Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
30 elever er samlet til matematik. Nogle sidder på stole, nogle står op ad væggen. Der er tre lærere i 8.-klassen. En går rundt og får ro på flyvende knytnæver og provokerende skuldre. Stemningen er let - en leg fra frikvarteret om at knalde en knytnæve i skulderen på sidemanden er flyttet med ind i matematiktimen. Den ene lærer lægger beroligende en hånd på de urolige teenagelemmer, mens lærer Julie Melgaard Hagerup og matematikkollegaen Line Rosendal forrest i klassen lynhurtigt får forklaret dagens opgave om byplanlægning. På få minutter er eleverne delt op. Julie Melgaard Hagerup kigger på sin kollega, og de forsvinder hvert sit sted hen. De har hver sin gruppe elever, og hjælpen kommer prompte, når en elev stikker poten i vejret.
Annonce:
De to kolleger har matematik sammen i den ene 8. klasse. I dag er en lærer i skolens anden 8. klasse på udflugt, så lærerne har slået klasserne sammen, så de er tre lærere om 30 elever. Både Julie Melgaard Hagerup og Line Rosendal er nyuddannede lærere, og netop det at være to i og om undervisningen var en afgørende faktor for, at Julie Melgaard Hagerup valgte jobbet på Tornhøjskolen.
"Jeg søgte stillingen, fordi der stod i opslaget, at der var to lærere i alle fag", siger hun og fortæller, at det er et stort plus, at hun det første år af sit lærerliv som udgangspunkt ikke skal stå alene med eleverne - og hun og matematikkollegaen er meget enige om, hvordan undervisningen i matematik skal forløbe.
I fysiktimerne er det anderledes. Her oplever Julie Melgaard Hagerup, at hun bliver mere udfordret af sin makker.
"Han er meget mere vild, end jeg er. Vi er så forskellige, som man kan være", siger hun.
To lærere gør det lettere at nå eleverne lige der, hvor de er, oplever den unge lærer: "Vi fanger både de fagligt svage og de fagligt stærke. Man sidder måske med en gruppe, der har brug for ekstra støtte, men kan virkelig også udfordre de fagligt stærke, når man er to i alle timer".
Ledelsen på Tornhøjskolen har med vilje forsøgt at matche lærerne, så de kommer med forskellige kompetencer. Det er godt, men det udfordrer også nogle gange, fortæller Bende Lund Abildgaard, som har været lærer på skolen i 12 år. Hun har været vant til at undervise med en makker i dansk, men nu har hun også fået en makker i engelsk.
Annonce:
"Det betyder, at jeg ikke kan stå for det hele selv. Jeg kan ikke bare gøre, hvad jeg synes er fint. Vi er forskellige. Min makker går meget i dybden og er meget grundig. Jeg er mere kreativ og projektorienteret, men det giver rigtig meget, at vi supplerer hinanden. Man skal være god til at give hinanden plads og acceptere, at det nogle gange ikke bliver, som man selv ville det".
Bende Lund Abildgaard og makkeren laver nogle gange værkstedsundervisning, andre gange deler de eleverne op, og sommetider har de hver især opmærksomhed mod en bestemt gruppe. Tidligere havde hun en del timer i dansk som andetsprog, hvor hun tog elever ud af undervisningen. I dag er det anderledes.
"Jeg har øje på nogle elever, og de kan få hjælp hele tiden. De, der før skulle vente, er måske også dem, som har sværest ved at skulle vente. Nu kommer eleverne hen til mig og siger, at de kan mærke, at de får hjælp hurtigere - det betyder meget", siger hun og fortæller, at hun kun kan se fordele ved den nye organisering, men det kræver tilvænning:
"Vi har oplevet, at det kan være svært at tage rummet sammen. Relationen mellem lærerne er meget vigtig. Der står en voksen, der har været i klassen længe, og så er der nogle steder kommet nogle nye. De står og skal lære eleverne at kende uden at kunne tage rummet alene, som man er vant til".
Annonce:
"Vi har jo det langsigtede mål, at alle vores elever udvikler sig. Vi har en trivselsmåling hvert år. Vi scorer pænt på støtte fra voksne, men vi vil gerne score højere".
Hun oplever, at tolærerordninger traditionelt bliver højt prioriteret i indskolingen og til dels på mellemtrinnet. Men ser det som noget nyt, at det bliver så højt prioriteret, som det gør på Tornhøjskolen, i udskolingen.
"Det er på en måde dumt, at vi ikke har gjort det før. Vi vænner jo eleverne til to lærere fra begyndelsen af, og så har vi sluppet dem. Det giver så god mening at blive ved".
Tillidsrepræsentant på skolen Thomas Sieberichs mener, at konflikterne i undervisningen er blevet markant færre, efter at der er kommet to lærere i alle fag.
"Uden at have målt på det, så synes jeg faktisk, at man kan mærke det på trivslen".
Men han har fået henvendelser fra lærere, hvor samarbejdet bøvler.
"Vi er vant til at stå alene i undervisningen og have styr på planlægning og evaluering. Det har sin fordel. Nu går der meget tid på samarbejde og koordinering og organisering. Når man forbereder noget, så er man ærekær. Derfor kan man godt blive didaktisk udfordret, når man står med en anden lærer", fortæller han.
"Det er noget af en omvæltning for nogle. Jeg kan godt lide at samarbejde, så det er let for mig. Men nogle synes, det er rart at lukke døren, for så har man styr på det. Nogle føler, de skal være 100 procent enige om alting, og det kan man ikke, for man er ikke pædagogisk og personligt ens. Det skal man finde sin vej i".
I 8. klasse er der en dreng, som ikke har en god dag. Han sidder på en høj stol på gangen. "Han skal hjem. Jeg kan ikke få fat i hans forældre. Har du en opgave til ham, mens vi venter?" spørger Bende Lund Abildgaard. Julie Melgaard Hagerup nikker og går fra sin gruppe for at sætte drengen i gang.
