leg indeholder kaos, og Langagerskolens elever har brug for en høj grad af forudsigelighed. Derfor giver de tydelig feedback, hvis rammesætningen ikke er klar nok”, siger Rikke Stensgaard.

Legeskala visualiserer elevens niveau

Læringen ligger i, at eleverne reflekterer over de erfaringer, de gør sig i legen. Det kan imidlertid være svært at få elever med autisme med op i et helikopterperspektiv.

Derfor skal man visualisere læringen sammen med dem.

”Vi har fundet ud af, at det kan være hjælpsomt for eleverne at reflektere gennem objekter og deres hænder. Det hjælper selv meget konkret tænkende børn. Vi bruger begrebet refleksionsrutiner, hvor læreren stilladserer elevernes refleksioner”, siger Rikke Stensgaard.

Det kan ske med spørgsmål, som får eleverne til at tænke over deres samarbejde, eller hvordan de kan komme videre, hvis de er gået i stå. En anden metode til at skabe den dialog og refleksion, som skaber læring hos eleverne, er at gøre deres samarbejde konkret ved at bygge figurer af, hvordan de arbejder sammen.

For at tage højde for, at børn har forskellige forudsætninger for at indgå i lege og sociale aktiviteter, indeholder Collabolearn en legeskala med sololeg, parallelleg, spil og samarbejde.

Med skalaen kan man visualisere, hvilket legeniveau den enkelte elev befinder sig på, og om eleven udvikler sig over tid.

”Lærere og pædagoger på Langagerskolen har taget legeskalaen til sig som et refleksionsværktøj til at vurdere elevernes forudsætninger for at indgå i læringsmiljøet. Kan alle indgå i aktiviteten? Eller hvad skal der til, for at de kan? Nogle børn er mest trygge i parallellege, hvor de nørkler selv og lige så stille bevæger sig mod resten af klassen”, fortæller Rikke Stensgaard.

Kuglebaner kan indgå i fysik

Højvangskolen i Aarhus-forstaden Stavtrup er knyttet på Collabolearn-projektet med mellemformen børnefællesskabet.

”Eleverne i børnefællesskabet har svært ved at samarbejde, men det lærer de i en rammefortælling med øvelser og fælles refleksioner: ’Du kom godt i gang med opgaven’, og ’Du var god til at hjælpe din kammerat’. Vi tager fat i det, eleverne har svært ved, og italesætter det, de lærer, så de får øje på deres kompetencer, og de får strategier, som de kan overføre til for eksempel gruppearbejde i deres almenklasse. Vi kan se, at de genvinder læringslysten og deres tro på sig”, siger Dorthe Kirkegaard Larsen, som er pædagogisk leder i børnefællesskabet.

Collabolearn passer i det hele taget til den inklusionsopgave, skolen skal løse, fordi legende læring både kan styrke trivslen i klasserne og gøre faglig undervisning konkret, vurderer den pædagogiske leder.

”Vi har en mangfoldighed af børn, og vi skal udvide vores pædagogik og didaktik for at kunne skabe læringslyst hos eleverne. Det kan være, at kuglebaner kan bruges i fysik til at omsætte teorier om kraft og energi til praksis”, siger Dorthe Kirkegaard Larsen.

Det har aldrig været meningen, at Collabolearn skulle forbeholdes specialundervisning, så det passer Rikke Stensgaard fint, at det får en ny form på Højvangskolen.

”Vi har sat fokus på social læring i en specialpædagogisk kontekst, fordi forskning og praksis viser, at mange med autisme er socialt ekskluderede, fordi de mangler kompetencer til at navigere blandt andre mennesker".

"Men det har hele tiden været meningen, at vi skulle vende tilbage til almenskolen, for her er der også børn, som profiterer af sociale læringsmiljøer. Vi kan med fordel bygge på erfaringer fra specialpædagogikken til at gøre læringsmiljøet trygt. Det fortsætter vi med at udvikle på”, siger Rikke Steensgaard.