Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Vi må ikke glemme, at der var flere sejre i forbindelse med overenskomstaftalen i 2024 (OK24). Det er godt gået, at vi har fået markante lønstigninger, og at kompetencefonden blev skudt i gang, når vi tænker på de forudsætninger, forhandlerne havde.

Men, og der er et men, arbejdstidsaftalen A20 undlod vi at revidere. Den fire år gamle gennembrudsaftale, som var den første landsdækkende af sin slags siden folkeskolereformen i 2014, er stadigvæk gældende.

Men den arbejdstidsaftale har vist sig ikke at være præcis nok, og vi bøvler fortsat efter 3 år med at få den implementeret. Der er ingen vej udenom. Vi skal have en ny arbejdstidsaftale i 2026. Men det bliver bestemt ikke en let opgave.

Genistreg med konsekvenser

Det var en politisk genistreg, da Socialdemokratiet ved sidste valgkamp lovede bestemte faggrupper mere i løn og dermed gik ind og blandede sig i de kommende overenskomstforhandlinger. Regeringen fik efter valget trumfet igennem, at overenskomsten skulle til en samlet afstemning.

Men det er en uhørt indblanding i den danske model. Spørgsmålet er nu, om politikerne vil gøre det igen? Alle kommentatorerne i Besserwisserne, har sagt det:

Ja, de vil gøre det igen! Og det bør ikke komme bag på os.

Som fagforening bliver vi nødt til at tænke nyt. En kommende overenskomst skal have helt nye takter, for den danske model er vingeskudt. Politikerne har ikke længere samme respekt for arbejdsmarkedets parter, så vi skal simpelthen gentænke strategierne og taktikken. 

Afskaffelsen af store bededag viste med al tydelighed, at regeringens arbejdstidstankegang er gammeldags og bagudskuende. Regeringen vil have mere arbejdstid og mindre frihed. Det går stik imod arbejdsmarkedsforskere, som siger, at vi er mest effektive mellem klokken 9-13. Regeringen har åbenbart glemt, at opfattelsen af arbejdstid har rykket sig markant efter coronapandemien. Her opdagede vi ulemperne ved fladskærms-fjernundervisning, men også fordelene ved små hold, udeskole og trivselsfokus.

Det skal i fokus

Lærernes betydning for elevernes trivsel blev slået fast med syvtommersøm. Men på mange skoler vendte vi forbavsende hurtigt tilbage til industrisamfundets tankegang med 45 minutter per lektion, og så få pauser som muligt i effektivitetens navn.

Den nye arbejdstidsaftale bør indrettes på en måde, så der er langt større fleksibilitet, og arbejdsmiljøet skal i fokus. Arbejdsgiverne skal stille sig selv spørgsmålet: Hvad er bedst for den enkelte medarbejder? For medarbejderinddragelse og medindflydelse bliver nødt til at være omdrejningspunktet. 

Når det er sagt, bliver vi også nødt til at sikre, at man tæller alt med, når man laver en opgaveoversigt. Det nytter ikke noget, at man undlader at medregne morgentilsyn og klargøring.

Vi skal videre

Der er heller ingen vej uden om, at vi bliver nødt til at kigge på forberedelsestiden. Vi har ikke fået en model, som garanterer, at vi har den nødvendige tid til at forberede os.

Parterne har aftalt, at de vil kigge på tre elementer i arbejdstidsaftalen: Skoleplanen, lærernes opgaveoversigter og den kommunale redegørelse, når anden erfaringsopsamling er gennemført her i efteråret 2024. 

Det er fint nok, men jeg tvivler på, at træerne begynder at gro ind i himlen. Der skal andet og mere til end hensigtserklæringer for at komme i mål.

A20 kiggede ind i fremtiden, men nu skal vi videre, for den lever ikke længere op til, hvad der er behov for nu.

Vi er derfor nødt til at gøre en stor indsats de næste to år. Vi skal både sadle om på grund af den vingeskudte danske model, og så skal vi i gang med at drøfte, hvad en ny arbejdstidsaftale skal rumme. Målet er klart. I 2026 skal vi stemme om en fantastisk ny arbejdstidsaftale. Det må og skal lykkes.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk