Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det er blevet den tid på året igen. Kollegerne ser slidte ud og taler om, at tiden ikke rækker til alle de mange opgaver, der vælter ind over dem. Ja, det er blevet vinter igen. En kollega griber i frustration ud efter sin opgaveoversigt, men det hjælper hende ikke. I oversigten er det tydeligt, at der er masser af tid, endda til endnu flere opgaver.

På lærerværelset er læreren sat skakmat i et Kafkask univers af absurde og surrealistiske praksisser, udregninger og tankegange. For lærerne i folkeskolen styres i dag på opgaver og ikke på tid.

Einstein påviste, at tiden er relativ, og at vi opfatter tiden forskelligt. Det fænomen hedder tidsudvidelse. For læreren betyder det i praksis, at arbejdstid er opgaver, men ikke nødvendigvis at opgaver er arbejdstid.

Det står galt til med tidsforståelsen i den danske folkeskole. Så prøv engang at tage med Kafka og Einstein på arbejde og oplev, hvordan tid er blevet et relativt begreb, der kan opfattes helt forskelligt.

Opgaver tager ingen tid

I lærerens opgaveoversigt er der store dele af arbejdstiden, som ikke fremgår. Blandt andet det arbejde, som udføres, imens eleverne har pause, og den tid der går med at føre protokol og gøre klassen klar inden undervisning. Kan man forestille sig en tømrer, der skal sætte nye vinduer i en etageejendom, som accepterer, at arbejdsgiver kun giver ham løn for den tid han skruer vinduerne i væggen, men ikke for den tid det tager ham at slæbe dem op og ned ad trapperne?

Der findes opgaver i lærernes opgaveoversigt, der angiveligt tager 0 timer, fordi man i fleksibilitetens ånd vil undgå unødigt timetælleri. Opgaverne kan godt være nævnt i opgaveoversigten, men angives ikke med tid. Det kan være alle mulige opgaver, store som små, for eksempel kurser om eftermiddagen eller tilsyn med faglokaler. Kan man forestille sig en kassemedarbejder eller ekspedient få at vide, at det ikke er arbejdstid, når de tæller kassen eller samler tabte varer op fra gulvet?

Ovenstående er formentlig ikke et problem for den almindelige danske arbejdstager, men når din arbejdstid opgøres på helårsbasis, bliver disse større eller mindre opgaver pludselig til mange timer. En daglig 15 minutters opgave bliver på et år til 50 timer. Altså en mulig ekstra opgave på 50 timer der kan skrives ind i din opgaveoversigt.

For en lærer betyder ovenstående, at hver dag man tager på arbejde, vil der være arbejdstid, som kan blive til en ny opgave i morgen, fordi en del af den tid, man var på arbejde i går, ikke blev talt med i ens opgaveoversigt.

Dømt til fuldtid

Flere lærere vælger i dag at gå på deltid for at kunne holde til deres arbejde. Men det er som at tilbyde Sisyfos aflastning ved at flække stenen i to. På deltid får læreren tid til at nå alle sine opgaver inklusiv dem, som opstår, når man i opgaveoversigten bevidst ikke gør rede for hele arbejdstiden. Men med en arm om hver sten, må man slippe grebet på lønposen.

Fortællingerne stopper ikke her, der findes mange flere. Men insekterne er gået i vinterhi, og inden I gror dækvinger og følehorn af at høre på mig, må jeg hellere afslutte.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk