Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Nu er det oppe at vende igen. Mere end hver femte elev misser over 10 procent af undervisningen, og formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, har sagt, vi skal gøre undervisningen mere sprudlende.

Det kan der også være en pointe i, men måske burde vi kigge på, om den folkeskole, vi har haft i så lang tid, overhovedet fungerer.

Vi står, mig bekendt, med et decideret samfundsproblem.

Der findes helt sikkert skoler derude, som lykkes og har strategier, der fungerer for dem, men det omvendte er i den grad også tilfældet. Grundene til, at vores børn mistrives er komplekse, og jeg tror helt og holdent på, at vi er nødt til at se på den måde, vi tænker skole i dag. Spørgsmålene hober sig op.

Skal vores børn sidde sammen med mere end 20 klassekammerater? Er vores undervisere rustet til at løfte de udfordringer, eleverne har, inden de kommer i skole? Presser skolen familierne for meget? Står forældrene model til dømmende holdninger fra skolens side? Oplever de et trygt og sikkert skole-hjem-samarbejde, som hjælper på deres problemstillinger?

Fungerer folkeskolen overhovedet?

iPad-generation med blyant

Vores samfund har udviklet sig, og selvom der også er lavet ændringer i vores folkeskole, så har vi i bund og grund stadigvæk den samme skole, som vi havde for 10–15 år siden.

Men man kan jo ikke tænke i alternativer, fordi der skal hele tiden spares. Det eneste sted, vi åbenbart ikke skal skrue ned, er i forhold til at inkludere i almenområdet.

En nylig undersøgelse viste, at fire ud af fem lærere oplever manglende økonomi på skolen. Undervisningsministeren har selv givet udtryk for, at der i dag flyttes for mange elever over i specialtilbud. Han ønsker, at vores folkeskole skal kunne noget mere for flere elever.

Det er en smuk tanke, men hvad med de elever, der allerede er i skolen i dag?

Specialområderne er blevet en dyr omgang, så derfor skal der spares, og flere skal inkluderes i det almene klassefællesskab, alt imens forældrene skal selv løfte opgaven med at få sendt deres børn i skole. For nogle er det bare ikke lige så let, som det lyder.

Samtidig skal lærerne løfte undervisningsbyrden og forsøge at spotte de elever, som har brug for ekstra indsatser. Hvis de har et fagligt højt niveau, skal undervisningen tilpasses dem, hvis de derimod har et lavt fagligt niveau, skal undervisningen tilpasses dem.

Og det er godt nok svært at lave inspirerende undervisning, når vi har en iPad-generation, samtidig med at undervisningsministeren drømmer om kladdehæfter og blyanter.

Husker man overhovedet, hvor mange opgaver og roller, vi lærere skal tage på os i løbet af en helt almindelig arbejdsdag?

Vi svarer på forældrehenvendelser, holder møder, yder børneomsorg, renskriver referater, løser konflikter og svarer på Aula-beskeder på alle tider af døgnet. Vores hverdag er slet ikke indrettet på en måde, så vi blot underviser, forbereder os og ellers sidder med en skvulpende kaffekop i pauserne.

Som kronen på værket skal vi alle ugens fem arbejdsdage lave nærværende undervisning for over 20 elever, som alle skal føle sig set, hørt og mødt af en kompetent og omsorgsfuld voksen.

Det bliver kun værre

Regeringen skal finde ud af, hvilken folkeskole det er, vi siger ja til, når vi sender vores børn i skole.

For hvis det bliver ved med at være en lang sparerunde, så tror jeg personligt ikke, at ovenstående ændrer sig, tværtimod. Jeg tror faktisk kun, at det bliver værre. Måske ender folkeskolen med at blive for dem, der ikke har midlerne til at vælge den fra.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk