Legende læring kan tilrettelægges, så eleverne både engagerer sig og reflekterer over, hvad de får ud af undervisningen. Samtidig kan de deltage på forskellige niveauer, oplever lærer Jakob Bøggild. Med udgangspunkt i projektet Collabolearn sætter han en ramme for, hvordan elever på Højvangskolen ved Aarhus kan lege med et konkret formål.
CollaboLearn opstod som et samarbejde mellem Langagerskolen i Aarhus og
forskere ved Interacting Minds Centre, Aarhus
Universitet. Projektets formål er at styrke autistiske børns inklusion i
sociale fællesskaber som for eksempel skolen.
Forskere, pædagoger, lærere, psykologer
og skoleledere har arbejdet sammen om at udvikle det gratis læringsmateriale,
der kan inspirere lærere og pædagoger til at arbejde med legende
læringsmiljøer. Materialet er målrettet børn på autismespektret, men også
ikke-autistiske børn kan få gavn af det.
Se materialet på collabolearn.dk
Opgaven er enkelt formuleret. Eleverne skal bygge en bane på
lodrette basisplader, så en kugle kan trille fra øverste højre hjørne til
nederste venstre hjørne. Herfra skal den dumpe ned i en kop på gulvet.
Annonce:
”Må vi bygge ud af pladen”, spørger en lyshåret dreng, som
næsten ikke kan vente med at komme i gang.
”Kun fantasien sætter grænser. Bare kuglen lander i koppen”,
svarer lærer Jakob Bøggild og deler kasser med kugler, slisker, rør, ispinde,
ler, tape og elefantsnot ud til de fire grupper.
Det har haltet med fællesskabet i 4.c på Højvangskolen i Stavtrup ved Aarhus. Før sommerferien var klassen præget
af uro, dårligt sprog og ’jeg gør, som det passer mig’.
For at genetablere
fællesskabet får klassen et trivselsforløb med afsæt i projektet Collabolearn,
som drager nytte af, at leg motiverer og gør børn fokuserede og læringsparate.
Annonce:
Jakob Bøggild har været med til at få projektet i gang på skolen, og derfor står
han for trivselsforløbet i 4.c, selv om det ikke er hans klasse.
4.c arbejder med
den fiktive nation Fælandia, og kuglebanerne skal symbolisere, at landet får internet.
For at leve sig ind i historien tager Jakob Bøggild en gul kongekrone på
hovedet.
”Jeg indledte trivselsforløbet med en fortælling om et land
med fire øer, som har brug for at skabe et fællesskab. Det er vigtigt, at
eleverne køber præmissen, og det er de især gode til på 4. og 5. årgang”, siger
Jakob Bøggild, som arbejder med Collabolearn på andet år.
I en af grupperne skrider arbejdet hastigt frem. Eleverne
hæfter et buet flexrør på basispladen. For enden placerer de et lodret paprør
med tre sammentapede ispinde som bande, så kuglen ikke fortsætter ud i det blå,
når den kommer ud af flexrøret.
Annonce:
KOM GODT I GANG
På collabolearn.dk kan du finde eksempler på, hvordan du kan
designe og facilitere legende læringsforløb. Sitet indeholder et katalog med
konkrete samarbejdslege, støtteark til forberedelsen, forskellige
reflektionsrutiner og ideer til, hvordan man som team og skole kan implementere
det mindset, der ligger bag.
Et eksempel på en samarbejdsleg: Eleverne skal bygge en
model i Lego ved hjælp af en vejledning, hvor de får forskellige roller.
Formålet er at udforske, hvordan legen bliver meningsfuld for dem.
RAMMESÆTNING
Introduktion:
For at skabe en motiverende rammesætning kan du sige: “Vi øver os i at bygge
sammen, og vi prøver at bruge vores foreløbige erfaringer til at reflektere
over legen i fællesskab. Måske lærer vi noget nyt om hinanden, såsom hvordan vi
laver et kompromis. Legen handler om at bygge en model sammen ud fra
vejledningen. Det er op til jer selv at blive enige om, hvilke roller I skal
have, og hvad der skal til for, at legen er sjov. For eksempel kan I bestemme,
at ’læseren’ af vejledningen sidder med ryggen til de andre, at ’byggeren’ ikke
må bruge ord, eller at ’finderen’ gemmer klodserne i en kasse, så de to andre
ikke kan se dem”.
Tid:
Aktiviteten kan varieres efter den tid, der er til rådighed, og til elevernes
dagsform.
Materialer: Du
kan bruge små Lego-sæt, træklodser, plus-plus, magnetklodser, papir, eller
noget helt andet – bare der er en vejledning eller en model, eleverne kan bygge
efter.
UNDERVEJS
Undervejs støder eleverne på udfordringer og succeser, og du
kan hjælpe dem med at få øje på det, der er svært, eller det der går godt. Det
kan du gøre på flere måder.
Refleksionsrutiner:
Når du får mulighed for at reflektere sammen med eleverne
over udfordringer eller opdagelser, kan du bruge en eller flere
refleksionsrutiner. Det kan for eksempel være en læringsfigur med en social
strategi, som eleverne øver sig på, en emoji, der beskriver den følelse, de har
lige nu, eller en rating af, hvor godt de synes, det går med at bygge. På den
måde kan en refleksionsrutine hjælpe med at vise og sætte ord på de oplevelser,
eleverne får undervejs.
Faciliterende
spørgsmål: Du kan stille spørgsmål, som naturligt dukker op i
byggeprocessen. På den måde faciliterer du legesessionen, så eleverne kan
fortsætte legen og samtidig lære af den. For eksempel: Jeg kan se, at I er gået
i stå med at bygge. Gad vide, hvordan I kan fortsætte?
Hov, I er vist stødt på en udfordring. Skal vi prøve at løse
den sammen?
Prøv at lægge mærke til, hvad I gør lige nu. Er det mon en
samarbejdsstrategi?
Show and tell: Til
sidst giver eleverne en show and tell af deres byggeri, så de får mulighed for
at dele erfaringer, refleksioner og følelser om byggeprocessen. Du kan
undervejs bruge refleksionsrutiner og reflekterende spørgsmål til at
understøtte deres opdagelser: Hvad gik godt? Hvad var svært? Er der noget, I
vil gøre anderledes næste gang, I skal bygge en model?
”Skal vi ikke prøve”, spørger en af gruppens to drenge.
Et
øjeblik senere konstaterer en af pigerne, at første del af banen virker.
Eleverne sætter en sliske på skrå under det lodrette paprør,
men da den er ikke så bred som røret, ryger kuglen på gulvet.
Alligevel er
Jakob Bøggild imponeret over, hvor langt gruppen er.
Annonce:
”Det kan være, at I får en ekstra udfordring”, siger han og
afslører, at han vil flytte koppen om bag basispladsen, så eleverne skal
forlænge banen.
Så langt når de dog ikke, for de har travlt med at få kuglen
til at holde sig på slisken under det lodrette rør.
Elever bliver bevidste om deres læring
Legende læring motiverer eleverne, samtidig med at de kan
deltage på forskellige niveauer, oplever Jakob Bøggild.
Annonce:
”Der er altid nogle, som tager teten, men alle bidrager, og
når jeg taler med grupperne om, hvordan de løser de dilemmaer, der opstår,
sørger jeg for, at alle får ordet”.
Til daglig er han ikke lærer i 4.c. Han arbejder
udelukkende med klassens trivsel i et forløb på fem seancer.
Sidste gang
byggede eleverne broer i Lego mellem øerne i Fælandia, og Jakob Bøggild
indleder dagens time med at hænge ordene samarbejde, gode ideer, kommunikation
og fællesskab på tavlen.
”Har I en ide om, hvorfor jeg har skrevet de fire
overskrifter”, spørger han for at få eleverne til at reflektere over, hvad de
har lært af brobyggeriet.
”Det handler om, at vi skal arbejde godt sammen for at få
det til at fungere, så vi kan ikke bare lave det hele selv”, byder en dreng
ind.
”Man skal snakke sammen og fortælle om sine gode ideer”,
supplerer en pige.
”Vi har altid vidst, at børn lærer gennem leg, men det
specielle ved Collabolearn er, at vi bruger legen til at gøre det synligt for
dem, hvad der skal til for at samarbejde”, siger Jakob Bøggild.
Klasselærer Stine Rodding mærker tydeligt, at 4.c er blevet
mere harmonisk.
”De er fanget af eventyruniverset, de er vildt
koncentrerede, og de nørder for at få deres kuglebaner til at virke og se godt
ud. Jeg kan sætte eleverne sammen i forskellige grupper fra gang til gang, og
det ryster dem sammen, at de samarbejder om at skabe noget konkret”,
sammenfatter hun.
Jakob Bøggild bruger også legende læring i sin faglige
undervisning.
”Når jeg ruller en vogn med Lego ind i 9. klasse, er
eleverne nærmest i chok: ’Skal vi lege med Lego’, spørger de overrasket. Men de
er også på”.
Hans elever bygger blandt
andet begreber i samfundsfag, historie og kristendom.
For eksempel har de
illustreret pligt og nytteetik med trolleyproblemet: Et løbsk tog er på vej mod
fem sporarbejdere, som ikke kan flygte. Tilfældigvis kan eleverne få toget til
at skifte spor, og på det andet spor er der kun en sporarbejder. Hvad gør de?
Ofrer de én for at redde fem? Og ændrer beslutningen sig, hvis det er fem mennesker
over 60 år på det ene spor og en syvårig dreng på det andet?
”Hvorfor skal vi beskrive alle begreber i ord, når vi kan
gøre dem synlige med Lego? En figur gør det lettere at diskutere et etisk
dilemma. På den måde får jeg de elever med, som ikke er bogligt stærke eller er
ordblinde. De får pludselig mulighed for at brillere”, siger Jakob Bøggild.
Det tager længere tid at bygge begreber end at tale om dem,
men det bekymrer ham ikke.
”Eleverne går i skole for at lære, og vi skal hjælpe dem med
at få det lærte til at sidde fast. Der er ingen modsætning mellem skolens
faglige standarder og leg, når legen har et formål”, siger Jakob Bøggild.
Lego kan også bruges til at visualisere et haltende
samarbejde mellem to elever.
”Hvis to elever samarbejder uden at kommunikere, kan jeg
sige: ’Husk, at tale sammen’. Men vi kan også afspejle deres samarbejde ved, at
enten de eller jeg bygger en læringsfigur med to elever, som vender hver sin
vej. Hvis vi derefter vender figurerne om, bliver det tydeligt, at de så kan se
hinanden i øjnene, snakke sammen og få fælles ideer. Visualiseringen giver os
et fælles tredje at snakke ud fra. Det er et specialpædagogisk greb,” siger
Jakob Bøggild.
Piberenser markerer en særlig udfordring
I 4.c er tiden kommet til den store prøve: Fungerer alle
fire kuglebaner? Får Fælandia et stabilt internet?
Jakob Bøggild samler eleverne ved en af banerne. Han har
bedt grupperne placere en farvestrålende piberenser et sted, som især har
udfordret eleverne.
Gruppen med det buede flexrør har bundet deres piberenser
fast på det lodrette rør underneden.
”Alt duede, undtagen der”, siger Sofie og peger. ”Det brast
hele tiden sammen, så vi tænkte, at røret var for tykt. Derfor blev vi enige om
at prøve med et tyndere paprør fra en toilettulle”.
På alle fire baner triller kuglen ad slidsker og gennem rør
for at ende i koppen på gulvet.
”Vi har internet i Fælandia”, jubler Jakob Bøggild under
kongekronen og klapper sammen med eleverne.
Collabolearn er ikke et færdigt koncept, men en ramme for at
skabe legende læring, understreger han.
”Øvelserne finder vi selv på, og vi skal ikke nødvendigvis
bruge Lego og kuglebaner. Man kan også bruge ler, plancher, robotter, rollespil
og al muligt andet kreativt”.
Legende læring stiller andre krav til læreren end
traditionel strømlinet undervisning.
”Der skal være højt til loftet, så eleverne kan være
kreative. Det kan godt være, at volumen i klassen bliver lidt højere, men så
længe det skyldes konstruktivt samarbejde, er det ok”, siger Jakob Bøggild, som
ser efter, om eleverne tager ejerskab og hylder hinanden.