Hverken Monica Lendal Jørgensen fra Frie Skolers Lærerforening eller Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening mener, at en spørgeskemaundersøgelse kan give et korrekt indtryk af grundskolerne i dag.
Frie Skolers Lærerforening og Danmarks Lærerforening
Ministeriet åbner skolepanel: Lærerforeninger tvivler på metoden
I 2024 begynder Børne- og Undervisningsministeriet at indsamle viden om de danske grundskoler gennem et såkaldt grundskolepanel. Men Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening finder det problematisk, at det er ministeriet selv, der kommer til at stå for undersøgelserne.
Næste forår
får 200 folkeskoler og 100 frie skoler en invitation til at deltage i en ny,
stor dataindsamling.
Dataindsamling
kaldes for Grundskolepanelet og skal være ”en ny kilde til vigtig og anvendelig
viden om, hvordan grundskolen, dvs. både folkeskolen og frie grundskoler,
udvikler sig”, skriver børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i
et brev til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
Udenfor Christiansborgs mure er begejstringen for
Grundskolepanelet dog mindre. Både Danmarks Lærerforening og Frie Skolers
Lærerforening er bekymret for, om en spørgeskemaundersøgelse er den rigtig måde
at få et indtryk af, hvad der foregår ude på de danske skoler.
”Vi mener ikke, det er en god
idé, og det har vi også gjort klart over for ministeren. For det første er vi
kritiske over for metoden. Skolens undervisningspraksis er nemlig alt for
kompleks til at kunne indfanges af et spørgeskema. Det bliver simpelthen for
overfladisk. Og vi er også skeptiske over for at tro, at svarene vil være repræsentative
for skolerne på landsplan”, skriver formand for Danmarks Lærerforenings
Undervisningsudvalg Regitze Flannov til folkeskolen.dk.
”Vi
har efterhånden rigtigt mange analyser, inspirationskataloger og rapporter. Vi
mangler ikke mere viden. Vi mangler at gøre vores viden operationel. Og vi
mangler investeringer i folkeskolen, der gør det muligt at handle på den viden,
vi allerede har”
Spørgeskemaet er lavet til folkeskoler
Formand
for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, mener, at
Grundskolepanelet er bygget for meget op omkring, hvordan folkeskolen er
organiseret. Det gør det meget svært at få data, der kan fortælle noget om
forholdene på de frie skoler.
”Spørgsmålene
tager blandt andet afsæt i folkeskolens fagrække. Men der findes mange frie
skoler, der bygger på andre fagrækker og værdier end folkeskolens”, siger hun.
Ideen
om, at 100 frie skoler skal deltage i undersøgelsen, gør også Monica Lendal
Jørgensen skeptisk.
”Det
svarer til omkring en femtedel af de frie skoler i Danmark. Jeg er ikke sikker
på, at man kan få så mange skoler til at engagere sig i dataindsamlingen, hvis
de ikke kan se, hvad de får ud af at deltage”.
Modsat
Danmarks Lærerforening mener Monica Lendal Jørgensen, at politikere, forskere og foreninger har et behov for viden og data om den danske grundskole.
”Men
den her form for spørgeskemaundersøgelse bliver for fintmasket til at kunne
rumme de frie skoler. Jeg tror til gengæld, at rigtig mange af vores frie
skoler ville have nogle interessante bidrag, hvis undersøgelsen også indeholdt
et kvalitativt element”.
Ministeriet glemmer armslængdeprincippet
Begge
lærerforeninger kritiserer også, at det er ministeriets Styrelsen for Kvalitet og
Undervisning (Stuk), der skal stå for dataindsamlingen til Grundskolepanelet.
”Hvorfor
får Stuk ikke uafhængige forskningsinstitutioner til at stå for undersøgelsen?
Vi mener, at ministeriet bør holde sig ude af det her og overholde
armslængdeprincippet. Det vil gøre den viden, der kommer frem, mere legitim”,
svarer Regitze Flannov.
”Med
Sammen om Skolen blev vi enige om at udvikle skolerne på en ny og
tillidsbaseret måde. Grundskolepanelet er et skridt i den forkerte retning,
hvor man flytter dialogen om skolen over i et reducerende spørgeskema frem for
at tage den i et dialogbaseret forum, hvor man tager ansvar for skolen sammen”.
For
Monica Lendal Jørgensen er det særligt problematisk, fordi Stuk også er den
myndighed, der fører tilsyn med skolerne.
”Med
det oplæg og de temaer, som Grundskolepanelet skal indeholde, kan man godt få
en fornemmelse af, hvad ministeriet synes god undervisning er. Derfor er det
ikke særligt hensigtsmæssigt, at det er Stuk, der laver spørgeskemaet”, siger
hun
”Vi vil gerne have mere viden om de frie skoler, men
det skal være med et formål om at udbrede
viden og dele erfaringer. Vi
skal ikke sende et spørgeskema ud for at kontrollere og ensrette skolerne”.
Folkeskolen har kontakt Børne- og Undervisningsministeriet for at få en kommentar fra undervisningsminister Mattias Tesfaye, men han har ikke haft mulighed for at medvirke.