Hafdís Ingvarsdóttir forsker i lærerprofessionen. Med udgangspunktet, at tilfredse lærere avler god læring, undersøger Hafdís "sammen med lærerne", hvilke betingelser der skal opfyldes, for at lærerne opnår en tilfredshed med deres job. Fordi en reform kan være nok så visionær, men hvis de, der skal føre den ud i livet og videre til eleverne, ikke er med på vognen, så er en reform ikke meget værd.

I denne uge har Hafdís Ingvarsdóttir været en tur rundt i landet sammen med DLF's formand, Anders Bondo, for at tale om, til og med lærerne om, hvordan hun mener, at de kan finde ind til kernen af deres profession. Undervejs har hun været i kontakt med cirka 300 lærere i København, Aalborg, Vejle og Ringsted. Klokken 16 i dag foregår det sidste af fyraftensmøderne på Sinatur Hotel ved Storebælt.

Forsker: Klæd hinanden på til reformen

Kan du ikke først beskrive, hvordan du har oplevet stemningen ude til fyraftensmøderne?

Det har været meget, meget interessant. Jeg er imponeret over, hvor entusiastiske lærerne har været, og der har været en meget positiv atmosfære. 

Hvad kan lærerne bruge professionsidealet til?

Kompetencekravene ændrer sig hele tiden, lærerne må lære noget nyt hele tiden. Det gør de bedst sammen selvfølgelig. Hvis de respekterer sig selv og andre, og finder ud af, hvor i deres professionalisme ligger, så får de mere ud af deres arbejde. Hvis en reform skal fungere, så skal den ske i samarbejde med lærerne, men det er ikke sket. Lærernes stemme høres ikke. Så nu har de fået nogle rammer, og så er det op til lærernes professionalisme at finde de bedste løsninger for deres elever, for det er eleverne, det handler om. Jeg har flere gange fået spørgsmålet 'Hvordan kan vi få forældre og kommuner til at forstå vores arbejde?' Her kan professionsidealet hjælpe med forklaringen. Når lærerne for eksempel snakker om, at de har brug for mere tid, så må de først blive helt klar over, hvad den tid skal bruges til, så de kan argumentere for vigtigheden af den. 

Er lærerne klar til at debattere professionsidealet?

Hele atmosfæren fortalte mig, at lærerne er meget villige til at diskutere deres professionsideal. Der har været en kæmpe respons på de trods alt meget svære og nærgående spørgsmål, som jeg har bedt dem om at forholde sig til om deres profession, som for eksempel hvordan de vil definere deres egen identitet som lærer. Det kan man slet ikke tage for givet. De vil være udfordrende og kritiske over for sig selv. Jeg bad dem om at tage diskussionerne med videre ud på skolerne, og det var der også bred opbakning til.

Hvordan ser du, at de kritiske over for sig selv? Og hvor mener lærerne, at idealet ligger?

De svære spørgsmål som at finde sin egen læreridentitet, det er de parate til at tale om, og det gjorde de på møderne i små grupper. At finde sin professionelle identitet handler om at evaluere egne forhold, men også om hvordan samarbejdskulturen mellem lærerne indbyrdes kan blive bedre. Og også om, hvordan de kan samarbejde med skolelederne. Det er vigtigt, at der ikke er nogen splittelse mellem de forskellige partnere, men at skulle snakke om det her og nu, er jo svært. Jeg var ikke klar over, inden jeg kom til Danmark, at forholdet mellem lærere og ledere også er blevet sat på prøve, men vi blev enige om, at det er vigtigt, at de støtter lederne - og omvendt - i den her tid. Det var de enige i. Mit indtryk er, at lærerne er meget åbne og klar til at gå i dialog, siger Hafdís Ingvarsdóttir.