Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Så er den gal igen! Fraværet på landets skoler er nemlig nok engang stigende. Det har som forventet givet dybe panderynker hos undervisningsministeren og i Skoledanmark. For måske er det stigende fravær et udtryk for den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Eller måske holder forældrene for ofte ferie udenfor skolernes ferier.

Reaktionerne har fået mig til at tænke over mine egne børns fravær, der heldigvis ligger i den høje ende og over gennemsnittet. Det har det gjort gennem hele deres skoletid, og det har jeg ikke været bekymret over. Tværtimod vil jeg kalde det kvalitetsfravær.

Min ældste startede skole i 2014, så mine børn har kun kendt til skolen efter reformen, og selvom mange ved, at lærerne siden da har haft helt urimelige arbejdsvilkår, vil jeg gerne gøre det helt klart, at mine børn og vi forældre alle år har været glade for børnenes lærere. Men med de ringere muligheder for at skabe kvalitetsundervisning, der efter reformen var lagt op til, og med en rekordlang skoledag oveni, tog vi en aktiv beslutning om at lade trivsel og lærelyst gå forud for antallet af skoletimer.

Derfor har mine børn årligt (ja, hvert år) mellem 10 og 15 procent kvalitetsfravær sammen med deres bedsteforældre og forældre. Det er blevet til ture i Zoologisk Have og museumsbesøg i København og omegn. Familiebesøg i Jylland og hygge med sandkage og varm chokolade, højtlæsning og krea i sommerhuset. Gode bøger og spil foran brændeovnen og fodring af dyrene på besøgsgården. Selv en skiferie har det kunnet blive til et par gange.

Jeg priser mig lykkelig for, at jeg har haft mulighed for at give mine børn kvalitetsfravær. Så herfra skal der lyde en stor tak til mine forældre og svigermor for, at det har kunnet lade sig gøre.

Excelark-krigerne

Dette fravær trækker naturligvis op i fraværsstatistikken, men jeg vil påstå, at det også trækker op i trivselsstatistikken og karaktergennemsnittet. Jeg er overbevist om, at det er en af årsagerne til, at jeg kan levere tre superengagerede, flittige og glade børn ind i folkeskolens smeltedigel på de fleste af årets lange skoledage.

Mistrivsel kan opdages gennem højt fravær - ja, men som i mine børns tilfælde kan trivsel måske også. Jeg har som lærer set mange børn uden fravær, som ikke har trivedes, og jeg har i hvert fald ikke opdaget mistrivsel ved at glo på fraværsprocenten. Derfor er fraværsgennemsnittet ligegyldigt i sig selv.

Alt for ofte driver vi skole og samfund ud fra en excelark-tankegang. Hvis bare vi kan få den gennemsnitlige procent ned, så bliver det bedre. Jeg har derfor en opfordring til alle excelark-krigerne i kommunerne og på Christiansborg: Løft hovedet og kig på barnet eller den unge. Der kan nemlig være mange flere nuancer end mistrivsel og pjækkeri, når det handler om fravær. Måske skal vi som mange i dag har fået øjnene op for gøre noget ved skolens vilkår, og se elevernes fravær som skolens problem og ikke kun den enkelte elevs.

"Arrgh, far"

I dag, hvor mine børn er blevet større og skoledagen lidt kortere, er fraværet nok tættere på de 10 procent, men nu kan det faktisk være lidt svært at lokke mine børn til at tage en fridag sammen med deres bedsteforældre.

”Arrgh, far”, siger min yngste. ”Det passer mig ikke så godt på fredag, der har jeg håndværk og design og billedkunst".

Min mellemste vil gerne på tur med klassen og kammeraterne om onsdagen, og min ældste har jo et karaktergennemsnit, der skal opretholdes.

Men heldigvis har vi fundet en dag om nogle uger, hvor alle tre børn kan. Så er der igen tid til kvalitetsfravær.

Debat: Er højt fravær et problem for skolen?

Lærerne står med ekstra­opgaven, når forældre vælger ferier fremfor skolegang

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk