Lærer Hans Høegmark trænede i skoleåret 14/15 seks elever med ADHD, svær depression og autisme fra to specialklasser på Sødalskolen i Aarhus med EEG-træning. Træningen blev fulgt af PPR-psykolog Jakob Freil, som kunne konkludere, at øvelserne har haft væsentlig indflydelse på elevernes adfærd og på deres evne til at koncentrere sig. Det ligger i tråd med udenlandske undersøgelser.

Træningen virker, fordi hjernen får et spejl af sig selv, så den finder ud af: 'Hov, jeg skal gøre mere af dette for at rette op', fortæller siger Hans Høegmark, der nu underviser på Skjoldhøjskolen i Aarhus.

"Hvis man påvirker hjernen verbalt, spærrer alle mulige følelsesmæssige barrierer for hjernens evne til at udvikle sig, men i EEG-træningen kommunikerer hjernen med sig selv", uddyber han.

Hans Høegmark blev opmærksom på EEG-træning for en del år siden og har både uddannet sig i metoden og købt udstyret. Det har hun brugt til at hjælpe teenagere, som han kender privat.

"Jeg har set masser af mennesker, som har haft svært ved at tage imod den hjælp, vi normalt tilbyder, fordi de har noget inde i sig, som blokerer. Derfor var jeg nysgerrig på EEG-træning", fortæller Hans Høegmark, som var socialrådgiver, inden han begyndte som specialærer for 11 år siden.

Manglende koncentration gør skærmbilledet utydeligt

EEG-træning tager udgangspunkt i hjernens aktivitet, som man måler ved at sætte elektroder på elevens hoved, mens eleven ser en film eller spiller et spil på computer. Hvis eleven mister koncentrationen, bliver filmen utydelig eller lyden i spillet lavere. Det får hjernen til at skærpe koncentrationen, så billede og lyd vender tilbage. Sådan fortsætter træningen i 45 minutter to gange om ugen i et halvt års tid.

Hjernetræning foran computeren giver voksne med ADHD ro til at tænke

"Metoden er udviklet i USA ud fra EEG-billeder af hjernen hos meget velfungerende mennesker. De viser, at folk, som er toptunede på deres studie, er afslappede og glade. Så ved man, hvad man skal gå efter, hvis nogle områder af en elevs hjerne kører for hurtigt eller for langsomt eller med for meget eller for lidt intensitet", fortæller Hans Høegmark.

EEG-træning forsøger at bringe hjernen i balance.

"Hvis der for eksempel er for lidt aktivitet i den forreste del af hjernen, bruger hjernen træningen til at åbne dopaminbaner til frontallapperne, så de får tilført mere brændstof. Som belønning bliver skærmbilledet større, eller computerspillets rumskib begynder at flyve hurtigere".

Man skal træne det reelle problem

Man kan ikke kun konstatere, at elevens koncentration og opmærksomhed bliver større. Man kan også se på skanninger, at hjernen udvikler sig, fortæller Hans Høegmark.

"Vi kan tegne EEG-kurver, som viser, at hjernen stabiliserer sig i forhold til normværdierne. Det viser sig så, at hjernen retter op på ADHD, depressioner og angst, fordi børnene får kompetencer, som de ikke havde inden træningen".

Træningen kan også bruges til børn med dysleksi eller dyskalkuli ved at træne bestemte områder af hjernen.

Ny teknologi kan fastholde hjernens fokus hos børn med ADHD eller autisme

"Vi tager udgangspunkt i neurovidenskab, så det er primært neurologisk betingede lidelser, vi koncentrerer træningen omkring. Undersøgelser viser, at det virker på 95 procent, men det afhænger af, om man træner det, der reelt er et problem, eller det, man tror, er et problem. Børn kan for eksempel udvise ADHD-lignende adfærd, hvis de er bekymret for deres forældre, som har et alkoholmisbrug. Her er hjernetræning ikke særlig effektivt. Træerne vokser ikke ind i himlen", understreger Hans Høegmark.

Hjernen har lyst til at fortsætte

Hjernen fortsætter med at udvikle sig, efter at træningen er stoppet.

"Hvis man får en depression, går man længere og længere ned med flaget, fordi hjernen udvikler sig negativt. Omvendt falder hjernen ikke tilbage efter EEG-træningen, for når den er blevet opmærksom på, at den skaber sig overblik ved at gøre noget andet end det, den plejer, har den lyst til at fortsætte med det. Derfor begynder den undervisning, opdragelse, sociale træning og dannelse, vi arbejder med i forvejen, at virke", siger Hans Høegmark og tilføjer, at EEG-træning kan bruges fra syvårsalderen.

Rumfartsindustrien har været med til at udvikle udstyret

Når EEG-træning trods gode resultater ikke er udbredt i Danmark, skyldes det, at det er ret nyt, at metoden kan anvendes uden for specialisternes laboratorier.

"Udviklingen i it har gjort det muligt at vise film for børn, mens de får hjernetræning. Samtidig har rumfartsindustrien hjulpet med at udvikle udstyret. De er vant til at lytte til signaler fra rummet, som er så svage, at det svarer til at skulle høre en mus pibe under en rockkoncert. Derfor kan udstyret opfange signaler fra hjernen, så feedbacken kommer med det samme. Derfor er træningen meget effektiv", fortæller Hans Høegmark.

Hjernetræning uden bivirkninger

Alle, der repræsenterer noget nyt, vil sige, at det virker, erkender han. Men han henviser til, at der er evidens for, at EEG-træning har effekt.

"I og med at metoden er udviklet i USA, er det meste evidens amerikansk, men selv om mennesker er forskellige, er hjernen ikke så forskellig rundt om i verden, så metoden bør også virke i Danmark".

Fire skoler vil være med til at udvikle en dansk model

Om det holder stik, vil det private firma EEGtraining afprøve i et projekt med, hvor et større antal elever med adfærds- og koncentrationsmæssige vanskeligheder får hjernetræning. Målet er at se, om de med et skub fra hjernetræning kan klare sig bedre i normalklassen, så de undgår at skulle i specialklasse.

Ud over Skjoldhøjskolen er Skovvangskolen i Aarhus, specialcentret på Bramdrup Skole i Kolding og Kirstinebjergskolen i Fredericia klar til at deltage i udviklingen af en EEG-træningsmodel til folkeskolen. De fire skoler skal blandt andet have uddannet lærere i metoden.

"Vi har lagt op os ad et projekt i USA, hvor sygeplejersker står for træningen. Vi mener, at det skal være lærere, fordi de kan fastholde og motivere eleverne i de 30-40 træningsgange. Desuden kender de eleverne fra andre sammenhænge", siger Conni Andersen, indehaver af EEGtraining.

Første gang et skoleprojekt tyr til crowdfunding

Projektet skal følges af lektor Lisser Rye Ejersbo fra DPU, som har speciale i neurovidenskab. Det er dog ikke en realitet endnu. Først skal der skaffes penge, og også her går initiativtagerne nye veje.

"Innovationsfonden har opfordret os til at sende en ansøgning, og vi er netop gået i gang med at samle penge ved hjælp af crowdfunding. Det er første gang, at folk kan bakke op om et projekt i skoleregi ved at donere penge direkte. Vi skal frikøbe 12 lærere til uddannelse, vi skal købe udstyr, og DPU skal også betales, så projektet løber op i ti millioner kroner", siger Conni Andersen.

Indsamlingen begynder i dag på booomerang.dk.