To-lærer-ordninger, to-voksen-ordninger, co-teaching. De forskellige betegnelser for, at læreren ikke længere er alene med eleverne inde i klasselokalet fylder meget i debatten om folkeskolen i disse år. 

Men i et debatindlæg i Folkeskolen fortalte 1.-klasselærer Mia Lodberg Nielsen, at hun absolut ikke har set noget til nogen to-lærer-ordning, og det at hjælpe 26 børn i klassen ofte minder hende om Tivoli-spillet ’Whack-A-Mole', hvor man kæmper for at slå det ene muldvarpehoved ned, inden en-to-tre flere popper op. 

I den allerførste undersøgelse i Børne- og Undervisningsministeriets grundskolepanel får man tal på, hvor ofte den enkelte lærer faktisk har timer med en lærerkollega. 

En fjerdedel af folkeskolelærerne har det ligesom Mia Lodberg - de står altid alene med klassen. Mens det modsat kun er 2 procent, der altid er en del af to-lærer-team. 52 procent har ugentligt en eller flere to-lærertimer. 

Antallet af pædagogårsværk i folkeskolens undervisning er steget med 30 procent, fra ca. 7.500 i skoleåret 2015/2016 til ca. 9.800 i 2023/2024. 

Ministeriet har også spurgt de knap 2000 lærere i panelet, hvor ofte de underviser i en såkaldt to-voksen-ordning med en pædagog. Det sker ugentligt for 28 procent af de adspurgte folkeskolelærere, mens 54 procent aldrig underviser sammen med en pædagog. 

I undersøgelsen svarer størstedelen af de adspurgte pædagoger, at de bidrager til arbejdet med at inkludere eller støtte elever med særlige behov. Og hvor halvdelen af lærerne føler sig godt klædt på til at støtte elever med særlige behov til at indgå i klassefællesskabet, gælder det tre fjerdedele af pædagogerne.

”Jeg er glad for, at pædagogerne i dag spiller en langt større rolle i skolen", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en kommentar til panelundersøgelsen. 

"De har stor betydning for særligt de yngste børns trivsel. Og det er vigtigt, når børn med forskellige forudsætninger skal gå i klasse sammen. Det er en ambition for os i regeringen, at flere børn kan gå på deres lokale folkeskole fremfor at blive sendt i et specialtilbud. Det kræver, at vi styrker folkeskolen og finder de gode løsninger. Fx ved at bruge en særlig pædagogik og have to voksne i klasselokalet. Der kan skolerne med fordel trække på både lærernes og pædagogernes kompetencer”, fremhæver han.

Både lærere og pædagoger oplever generelt samarbejdet om inklusion på skolen som tilfredsstillende. 

Men samarbejdet med skolens eksterne aktører i skole- og socialforvaltning PPR er de ikke nær så tilfredse med, viser panelundersøgelsen.