Kommunerne skal nedbringe antallet af skoler, der har en såkaldt skæv elevfordeling.

Det har været regeringens ambition siden dens tiltrædelse og en del af sidste års økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne.

For som børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) sagde på Lærerforeningens kongres for tre år siden: ”Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe".

Folkeskolen.dk/DSA har spurgt to af de lærere, der arbejder på skoler med mange tosprogede elever om deres ønsker til og bekymringer for aftalen, og om, hvad de mener, at regeringen skal være særlig opmærksom på.

DSA-vejledere skal hjælpe kolleger i stedet for børn

Hvis procentdelen af to-sprogede elever stiger i en klasse, så skal alle klassens lærere til at tilegne sig dansk-som-andet-sprogs-kompetencer, og det giver skolerne en stor pædagogisk og ledelsesmæssig opgave.

Det forudser Andreas Ravn Skovse, der underviser på Ellehøjskolen i Aarhus, der ifølge ham er tæt på et have hundrede procent to-sprogede elever.

“Som lærer skal man huske, at ens elever er tosprogede, også når man underviser i natur/teknologi eller svømning. Det er ikke gjort ved, at man har en DSA-vejleder på skolen, det skal ud i alle klasserne, i alle fagene, i alle timerne”, siger han.

På Ellehøjskolen giver det sig selv. Stort set alle elever har behov for sprogstøtte, så det er naturligt at tænke ind i sin planlægning af undervisningen. Men han tvivler på, at lærerne på en skole med en stor andel af etniske danskere har samme grad af fokus på at indtænke DSA som dimension.

“Jeg hører fra mine kollegaer (på skoler med færre tosprogede elever, red.), at der skal en vis procentdel af tosprogede i klassen til, før læreren tænker på at, det er vedkomnes egen opgave og ikke noget, som DSA-centeret tager sig af”, siger han.

For skolerne kan det blive kostbart, hvis flere lærere skal efteruddannes, eller der skal findes nye med DSA-kompetencer. Men her kan DSA-lærerne spille en ny rolle på skolerne, mener Andreas Ravn Skovse,

“Mit ønske er, at DSA-resurse-personer tænker sig selv mere som vejledere af kollegaerne end som undervisere af eleverne. Så deres opgave bliver at sætte sig ned med en matematiklærer for eksempel og tale om, ‘hvad betyder det for din undervisning, at eleverne ikke har det nødvendige ordforråd til at du ukritisk kan bruge det her lærebogssystem?’”.

“Husk, det er lige så nemt at flytte hvide middelklasse-børn, som det er at flytte mine elever”

Andreas Ravn Skovse har en opfordring til politikerne forud for deres arbejde med en elevfordelingsmodel for folkeskolen:

“Husk, det er lige så nemt at flytte hvide middelklasse-børn, som det er at flytte mine elever. Det er ikke dét, man har gjort tidligere. Det har altid været de to-sprogede elever, der har skullet flytte sig for at få en blanding til at gå op”.

Faktisk, vurderer han, er det nok ofte lettere for middelklassen at få hjulpet børnene i skole i den anden ende af byen, end det er for mange af de to-sprogede elevers forældre.

“I en politisk virkelighed er det ikke lige så nemt. Man har reelt suspenderet det frie skolevalg for elever med sprogstøttebehov, og man har brugt sprogstøttebehovet som den postulerede objektive grund”, siger Andreas Ravn Skovse.

Grunden til, at det kan ske, kan han kun gætte på,

“De familier og forældre, som man rammer med sådan en regel, er ikke så demokratisk kompetente. De ved ikke, at de kan skrive et læserbrev i avisen, eller et brev til deres lokale byrådsmedlem eller brokke sig til skolelederen. De er mere autoritetstro, end de etnisk danske middelklassefamilier, der godt kan finde ud af at protestere mod beslutninger, der går dem imod”.

Andreas Ravn Skovse mener, at det frie skolevalg bør afskaffes, men mener også, at det kræver noget af politikerne.

“Det kræver en bred politisk aftale, for hvis et bredt folketing eller byråd står fast, er der ikke nogen der taber vælgere på det. Men hvis et parti siger ‘stem på os, for vi vil ikke flytte dine børn mod din vilje’, så begynder alle at ryste i bukserne”.

Tosprogede skal blive i deres nærmiljø

Efter mange års erfaringer fra Aarhus, hvor man har kørt to-sprogede elever i busser til skoler i andre distrikter, mener Andreas Ravn Skovse, at det er temmelig tydeligt, at det er en dårlig idé at “busse” børnene langt væk fra deres nærmiljø.

“Mine bekymringer, som jeg også kan se understøttet af forskningen, er, at man ikke opnår de faglige eller sproglige forventninger. Til gengæld oplever man, at børnene tager fagligt og socialt skade af det”, siger Andreas Ravn Skovse og uddyber,

“De bliver ikke en del af fællesskabet i den nye klasse, fordi de ikke går i den samme fodboldklub som de andre i klassen eller lige møder klassekammeraterne på den lokale legeplads. De mistrives, og det har en stor betydning for indlæringen. Efter flere år, er der stadig på samme sproglige og faglige niveau, som eleverne på den skole, som de blev flyttet fra”, forklarer han.

Han har oplevet flere elever, der vendte tilbage til hans skole, fordi de ikke trivedes på den skole de var blevet flyttet til, fortæller han.

Lærer fra Vejle: Politikerne må ikke glemme pengene

Det er en god idé at blande eleverne mere

Det mener Patrick Hjortshøj, der underviser i dansk på Vejle Midtbyskole, der ifølge ham har omkring 70 procent tosprogede elever.

Men udfordringerne for de elever, der har brug for sprogstøtte, eller som kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har samme forudsætninger for at støtte op om elevernes skolegang, bliver ikke løst, hvis ikke følger flere resurser med, mener han.

“Vores skole står med et stort ansvar, og vi løser mange komplekse problemer i hverdagen, men jeg kan ikke se, hvor de resurser er, som det kræver at løse den store samfundsmæssige opgave. Man bliver nødt til at øremærke flere penge til at gøre noget for de her elever. Ellers flytter man bare problemerne i stedet for at løse dem”, siger han og opfordrer til, at der udtænkes et system, så pengene flytter med de elever, der har behov for sprogstøtte.

Privatskolerne skal belønnes for to-sprogede elever

Patrick Hjortshøj er desuden spændt på, hvordan kommunen vil få eleverne fra etnisk danske middelklassehjem til at flytte til hans skole.

Vejle Midtbyskole er udfordret af, at den ligger i et område med mange privatskoler, der trækker de resursestærke elever væk fra skolen. Både de etnisk danske og de muslimske, forklarer han. Og samtidig er der også skoler i kommunen med en væsentlig lavere andel af tosprogede end Vejle Midtbyskole.

"Det bliver spændende at se, om man holder fast i det frie skolevalg”, siger han og foreslår, at man skærer i privatskolernes tilskud, medmindre de tager en vis andel af tosprogede.

Hvad betyder etnicitet?

Patrick Hjortshøj er positiv overfor regeringens ambition om at blande elever på tværs af sociale og ikke mindst etniske forskelle, men ét spørgsmål presser sig på hos læreren fra Vejle.

Hvad betyder ‘etnicitet’ i politikernes univers? For når man taler om to-sprogede elever på Vejle Midtbyskole falder de i forskellige kategorier med meget forskellige behov.

I Patrick Hjortshøjs 3.-klasse er der 19 elever, og ifølge ham ser fordelingen således ud: To elever er ukrainske flygtninge, fire har forældre, der er flyttet hertil for at arbejde, de resterende ni er født i Danmark, men har udenlandske forældre, der har boet i Danmark i en årrække. Fire elever har danskfødte forældre.

“De ukrainske eller syriske flygtninge skal jo undervises på én måde, og de tosprogede elever, der har boet i landet i længere tid eller hele deres liv, skal undervises på en anden måde. Og de elever, der ofte kommer ind i løbet af året, fordi deres forældre er kommet hertil for at arbejde, de skal undervises på en tredje måde”, siger Patrick Hjortshøj.

Den forskellighed, mener han, bør politikerne forholde sig til, så de ikke bare fordeler eleverne efter om de er tosprogede eller ej. Ellers frygter han, at det kommer til at gå ud over eleverne.

Savner modtageklasser i Vejle

Især de elever, der kommer til landet, fordi deres forældre har fået arbejde her, er svære at undervise, mener Patrick Hjortshøj.

Han kalder dem ’internationale elever’.

“De her internationale elever kommer tit hertil i løbet af året, og kommer direkte ind i klasserne og skal følge undervisningen på dansk, selvom de ofte slet ikke taler dansk eller taler meget dårligt dansk. Det er jo svært at få dem løftet sprogligt, fagligt og dannelsesmæssigt”, fortæller han.

Fire timer om ugen har de internationale elever særlig sprogundervisning udenfor klassen, forklarer Patrick Hjortshøj, men resten af tiden skal de følge med resten af klassen.

“Det minder om ren opbevaring”, siger Patrick Hjortshøj.

Han har godt hørt om studier fra England, der anbefaler at tosprogede kommer direkte ind i de engelske klasser. Men spørger man ham, burde Vejle Kommune genindføre modtageklasser, så eleverne først kom ud klasserne, når deres danske var på et passende niveau.

“Det her problem synes jeg, at politikerne lige så godt kan kigge på, når nu de er i gang”.