Efterlysning fra skolelederne: Hvor bliver hjælpepakkepengene til skolerne af?

Selvom de ikke er dukket op endnu, er der i alt 600 millioner kroner på vej til deling mellem grundskoler og ungdomsuddannelser, som skolerne kan bruge på tiltag for at indhente elevernes faglige efterslæb og løfte trivslen efter mange ugers corona-nedlukning. Meningen er, at den enkelte skole vurderer hvordan pengene skal bruges.

Hjælpepakke: Skoler får penge til at afkorte skoledagen resten af året

Maike Raahauge, som er skoleleder på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg og forfatter til bogen "NB: vi åbner skolerne på mandag", fortæller, at hun dårligt nok har nået at tænke på, hvordan hendes skole skal bruge de ekstra penge endnu.

"Vi er stadig i gang med at få styr på genåbningen. Men vi ved, at vi har nogle årgange, hvor vi får brug for ekstra hænder, så vi kan få fleksibilitet til holddeling" siger hun.

"Vi har også indkøbt ekstra testmateriale, så vi kan teste børnenes faglige niveau, og vi tænker at der skal være nogle flere ekskursioner til at ryste eleverne sammen".

Skoleleder hylder lærernes indsats under corona i roman

Men ekstra hænder er klart det vigtigste, understreger hun.

"Vi får brug for at dele eleverne op i hold på tværs af klasser og årgange, så vi kan møde dem der, hvor deres faglige behov er. Med ekstra hænder får vi fleksibilitet til det og vi kan for eksempel få to lærere i nogle af de naturvidenskabelige fag, som er nærmest umulige at undervise i online og som derfor er blevet forsømt".

Maike Raahauge håber på at skolens tilknyttede vikarer kan træde til.

"Det er dejligt at få penge til ekstra hænder, men det er ikke det samme som at så er kvaliteten sikret. Jeg håber at nogen af de vikarer, der er tilknyttet skolen, kan træde til. Hvis jeg hyrer folk ind som slet ikke kender skolen og vores arbejdsgange, risikerer vi at oplæring bliver endnu en opgave, de faste medarbejdere skal tage sig af".

Lærerstuderende hjælper til

På Byskolen i Nakskov har skoleleder Betina Siegvardsen nogle af de samme overvejelser

"Vi har ikke nået at lægge planer for hvordan vi vil bruge pengene endnu, andet end at vi er klar over at vi har en kæmpe opgave foran os. Det kan vi tydeligt mærke, nu hvor vi har fået eleverne delvist tilbage på skolen" fortæller hun.

Genåbning: 5.-8. klasse kommer i skole igen efter påske

Helt udenom den økonomiske hjælpepakke, der er på vej, har Byskolen indgået et samarbejde med læreruddannelsen i Vordingborg, som afhjælper nogle af de udfordringer, man står i, efter den lange nedlukning.

"Vi har koblet lærerstuderende på vores 9. årgang. De arbejder med eleverne på forskellige små naturfaglige projekter, for det har været meget svært at undervise i fysik og biologi online. De studerende gør at vi er mange flere voksne per klasse, så vi bedre kan understøtte deres læring. De mangler så mange timer i disse fag" siger Betina Siegvardsen. "Det har vi været i gang med i en lille måned, og det er gået helt fantastisk. Hvis professionshøjskolen Absalon er interesseret, er det noget, vi gerne vil gøre mere af når flere elever kommer tilbage".

Ellers planlægger hun at skolen skal finde måder at understøtte elevernes faglige læring, samtidig med at det fremmer trivslen.

Lærerens rolle bliver essentiel for social og faglig trivsel ved genåbning for de ældste elever

"Jeg har lærere som har foreslået at vi laver et læsemaraton, som jo blander hygge og faglighed. Det kan være vi sender nogle klasser på tur til REFA (Lolland-Falsters affaldsselskab, som har en skoletjeneste, red.). Det er fagligt, og samtidigt er der en togtur, hvor eleverne kan snakke og hygge. Det har de brug for. Jeg har elever, som dagligt skriver til mig på Aula og spørger om de ikke nok må komme i skole" fortæller hun.

Eleverne skal have en oplevelse

Martin Eriksen, som er skoleleder på Gudumholm Skole i Nordjylland, har helt andre planer for sine elever.

"Vores 9.-klasser har fået aflyst lejrskole og stort set alt socialt det seneste år", siger han. "Vi vil prøve at give dem én samlet trivselsdag og give dem et minde med. Vi fornemmer, at de har mere brug for en dag i Fårup Sommerland end nogle flere tysktimer".

"Hos os, har eleverne mere brug for noget tid sammen end mere faglighed". Martin Eriksen er glad for, at hjælpepakkerne giver frihed til at vælge netop det, som hans skoles elever har brug for. På Gudumholm Skole vurderer han nemlig at både store og små har brug for trivsel efter et år med corona. Hvad de yngre elever skal have, ved han ikke endnu, men han forestiller sig noget lignende.

Aarhus finder ekstra millioner til skole og fritid efter corona