På seks år er karaktergennemsnittet næsten fordoblet på Søndervangskolen i Aarhus. På trods af, at 96 procent af eleverne har minoritetsbaggrund er gennemsnittet ved afgangsprøven i dansk nu tæt på landsgennemsnittet. Skolen har satset hårdt på at vende et ry fra at være en "bisse-skole" til et sted, hvor elever trives og lærer. Arbejdet starter før børnehaveklassen, og målet er at inkludere alle elever, fortæller indskolingsleder Søren Bloch.

"Vi starter helt nede i børnehaven med samarbejdet med forældrene og de ansatte. Vores ønske er at gøre plads til at alle børn som udgangspunkt kan starte i 0. klasse hos os uanset deres baggrund og behov for særlig støtte. Vi vil helst undgå at visitere kommende skolestartere til eksterne specialtilbud. Alle skal have et tilbud om at kunne få et lokalt skoletilbud, siger Søren Bloch og tilføjer: "Det er vores mål, at børnene ikke skal passe til en fast ramme i skolen. Vi gør i stedet skolen børneparat", siger Søren Bloch.

Skole med 96 pct tosprogede undgår sprogprøver: DF kræver ændring 

Plads til alle

I de to børnehaveklasser, som er i år, er der 44 elever. Ud af dem er der fem, som har særlige støttebehov i forhold til undervisningen, fortæller Søren Bloch.

"Og udover dem er der livlige børn med andre behov".

Alle forældre har mulighed for at møde Søren Bloch, inden poderne begynder i skole.

"Jeg har opstartsmøder med forældrene. Jeg kommer ud i børnehaver og holder oplæg for forældrene i forhold til, hvad de kan forvente, når deres børn møder i skolen. Samtidig fortæller de om, hvad deres forventninger er til os. Forældrene er godt klædt på, inden skolestart, og når skolen så begynder, har jeg et opstartsmøde om, hvordan vi håndterer forældresamarbejde. Det virker", siger Søren Bloch og peger på, at forældretilfredsheden på skolen gennem de sidste ti år er steget markant. 91 procent af forældrene er i dag 'meget tilfredse' eller 'tilfredse' med Søndervangskolen ved seneste forældretilfredshedsmåling, og dermed er Søndervangskolen blandt de skoler i Aarhus, der har højest forældretilfredshed. 

Tæt forældresamarbejde

Men der er stadig udfordringer. Sidste skoleår var der kun 36,8 procent af eleverne i skoledistriktet, som valgte Søndervangskolen. Og netop derfor har skolen de sidste tre år,før skolestart ringet på dørene til potentielle forældre for at fortælle om skolen. Søren Bloch trykker selv på dørklokkerne, og han er sikker på, at de mange indsatser virker.

Aarhus: Hjemmebesøg hos potentielle elever 

"Når forældre er glade for skolen, gavner det børnene. Og skolen får et bedre ry. For 10 år siden havde vores skole ry for at være en bisse-skole. Nu fylder den gode historie, og vi er en skole, som forældre gerne vil have deres barn ind på".

Det tætte samarbejde med forældrene fylder meget på skolen, som har forældresamtaler fire gange om året.

"Langt de fleste forældre booker selv deres samtaler, som finder sted 4 onsdage om året, hvor skolen lukker kl. 12, og alle 350 samtaler afvikles i løbet af eftermiddagen", siger Søren Bloch og fortæller, at der altid er tale om læringssamtaler.

"Det bliver aldrig en samtale, hvor forældrene får at vide, at deres barn ikke kan opføre sig ordentligt. Det handler om læring, og om hvordan forældrene kan støtte deres barns læring. Det sociale tager vi på et andet tidspunkt".

Søndervangskolen kan godt mærke, at der er mange øjne på dem. Mange vil vide, hvad det er, de gør, som virker.

"Det tætte forældresamarbejde er blevet en del af skolens DNA. Derfor forventer forældrene det, når de kommer. De er rigtig glade for det. De får et indblik i skolen og en mulighed for at støtte op om den faglige progression. De møder helt loyalt og trofast op. Vi har kun positive tilbagemeldinger. Vi har formået at rykke vores karaktergennemsnit, og det kommer ud af et forpligtende samarbejde med forældrene", siger Søren Bloch.

Resultater rykker holdninger

Han mener, at forældrene kan se, at eleverne rykker.

"Vi lagde ud med at det var samtaler på en halv time. Nu er det nede på tyve minutter eller et kvarter. Vi giver børnene en lille opgave, så de også er medejere af samtalen, så de har noget, de også skal fremvise over for mor og far. I 0. klasse en tegning eller dele af alfabetet. I 9. klasse er det nogle af de projekter, de har lavet på skolen. Der er altid noget at tage udgangspunkt i. Det virker rigtig godt".

Sprogportrætter øger den sproglige bevidsthed 

Søren Bloch fortæller, at der for de børn, der har brug for det, derudover er møder om barnets sociale, kognitive og trivselsmæssige udvikling, hvor det ofte er en pædagog, der mødes med forældrene.  

"Det er igen for at sikre os, at vi har fælles fodslag, så skole og hjem gør det samme, både i de faglige, men også i de pædagogiske greb i forhold til udvikling af elevens trivsel".

Søren Bloch mener, at skolen har en fordel, fordi der 23 forskellige etniciteter.

"Vi er en dansk folkeskole med stor viden om børn, der kommer med en anden etnisk baggrund end dansk. Vores sammensætning giver os andre muligheder end skoler, som har færre etniciteter. Vores fællessprog er dansk, og der er opbygget et højt fagligt ekspertisemiljø".