Læreruddannelsen bliver en af de få professionsuddannelser, som ikke forkortes med tre måneder. Til gengæld får lærerne ikke lige så mange efteruddannelsesmuligheder, som de andre faggrupper.

Sådan lyder nogle af elementerne i en ny stor reform af professionsuddannelserne.

Formand for Danmarks Lærerforening ser ”flere gode takter” i reformen, hvor han blandt andet glæder sig over, at læreruddannelsen går fri af en forkortelse.

”Den nye læreruddannelse er kun knap to år gammel og er stadig ved at få luft under vingerne. Med denne aftale holder regeringen fast i de gode ambitioner for den nye læreruddannelse, og det er fornuftigt, hvis vi også i fremtiden skal have uddannede lærere til at undervise i folkeskolen”, siger Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.

Han glæder sig også over, at der skal etableres masteruddannelser på 75 ECTS-point – blandt andet en ny psykologfaglig overbygning, som lærerne vil kunne søge. Og så roser han også, at meritlæreruddannelsen bliver gratis fra 2030.

”Når vi mangler uddannede lærere, giver det ingen mening, at det koster mere end 80.000 kroner at tage en meritlæreruddannelse”, siger han.

DLF: "Det er dumt"

Den nye aftale fremgår det også, at der skal oprettes en række ”efteruddannelsestilbud”. Men de tilbud skal kun være tilgængelige for faggrupper fra de uddannelser, der bliver forkortede.

Det mener DLF-formanden er en meget ærgerlig forskelsbehandling.

”Det er fornuftigt, at man øger kvaliteten af uddannelserne og giver adgang til gratis efteruddannelsestilbud, men det er dumt at sige, at det kun gælder for nogle. Det bør gælde alle, så man ikke gør forskel på faggrupperne.”

Gordon Ørskov Madsen ærgrer sig over, at der med dagens aftale bliver indført krav om uddannede praktiklærere på praktikstederne inden for nogle af uddannelserne, men ikke på læreruddannelsen.

Lærerformanden havde desuden gerne set, at politikerne havde gjort det til et krav, at man skal have erfaring med at undervise for at blive optaget på de nye masteruddannelser.

”Når det ikke er et optagelseskrav, at du har erfaring med at undervise, risikerer vi, at det i høj grad bliver nyuddannede, der søger de nye uddannelser og efterfølgende søger væk fra folkeskolen. Det er ikke det, hverken lærerne eller kommunerne oplever, at der er behov for”, siger Gordon Ørskov Madsen.