Seks medarbejdere på Nyager Skole i Rødovre er uddannet til frontløbere i den projektbaserede læring i samarbejde med Kata Fonden. Otte andre skoler er med i projektet.
Foto: Rødovre Kommune
Ni skoler vil udvikle deres projektorienterede arbejde
Den store interesse for Leaps-skolerne og deres projektorienterede undervisning har fået Kata Fonden til at udbyde et kursus om projektbaseret læring (PBL) til ni skoler i otte kommuner. Projektet er to-årigt, og skolerne skal holde otte projektuger i perioden.
Om leaps
• Leaps står for Læring og Engagement gennem AutentiskeProjekter med fokus på Science.
• Undervisningen tager afsæt i autentiske problemstillinger, ogmed kreativt og innovativt fokus integreres relevante fag ogStem-fagene (science, teknologi, engineering og matematik) i hvertundervisningsforløb.
• Der er fire Leaps-skoler i landet. Sønderskov-Skolen iSønderborg, Kvaglundskolen Signatur i Esbjerg, Skolen påHerredsåsen i Kalundborg og Herfølge Skole.
• Kata Fonden står bag Leaps-projektet. Læs mere påleapsskoler.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi er overraskede, men glade for den store interesse for den projektorienterede undervisning", fortæller Kim Bondesen Nielsen, der er projektleder i Katafonden.
"Vi er blevet kontaktet af 13-14 kommuner og nu er otte af dem med i PBL-projektet, hvor vi vil arbejde med at højne kvaliteten på de projektuger, som mange skoler i forvejen kører".
Projektarbejde definerer skolen - og de kan ikke forestille sig andet
Projektet bygger på erfaringerne fra Leaps-skolerne.
PBL-skolerne er Nyager Skole i Rødovre, Avedøre Skole i Hvidovre, Hornbæk Skole i Helsingør, Nordagerskolen i Ringe, Skansevejens Skole og Sønderholm Skole i Aalborg, Højmarkskolen i Vejen, Brorsonskolen i Varde og Fjerritslev Skole.
"Det bedste er den måde, man er elev på"
En gruppe lærere fra hver af skolerne deltager i fire kursusdage og får undervejs sparring online af medarbejdere i Katafonden. I alt deltager omkring 50 lærere i projektet. De skal så bagefter undervise deres kolleger.
Der er ikke forskning tilknyttet PBL-projektet, men Katafonden vil selv samle data op via spørgeskemaer til lærere og forældre, ligesom de vil følge skolernes arbejde.
Projektorienteret undervisning: Skemaet er smidt væk
"Vi oplever, at de værktøjer vi har udviklet i Leaps er med til at strukturere og systematiske projekterne, samtidig med at man får mere autenticitet ind i skolehverdagen. Vi tror, det er dét, kommuner og skoler har fået øje på og derfor har henvendt sig", siger Kim Bondesen Nielsen.
Udfordringen i projektbaseret undervisning er, at det kræver en systematik, hvis arbejdet skal fungere godt. Det er blandt andet den systematik, som PBL-projektet kan give skolerne.
