Det fremgår af den evaluering af kommunalreformen, som et udvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet netop har fremlagt. På specialundervisningsområdet handler rapporten om Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg, Center for Høretab i Fredericia, Nyborgskolen, Geelsgårdskolen i Vrium, Børneskolen på Filadelfia i Dianalund og Synscenter Refsnæs i Kalundborg. Hertil kommer tre institutioner, som Københavns Kommune driver: Institut for Blinde og Svagsynede, Langelinieskolen og Børneklinikken.

Institutioerne er i færd med at tilpasse sig

Udvalget peger på, at elevtallet på de syv lands‐ og landsdelsdækkende tilbud begyndte at falde, før kommunalreformen som følge af målet om øget inklusion og den teknologiske udvikling på døveområdet, navnlig med cochlear implant, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd.

Antorini afviser at hjælpe økonomisk trængt synscenter her og nu

"Tilbuddene og deres driftsherrer har taget denne udvikling til efterretning og er på forskellig vis i færd med at tilpasse tilbuddene til en fremtid med et lavere aktivitetsniveau og dermed færre indtægter fra denne del af virksomheden. Der er således gennemført omstruktureringer for at tilpasse kapaciteten til nedgangen i elevtallet", skriver udvalget og henviser til en kortlægning fra Ministeret for Børn og Undervisning.

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

"I kortlægningen vurderes det, at specialundervisningen på flere af de lands‐ og landsdelsdækkende institutioner vil kunne fortsættes i nogle år endnu, men der vil om få år være tale om så små enheder, at ændrede organisationsformer med mulighed for tættere samspil med andre kommunale specialundervisningstilbud vil være relevant".

Stadig elever med brug behov for tegnsprog

Evalueringen peger på, at det faldende elevtal udfordrer opbygningen af den erfaring, der er fundamentet for den specialiserede rådgivning. En problemstilling, som flere speciallærere også har rejst på folkeskolen.dk.

"I takt med den øgede inklusion opstår et øget behov for rådgivning og efteruddannelsestilbud til lokalt niveau", skriver udvalget i evalueringsrapporten.

Det forudsætter en fortsat fastholdelse og videreudvikling af særlige videnmiljøer.

"Samtidig skal der fortsat sikres, at der er relevante specialiserede tilbud til den meget lille gruppe af elever, som fortsat vil have behov for tegnsprog og taktil kommunikation, eller som har meget komplicerede og sammensatte vanskeligheder".

Speciallærere: Borgerne får et ringere tilbud

Uklar snitflade mellem institutionerne og VISO

De lands‐ og landsdelsdækkende tilbud specialrådgivning ydes på baggrund af kommunernes visitation og består blandt andet af udredning af borgere, rådgivning, vejledning og supervision til professionelle i kommunerne, rådgivning for borgere og pårørende, rådgivning om hjælpemidler til kommuner og borgere, udvikling af undervisningsmaterialer og kurser for forældre, børn og unge om, hvordan de forholder sig til en tilværelse med handicap.

Men udvalget efterlyser en klar ansvarsdeling mellem de lands‐ og landsdelsdækkende tilbud og den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, VISO, der også rådgiver om børn, unge og voksne med handicap. VISO udreder de mest specialiserede tilfælde og indgår aftaler om specialundervisning med kommunale, regionale og private leverandører.

"Der er behov for en mere entydig placering af specialrådgivningen og større klarhed over, hvilke rådgivningsydelser kommunerne kan rekvirere, og hvor de kan rekvireres. Samtidig er snitfladen til VISO's specialrådgivning uklar. Kommunerne kan således både søge rådgivning direkte i tilbuddene og gennem VISO, hvis VISO har indgået kontrakt med tilbuddet".

Udviklingen af tilbuddene har brug for planlægning

En anden udfordring er, at det i vid udstrækning er op til de lands- og landsdelsdækkende institutioner selv at udvikle deres tilbud.

Institutionerne er delvist objektivt finansieret, hvilket betyder, at alle kommuner bidrager til finansieringen af et tilbud ud fra en fordelingsnøgle, for eksempel befolkningstallet. Men det svækker incitamentet til at udvikle og tilpasse tilbuddene til nye behov, mener udvalget og tilføjer, at enkelte institutioner dog har søgt at tilpasse de objektivt finansierede rådgivningsydelser til nye kommunale behov om bedre lokal tilknytning.

Færre lærere skal rumme en større mængde specialistviden

"Der er således behov for at forbedre koordinationen på tværs af driftsherrer for at understøtte en bedre planlægning af udviklingen af tilbuddene", skriver udvalget.

Udvalget foreslår to modeller til organisering

Udvalget bag evalueringsrapporten har opstillet to modeller for den fremtidige organisering af de lands‐ og landsdelsdækkende undervisningstilbud og specialrådgivningsfunktioner.

Den ene model fastholder det regionale forsyningsansvar for skoletilbud og specialrådgivning på de lands‐ og landsdelsdækkende institutionerne, men der skal etableres et samarbejdsforum på tværs af regionerne og Københavns Kommune, som driver to lands- og landsdelsdækkende tilbud. Forummet skal sikre, at der sker en koordination af tilbud og ydelser og skal forbedre udvekslingen af viden.

Fordelene ved modellen er, at den formaliserer rammerne mellem de regionale driftsherrer, hvilket kan understøtte en konsolidering af tilbuddene. Ulemperne er, at modellen ikke sikrer en entydig placering af specialerådgivningen på området. Hertil kommer, at der på regionalt plan kun er et begrænset fagligt miljø på undervisningsområdet.

Kommunerne kan få hele ansvaret

I den anden model får kommunerne forsyningsansvaret for hele specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for at udvikle det. Det kan ske ved, at kommunerne får adgang til at overtage de lands- og landsdelsdækkende institutioner, mens regionerne får en forsyningspligt. En anden mulighed er, at kommunerne skal overtage institutionerne, mens VISO får ansvaret for de rådgivningsydelser på undervisningsområdet, som i dag ligger hos de lands- og landsdelsdækkende institutioner. Modellen styrker således VISO's ansvar for at udvikle det specialiserede undervisningsområde.

Modellen sikrer en klarere ansvarsfordeling af den mest specialiserede rådgivning og samler ansvaret for at koordinere videnudviklingen. Samtidig giver en samling af forsyningsansvaret kommunerne bedre muligheder for at sikre faglig og driftsmæssig synergi med kommunens øvrige tilbud på specialundervisningsområdet. Men der vil være en risiko for, at man påtvinger kommunerne tilbud, som de ikke ønsker at drive, og som de derfor ikke tager ejerskab til. Denne risiko gælder dog ikke, hvis der vælges en løsning, hvor regionerne får en forsyningspligt på området. I givet fald vil regionen efter aftale med beliggenhedskommunen kunne videreføre driften af tilbuddet.

Evalueringsrapporten er sendt i høring

Udvalget bag forslagene består af en repræsentant for henholdsvis Økonomi‐ og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, KL og Danske Regioner. Evalueringsrapporten er sendt i høring til 8. april og skal derefter behandles politisk. Læs rapporten via linket til højre.

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds