Debat

Spørgsmålene hober sig op, mener Henning Brusgaard. Han vil snakke om arbejdstid til kongressen, men er ikke sikker på, om han får lov.

Direkte spørgsmål til DLF: Får vi lov til at snakke om arbejdstid denne gang?

Kongresdelegeret har et tydeligt ønske til dette års kongres.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Som kongresdelegeret glæder jeg mig meget til dette års kongres i slutningen af oktober. Det gør jeg, fordi, jeg håber og tror, vi skal have en snak om vores arbejdstidsaftale. Derfor vil jeg gerne have vores formand, Gordon Ørskov Madsen, til at bekræfte, at der på kongressens dagsorden kommer et selvstændigt punkt, der netop omhandler arbejdstidsaftalen.

Når jeg stiller dette åbne spørgsmål til vores formand, er det fordi, vi indtil nu ikke har haft en status på vores aftale i kongresregi. Da kongressen som bekendt er vores øverste myndighed i foreningen, og den som udstikker retningen for vores forenings fremtidige virke, bliver det spændende at høre formandens svar på mit simple spørgsmål.

Lad os tage snakken

Ligesom ved kongressen i 2023, hvor det ikke var muligt at evaluere arbejdstidsaftalen, vil det heller ikke være muligt at evaluere den nuværende arbejdstid ved kongressen i 2025, da jeg er blevet oplyst om, at man ikke på samme kongres både kan evaluere arbejdstidsaftalen fra 2020 (A20) og samtidig stille overenskomstmæssige krav til arbejdstid.

Derfor er det vigtig, at vi i år tager snakken på kongressen.

For mig er det af yderste vigtighed, at foreningen i kongresregi finder ud af, hvad den officielt mener om A20/A21. For vi er den ene part, der har aftaleretten i forhold til at indgå arbejdstidsaftaler. Og spørgsmålene hober sig op.

Hvad mener vi for eksempel om, at det først er opgaver, der tager mere end 60 timer, som skal tidsangives? Hvad mener vi om, at det i udgangspunktet er skolelederne, der fortæller, hvor mange timer vi skal undervise? Eller om at vi har en årsnorm? Eller at de tillidsvalgte kan kvalificere de rammer, som lederne udstikker?

Får vi svar fra talerstolen?

Det stopper ikke her. Jeg vil gerne vide, om teksten i A20 har gjort en mærkbart positiv forskel for alle lærere og børnehaveklasseledere i forhold til lov 409? Og hvordan er det egentlig gået med de fem pejlemærker for A20? Skal de ikke evalueres på et tidspunkt?

For overskuelighedens skyld skriver jeg lige pejlemærkerne her:

  1. Lærerprofessionens faglighed afspejles i beslutninger og prioriteringer
  2. Skoleledelse foregår i samarbejde med lærerkollektivet og tillidsrepræsentanten
  3. Tillidsrepræsentanten organiserer og engagerer skolens lærere og børnehaveklasseledere
  4. Aftalen har fremmet et bedre ressourcegrundlag på skolerne
  5. Der et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse for den enkelte lærer
  6. Ja, spørgsmålene er mange. Måske får vi fra talerstolen svar på nogle af dem. Jeg mener, det er af yderste vigtighed, at vi får snakket sammen om begrænsninger og muligheder indenfor arbejdstid. Skal vi fortsætte med A20, eller skal vi søge nye veje?

Så hvad siger du Gordon, kommer A20/A21 på som et selvstændigt punkt?

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk