Som afdelingsleder i Uddannelsesvejledningen i Mariagerfjord Kommune har Kamilla Kaup-Nielsen jævnligt revet sig i håret af frustration, efter at et politisk flertal ved vedtagelsen af erhvervsuddannelsesreformen i 2014 fjernede muligheden for at give individuel uddannelsesvejledning til alle elever, der forlader folkeskolen.

Besparelsen, der skulle finansiere en del af reformen, medførte, at den individuelle vejledning herefter kun var tiltænkt de elever, der fik etiketten ikke-uddannelsesparat.

UU-fyringer: 140 millioner kroner spares ved 'fokuseret' vejledning 

Og det er slet ikke godt nok, mener Kamilla Kaup-Nielsen og mange af hendes kolleger landet over.

"Alle de unge vil jo have gavn af at få reflekteret over deres kommende uddannelse. Med den reform fratog man alle eleverne muligheden for at få individuel uddannelsesvejledning, og det var et kæmpe slag. Det har naget mange af os siden, men vi har jo været låst af det", fortæller hun til folkeskolen.dk Det var politikerne ikke klar over Men ikke længere. Som et led i en fireårig beskæftigelsesplan har politikerne i Mariagerfjord Kommune besluttet at genindføre muligheden for individuel vejledning for alle elever. Så nu får alle elever fremover tilbudt to individuelle samtaler med en vejleder, hvortil kommer en samtale, hvor også forældrene er inviteret.

Politikernes initiativ i Mariagerfjord udsprang af et ønske om at gøre kommunen - og hovedbyen Hobro - til en mere attraktiv uddannelseskommune, bl.a. fordi mange unge vælger at tage en uddannelse uden for kommunen. Hertil kom ønsket om at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse frem for det almene gymnasium - en problematik, som regeringen for nylig har sat øverst på sin politiske dagsorden.

"Så pegede politikerne på os og sagde: 'Hvorfor gør I ikke noget'? Hvortil vi jo måtte svare, at det kan vi reelt ikke, for vi må kun tale med de ikke-uddannelsesparate. Så sagde vores politikere, at det var de ikke klar over, så det ville de gøre noget ved, for det var deres holdning, at det giver mening, at alle selvfølgelig får den mulighed. Resursemæssigt er der investeret en del i det her politisk. Og det er vildt fedt og spændende", siger Kamilla Kaup-Nielsen.

Ny pulje skal forbedre lærernes kendskab til erhvervsuddannelser 

Ud over ønsket om at gøre kommunen mere attraktiv for unge uddannelsessøgende har uddannelsesvejlederne også fokus på problematikken med den truende mangel på faglærte, fordi alt for få af afgangseleverne søger ind på erhvervsuddannelserne. Derfor omfatter den nye vejledning til alle også samtaler med forældrene. "Vi har den forhåbning, at den individuelle vejledning kan udfordre de automatiske tanker, som især mor har om mulighederne. Hun gik måske på Randers Real og tog studentereksamen, så det er den mulighed, hun kender til og leverer videre", siger Kamilla Kaup-Nielsen. Lidt længere nordpå har Aalborg Kommune gjort noget lignende. Ifølge centerleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Anne-Mette Kann, udsprang initiativet egentlig af corona-nedlukningerne og overvejelser om, hvordan man kunne nå eleverne, der sad derhjemme.

"Vi lavede den individuelle vejledning virtuelt, og dér blev vi så enige om at brede det ud til alle sige, at det var et tilbud til alle - og jeg ved, at en del nordjyske kommuner begynder at tilbyde individuel vejledning til alle", fortæller hun. "Det er en god idé" I Aalborg koblede Ungdomsvejledningen sig egentlig på et projekt, som Ungdomsskolen kørte med en særlig chatlinje for ensomme unge under corona.

"Vi fik så oprettet en anden linje, hvor alle elever kunne chatte med en UU-vejleder, hvis man havde nogle spørgsmål om sin uddannelse. Og der var en del, der brugte det. Jeg mener bestemt, at der er noget givtigt i at brede det ud og gøre det til en mulighed for alle. Og jeg tror, at man kan nå nogen af dem, der pr. automatik ellers ville vælge gymnasiet - som måske lige kunne have godt af at høre om, hvad der er af andre muligheder", siger Anne-Mette Kann.

Hun oplyser, at hun vil indstille til, at kommunen viderefører den individuelle vejledning til næste år.

"Det er helt sikkert en god idé", siger hun.

I 2021 har Aalborg kunnet notere sig en stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne på 1,5 procentpoint til 20,8 procent. Dermed er man nået et lille skridt nærmere den snart 10 år gamle politiske målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Aftale om at lade skoleelever gå på erhvervsskole er en fiasko 

"Det er selvfølgelig svært at måle, men jeg tror, at stigningen dels hænger sammen med vejledningen og dels med det store fokus på den store mangel på håndværkere, og det er jo også noget af det, vi snakker med de unge om - at der er arbejde at få i de håndværksmæssige fag. Vi skal selvfølgelig være neutrale og fortælle, hvad der er af muligheder, men det er jo også vigtig viden at høre, hvor jobbene er", siger Anne-Mette Kann.

Som omtalt på folkeskolen.dk for nylig vil Enhedslisten på Christiansborg nu presse på for at få genindført den individuelle vejledning for alle elever i 8.-10. klasse på landsplan. For uanset om eleverne er uddannelsesparate eller ej, har alle behov for rådgivning i, hvilken vej de skal vælge efter folkeskolen, lød det fra partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Han kalder det "prisværdigt og positivt", at Aalborg og Mariagerfjord og flere andre kommuner - blandt andet også Hjørring - nu har taget sagen i egen hånd og genindfører den individuelle uddannelsesvejledning.

"Til gengæld tænker jeg, at vi må sørge for, at de får nogle penge til opgaven, for problemet er selvfølgelig, at de er nødt til at tage resurserne andre steder fra, og skolen er jo trængt nok i forvejen. Så vi skulle gerne have tilbageført nogle midler til landets kommuner, så alle kan gøre som de her kommuner", siger Jakob Sølvhøj.

Enhedslisten vil genindføre vejledning for alle elever i udskolingen