Aarhus har været den første til at reagere på regeringens nye stramme udgiftsstyring. For store udgifter på blandt andet social- og handicapområdet har gjort det nødvendigt at spare for at undgå straf.

Det gælder også skolerne, der skulle finde 12,8 millioner kroner i løbet af 2011. Det sker oven på en allerede aftalt besparelse på 52 millioner kroner. Besparelse nummer to er ekstra uhensigtsmæssig, fordi den kommer, efter at skolelederne har planlagt næste skoleår. De skal derfor til at genåbne de allerede planlagte budgetter.

»Normalt styrer vi vores budgetter sådan, at man godt kan have et mindre underskud eller et mindre overskud, som man så kan indhente næste år. Man tvinger kommunerne til at føre en meget kortsigtet økonomisk styring på institutionsniveau. Det, vi ser nu, er en direkte konsekvens af regeringens politik«, siger Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Børn og Unge.

Flere vil følge

Der er en stivhed i den måde at budgetstyre på, som efter Jacob BundsgaardJohansens mening minder om gamle dage.

»Det er i virkeligheden en meget gammeldags måde at styre budgetter på. Det svarer til i gamle dage, hvor man holdt efterårsøvelser i militæret for at sikre, at man brændte alle pengene af. Det er noget, man bliver nødt til at kigge på, hvis ikke man vil ødelægge kommunernes mulighed for at drive institutioner på en fornuftig måde«, mener Jacob Bundsgaard Johansen.

Han tror ikke, Aarhus Kommune bliver den eneste, der bliver nødt til at foretage hårde opbremsninger for at undgå straffen for overskridelse af budgetloftet.

»Når vi kommer lidt længere hen på året, vil der være kommuner, der står i en lignende situation. Vi har valgt at gøre det efter første kvartal. Vi har formentlig reageret hurtigere end de fleste andre kommuner, der må gøre det senere«, siger han.

Har ikke noget valg

For Kurt Houlberg, der er programchef hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF), er Aarhus Kommunes reaktion meget logisk:

»Kommunens udfordring er helt basalt, at man står i en situation, hvor man skal finde nogle besparelser, så man undgår at overskride budgettet i slutningen af året. I den situation kan man ikke som ansvarlig kommune sige, at der er nogle områder, man ikke rører ved. De har ikke noget valg, de er nødt til at lade alle bolde være i spil«, siger Kurt Houlberg.

Ødelægger planlægning

Ifølge Anders Balle, formand for skolelederne, er det ikke en almindelig måde at gøre det på.

»Det nye er, at besparelserne bliver pålagt, lige efter at planlægningen er færdig. Tidligere blev der taget hensyn til skoleåret. Timingen gør det virkelig svært for skolelederne at finde midlerne«, siger Anders Balle.

For ham er der en klar grund til den uhensigtsmæssige spareteknik.

»Det er en konsekvens af regeringens straf for overskridelse af budgetloftet. Risikoen er, at det bliver praktiske hensyn og ikke pædagogiske, der kommer til at ligge til grund for besparelserne - decentraliseringen er en barsk realitet, når økonomien er trængt«, siger Anders Balle.

esc@dlf.org