1,94 milliarder kroner. Så mange penge tilfører en ny aftale landets professions- og erhvervsrettede uddannelser. 

Aftalen er indgået blandt regeringspartierne (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og SF, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti, Danmarks Demokraterne, Enhedslisten og Alternativet. 

En del af pengene kommer fra, at partierne er blevet enige om at gøre langt de fleste professionsuddannelser tre måneder kortere svarende til 15 ECTS-point.

Men det rammer ikke læreruddannelsen, og dermed bliver læreruddannelsen fremover længere end uddannelserne til eksempelvis sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver.

Det er dog ikke sikkert, at læreruddannelsen på sigt skal fortsætte med at være fireårig. For det fremgår af den politiske aftale, at man har valgt at undtage læreruddannelsen, fordi den nyeste store ændring af uddannelsen kun har eksisteret siden sommeren 2023. 

Aftalepartierne skriver i aftalen, at man i 2028 skal tage stilling til, om der skal ske ændringer i læreruddannelsen.

Lærerstuderende: Godt man giver uddannelsen tid

De lærerstuderendes forperson Anthon Berentzen er glad for, at læreruddannelsen er fredet i første omgang.

Lærerformand ser ”flere gode takter” i ny reform, men undrer sig over forskelsbehandling

”Man har lavet en ny læreruddannelse, som er rigtig god. Hvis den skal forkortes, så frygter jeg, at noget af det nye ville blive taget ud – måske praktikken, som er koblingen mellem praksis og teori. Det ville være ærgerligt, da vi ikke har været et helt rul igennem”, siger han. 

Som noget nyt skal der fra 2030 være mulighed for at tage læreruddannelsen og alle andre professionsuddannelser på deltid, så der er mulighed for at arbejde ved siden af.

De uddannelser, der bliver forkortet, får som noget nyt mulighed for gratis efteruddannelsestilbud, som vil kunne tages to år, efter de har afsluttet deres uddannelse. Den mulighed får lærerne ikke.

På de forkortede uddannelser skal bachelorprojektet fremover "have karakter af en kortere, mere praksisrettet professionsfaglig bacheloreksamen", fremgår det. Og så skal "omfanget af eventuelle ikke-praksisorienterede teoretiske elementer skal undersøges og reduceres", lyder det i aftalen. 

Skal være færdige en måned tidligere end i dag

Med aftalen er det dog planen, at studieafslutningen på læreruddannelsen ændres, så dimittenderne fremover træder én måned tidligere ud på arbejdsmarkedet, selvom læreruddannelsen fastholder samme antal ECTS-point, som den har i dag.

Det kalder forpersonen for de lærerstuderende for en ”kæmpefejl”.

”Det vil give planlægningsudfordringer, og jeg tvivler på, at det vil øge arbejdsudbuddet meget. For man vil jo være færdig til sommerferien, og man kan nok ikke få et lærerjob på den side af sommerferien alligevel. Så det vil nok betyde, at man skal være længere tid på dagpenge”, siger han.

Gratis masteruddannelse til lærere

Som noget helt nyt bliver der etableret masteruddannelser på professionsuddannelserne, som skal være på samme niveau som universitetets kandidatuddannelser.

De nye masteruddannelser bliver gratis at tage for lærere, og de første skal allerede være klar fra 2026. Det er endnu sparsomt, hvilke konkrete uddannelser der skal oprettes, men det fremgår, at de skal have "en praksisnær profil, som afspejler arbejdsmarkedets behov på velfærdsområderne".

Gør det læreruddannelsen mere attraktiv, at den bliver længere end de andre? Næh, lyder det fra de studerende

I aftalen slår politikerne dog fast, at der i hvert fald skal oprettes en psykologfaglig masteruddannelse, der kunne minde om den tidligere uddannelse til skolepsykolog.

Fra 2028 er det ambitionen, at der i alt skal oprettes 4-6 forskellige professionsmasteruddannelser, fremgår det af aftalen. 

I regeringens oprindelige udspil var det lagt op til, at de nye masteruddannelser skulle have en længde på ét år svarende til 60 ECTS-point. Men i den endelige aftale er uddannelserne udvidet til at udgøre 75 ECTS, som svarer til de forkortede kandidatuddannelser på universiteterne.

Det fremgår, at det "på sigt" skal være muligt at tage masteruddannelsen på deltid, som giver mulighed for at arbejde ved siden af. Vælger man den mulighed, vil uddannelsen ikke give adgang til SU.

De kommende masteruddannelser glæder de lærerstuderendes forperson.

”Vi har længe råbt op om, at lærerfaget ikke skal blive en blindgyde, men at der skal være mange videreudviklingsmuligheder. Hvis vi skal se frem mod et lærerarbejdsliv fuld af faglig udvikling, er der brug for, at der er videreuddannelsesmuligheder – altså uddannelse, der er rettet mod praksis. Det er positivt, at regeringen har lyttet til os”, siger Anthon Berentzen.

Merituddannelsen gøres billigere

Den nye aftale afsætter også 50 millioner til at styrke af meritlæreruddannelsen. Det betyder, at prisen for en meritlæreruddannelse halveres "så vidt muligt" allerede fra i år (præciseret 27.03, red.), og at den i 2030 bliver helt gratis at tage. 

”Det er rigtig godt, at man lægger op til at fjerne noget af den egenbetaling, der er nu. Vi ser jo ind i en tid, hvor færre og færre vælger læreruddannelsen, så det vil være godt, hvis folk, der arbejder i skolen nu eller som har en anden uddannelse lettere, kan komme til at tage en læreruddannelse”, siger Anthon Berentzen.

Han understreger, at det dog er vigtigt, at der er gode forhold på den ordinære læreruddannelse, så den umiddelbart er førstevalget for folk, der ønsker at læse til lærer.

I aftalen fremgår det også, at der også prioriteres penge til "et kvalitetsløft" af meritlæreruddannelsen fra 2030.

Styrkelse af praktikvejlederne?

I aftalen er der desuden afsat 30 millioner i 2027 stigende til 70 millioner kr. årligt i 2028-2030 og herefter 50 millioner varigt til uddannelse af praktikvejledere. Men om det også gælder uddannelse af praktikvejledere ude på skolerne, fremgår ikke af aftalen. 

Det håber Anthon Berentzen meget på, at læreruddannelsen vil være omfattet af de nye penge til at uddanne praktikvejledere.

”Der skal sættes penge af til at lave et reelt løft af praktikken. Jeg håber, at aftalen kommer til at betyde, at praktikvejlederne på skolerne får uddannelse”, siger han.

Tilføjet kl. 13:55

De lærerstuderendes forperson har siden offentliggørelsen lavet et Linkedin-opslag, hvor han ærgrer sig over, at pengene ikke ser ud til at gå til at uddanne flere praktikvejledere i skolen.

"Vi havde særligt håbet, at reformen vil have givet mulighed for flere uddannet praktikvejleder. For at højne kvaliteten i vores praktik har vi brug for kvalificeret vejledning og feedback, og det kan obligatoriske praktikvejlederuddannelser være med til at sikre. Vi mener, at det er en fejl, at pengene til den opgave ikke kommer med den nye reform", skriver Anthon Berentzen.