Den gnist, der kom i øjnene på de små elever, da de trådte ind forbi den kæmpe globus ved indgangen til skolens PLC og fik øje på deres egne sprog på bøgerne forsider, var helt fantastisk, fortæller Kristin R. Vilhjalmsdottir. Hun har arbejdet sammen med Skovvangskolen i Aarhus om et stort projekt, der sætter fokus på børns sprog som en skat, og en del af projektet var at gøre skolens PLC sprogvenligt ved at bestille bøger hjem på alle elevernes sprog og give dem hæderspladserne.

”Det var helt magisk at se dem opdage deres egne sprog. Alle skulle hen at røre ved den store globus og lægge sig på verdenstæppet på gulvet, og hurtigt begyndte der en interkulturel samtale mellem eleverne om, hvilke lander man taler arabisk i. Det kobler den store og den lille verden sammen”, fortæller hun.

Små ting kan have stor effekt

Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Kristin Vilhjalmsdottir har selv undervist i fremmedsprog i folkeskolen i 10 år og derefter i 12 år arbejdet som interkulturel koordinator for biblioteker i Reykjavik, og nu hjælper hun skoler og kommuner med at sætte fokus på elevernes sproglige skatte, fx gennem Kulturkompasset og projektet Det flyvende tæppe. Skovvangskolen har i forvejen en stærk sprogprofil, men ville gerne styrke den endnu mere, så sammen har de skabt projektet “Det sprogvenlige PLC - en flersproget bro til verdensmål”, støttet af Slots og Kulturstyrelsen, hvor den fysiske indretning i PLC’et var en del.

”Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, hvor lidt der nogle gange skal til for skabe en stor effekt for de her børn, som til dagligt taler og lytter og navigerer i et større sprogligt univers. De blev så overraskede over at finde deres egne sprog, og sådan burde det jo ikke være. De fysiske rammer bør jo afspejle de børn, der går på skolen”

Tidligere lærer opfordrer skoler til at tælle sprog frem mod international modersmålsdag

Læs også

• 

  Her er de nye DSA-lærere, skolerne så desperat mangler

• 

  Bliver de første nye DSA-lærere i 10 år: Det, vi lærer her, giver mening i alle fag

• 

  Sammen skaber vi børnekultur for børn

• 

  Lærer: Vi står midt i en læsekrise, men ingen tager ansvar for at løse den

Man kan måske godt tænke, at det er en stor mundfuld at inddrage alle børns sprog på en skole, men Kristin R. Vilhjalmsdottir understreger, at man netop ikke behøver at tale børnenes sprog for at anerkende dem. Her blev der gjort noget særligt ud af PLC’et i en periode, men efterfølgende skal det bare være en naturlig del af sortimentet, at der er bøger på børnenes sprog.

”Det handler om, at alle kan spejle sig og se sig selv i det fysiske rum, så alle børns sprog bliver en del af skolens hverdag. Og så gælder det samtidig om at gøre alle børn nysgerrige på sprog, så de ser, at sprog er noget magisk, der forbinder os”, fortæller hun.

Tidslinje med det vigtige for mig

En anden del af projektet har handlet om at lade eleverne vise deres livsverdner visuelt. Det begyndte med en workshop for lærerne, hvor de fik til opgave at tegne deres livsfortælling på en tidslinje. Man bestemmer selv, hvilke begivenheder i ens liv man synes skal med, og dekorerer med billeder og tegninger, som man selv har lyst til.

Dernæst var det børnenes tur. I en temauge tegnede de tidslinjer med hjælp fra deres forældre, som de kunne gå hjem og snakke med om, hvad der er sket i deres liv, der har gjort dem til dem, de er. På den måde bliver forældrene også inddraget som resurser.

Eleverne skulle også tegne sole, der viser, hvad der får dem til at stråle i livet. Og skattekister med ting, som betyder noget særligt for dem.

”Sprog og selvbilleder er uadskillelige, og gennem det kreative, æstetiske udtryk kan de vise deres universer, som de selv ser dem. Det er vigtigt, at det aldrig bliver en tvang, det er den enkelte selv, der definerer, hvem de er og hvad de vil tage med”, fortæller Kristin R. Vilhjalmsdottir.

Elevernes værker fik de lov til at præsentere på en Kultur- og Sprogdag, hvor alle forældre var inviteret, og her kunne børnene i hver deres lille univers pavestolt præsentere deres tidslinje, skattekiste og sol. Efterfølgende blev det udstillet på PLC’et.

”Det er vigtigt, at det her er et projekt, hvor alle børn deltager. Det handler ikke kun om de flersprogede elever. Alle bruger samme udtryksform, men resultaterne bliver meget forskellige, fordi det er forskelligt, hvad der har farvet vores liv, og hvad der betyder noget for os. Det betyder, at eleverne på samme tid lærer en masse om hinanden og forstår, hvilken proces de andre har været igennem”.

Forældrene skal også være med

Sammen med elevernes produktioner blev der også fremstillet og udstillet et stort sprogværdikort, hvor elevernes vigtigste værdier er blevet oversat til alle deres mange sprog – med hjælp fra forældrene, og dermed er de første sten også lagt til næste del af projektet.

Fra maj måned skal projektet nemlig bredes ud til nærmiljøet, for nu skal familierne igennem samme proces som eleverne, og i et stort samarbejde mellem lærerne, PLC, lokalsamfundet og folkebiblioteket Dokk1 skal der sættes fokus på sprog som resurser.

”Det handler om dannelse – om hvem jeg er og hvem vi er med en fed streg under vi. Det skal vise, hvad der er unikt ved den enkelte elev, men også hvordan man kan bidrage til fællesskabet med det unikke, man har. Man skal kunne se sig selv som en del af fællesskabet og samtidig forstå, at fællesskabet ikke er noget uden den enkeltes bidrag”, siger Kristin R. Vilhjalmsdottir.

Se pædagogisk leder på Skovvangsskolen Frank Kjøge Hansen fortælle om projektet her: