Opgaven er enkelt formuleret. Eleverne skal bygge en bane på lodrette basisplader, så en kugle kan trille fra øverste højre hjørne til nederste venstre hjørne. Herfra skal den dumpe ned i en kop på gulvet.

”Må vi bygge ud af pladen”, spørger en lyshåret dreng, som næsten ikke kan vente med at komme i gang.

”Kun fantasien sætter grænser. Bare kuglen lander i koppen”, svarer lærer Jakob Bøggild og deler kasser med kugler, slisker, rør, ispinde, ler, tape og elefantsnot ud til de fire grupper.

Det har haltet med fællesskabet i 4.c på Højvangskolen i Stavtrup ved Aarhus. Før sommerferien var klassen præget af uro, dårligt sprog og ’jeg gør, som det passer mig’.

For at genetablere fællesskabet får klassen et trivselsforløb med afsæt i projektet Collabolearn, som drager nytte af, at leg motiverer og gør børn fokuserede og læringsparate.

Jakob Bøggild har været med til at få projektet i gang på skolen, og derfor står han for trivselsforløbet i 4.c, selv om det ikke er hans klasse.

4.c arbejder med den fiktive nation Fælandia, og kuglebanerne skal symbolisere, at landet får internet. For at leve sig ind i historien tager Jakob Bøggild en gul kongekrone på hovedet.

”Jeg indledte trivselsforløbet med en fortælling om et land med fire øer, som har brug for at skabe et fællesskab. Det er vigtigt, at eleverne køber præmissen, og det er de især gode til på 4. og 5. årgang”, siger Jakob Bøggild, som arbejder med Collabolearn på andet år.

I en af grupperne skrider arbejdet hastigt frem. Eleverne hæfter et buet flexrør på basispladen. For enden placerer de et lodret paprør med tre sammentapede ispinde som bande, så kuglen ikke fortsætter ud i det blå, når den kommer ud af flexrøret.

”Skal vi ikke prøve”, spørger en af gruppens to drenge.

Et øjeblik senere konstaterer en af pigerne, at første del af banen virker.

Eleverne sætter en sliske på skrå under det lodrette paprør, men da den er ikke så bred som røret, ryger kuglen på gulvet.

Alligevel er Jakob Bøggild imponeret over, hvor langt gruppen er.

”Det kan være, at I får en ekstra udfordring”, siger han og afslører, at han vil flytte koppen om bag basispladsen, så eleverne skal forlænge banen.

Så langt når de dog ikke, for de har travlt med at få kuglen til at holde sig på slisken under det lodrette rør.

Elever bliver bevidste om deres læring

Legende læring motiverer eleverne, samtidig med at de kan deltage på forskellige niveauer, oplever Jakob Bøggild.

”Der er altid nogle, som tager teten, men alle bidrager, og når jeg taler med grupperne om, hvordan de løser de dilemmaer, der opstår, sørger jeg for, at alle får ordet”.

Til daglig er han ikke lærer i 4.c. Han arbejder udelukkende med klassens trivsel i et forløb på fem seancer.

Sidste gang byggede eleverne broer i Lego mellem øerne i Fælandia, og Jakob Bøggild indleder dagens time med at hænge ordene samarbejde, gode ideer, kommunikation og fællesskab på tavlen.

”Har I en ide om, hvorfor jeg har skrevet de fire overskrifter”, spørger han for at få eleverne til at reflektere over, hvad de har lært af brobyggeriet.

”Det handler om, at vi skal arbejde godt sammen for at få det til at fungere, så vi kan ikke bare lave det hele selv”, byder en dreng ind.

”Man skal snakke sammen og fortælle om sine gode ideer”, supplerer en pige.

”Vi har altid vidst, at børn lærer gennem leg, men det specielle ved Collabolearn er, at vi bruger legen til at gøre det synligt for dem, hvad der skal til for at samarbejde”, siger Jakob Bøggild.

Klasselærer Stine Rodding mærker tydeligt, at 4.c er blevet mere harmonisk.

”De er fanget af eventyruniverset, de er vildt koncentrerede, og de nørder for at få deres kuglebaner til at virke og se godt ud. Jeg kan sætte eleverne sammen i forskellige grupper fra gang til gang, og det ryster dem sammen, at de samarbejder om at skabe noget konkret”, sammenfatter hun.

Ingen modsætning mellem faglighed og leg

Først tog de leg ind i specialpædagogikken - nu vender de tilbage til almenskolen

Jakob Bøggild bruger også legende læring i sin faglige undervisning.

”Når jeg ruller en vogn med Lego ind i 9. klasse, er eleverne nærmest i chok: ’Skal vi lege med Lego’, spørger de overrasket. Men de er også på”.

Hans elever bygger blandt andet begreber i samfundsfag, historie og kristendom.

For eksempel har de illustreret pligt og nytteetik med trolleyproblemet: Et løbsk tog er på vej mod fem sporarbejdere, som ikke kan flygte. Tilfældigvis kan eleverne få toget til at skifte spor, og på det andet spor er der kun en sporarbejder. Hvad gør de? Ofrer de én for at redde fem? Og ændrer beslutningen sig, hvis det er fem mennesker over 60 år på det ene spor og en syvårig dreng på det andet?

”Hvorfor skal vi beskrive alle begreber i ord, når vi kan gøre dem synlige med Lego? En figur gør det lettere at diskutere et etisk dilemma. På den måde får jeg de elever med, som ikke er bogligt stærke eller er ordblinde. De får pludselig mulighed for at brillere”, siger Jakob Bøggild.

Det tager længere tid at bygge begreber end at tale om dem, men det bekymrer ham ikke.

”Eleverne går i skole for at lære, og vi skal hjælpe dem med at få det lærte til at sidde fast. Der er ingen modsætning mellem skolens faglige standarder og leg, når legen har et formål”, siger Jakob Bøggild.

Lego kan også bruges til at visualisere et haltende samarbejde mellem to elever.

”Hvis to elever samarbejder uden at kommunikere, kan jeg sige: ’Husk, at tale sammen’. Men vi kan også afspejle deres samarbejde ved, at enten de eller jeg bygger en læringsfigur med to elever, som vender hver sin vej. Hvis vi derefter vender figurerne om, bliver det tydeligt, at de så kan se hinanden i øjnene, snakke sammen og få fælles ideer. Visualiseringen giver os et fælles tredje at snakke ud fra. Det er et specialpædagogisk greb,” siger Jakob Bøggild.

Piberenser markerer en særlig udfordring

I 4.c er tiden kommet til den store prøve: Fungerer alle fire kuglebaner? Får Fælandia et stabilt internet?

Jakob Bøggild samler eleverne ved en af banerne. Han har bedt grupperne placere en farvestrålende piberenser et sted, som især har udfordret eleverne.

Gruppen med det buede flexrør har bundet deres piberenser fast på det lodrette rør underneden.

”Alt duede, undtagen der”, siger Sofie og peger. ”Det brast hele tiden sammen, så vi tænkte, at røret var for tykt. Derfor blev vi enige om at prøve med et tyndere paprør fra en toilettulle”.

På alle fire baner triller kuglen ad slidsker og gennem rør for at ende i koppen på gulvet.

”Vi har internet i Fælandia”, jubler Jakob Bøggild under kongekronen og klapper sammen med eleverne.

Collabolearn er ikke et færdigt koncept, men en ramme for at skabe legende læring, understreger han.

”Øvelserne finder vi selv på, og vi skal ikke nødvendigvis bruge Lego og kuglebaner. Man kan også bruge ler, plancher, robotter, rollespil og al muligt andet kreativt”.

Legende læring stiller andre krav til læreren end traditionel strømlinet undervisning.

”Der skal være højt til loftet, så eleverne kan være kreative. Det kan godt være, at volumen i klassen bliver lidt højere, men så længe det skyldes konstruktivt samarbejde, er det ok”, siger Jakob Bøggild, som ser efter, om eleverne tager ejerskab og hylder hinanden.