Tiden som lærer i modtageklasser er fyldt med både glæde og frustration, fortæller Lene Aabye Møller. Glæde over det livsbekræftende ved at opleve unge mennesker – ofte med tunge sten i rygsækken – løfte sig fagligt og socialt. Frustration over, at de unge ikke får den undervisning, de har ret til.
Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix
Lærer valgte at blive whistleblower – og stoppe som lærer
Lærer Lene Aabye Møller valgte sidste efterår at blive whistleblower. Hun anmeldte sin skoles undervisningstilbud til elever i modtageklasser til Folketingets Ombudsmand. Et år senere fik hun medhold. Folkeskolen har talt med hende om det svære valg.
SAGEN KORT
31. august 2018 siger Lene Aabye Møller farvel til skolen og etlangt arbejdsliv og går på pension. To dage efter sender hun enklage til Folketingets Ombudsmand.
De sidste to år af sit lærerliv har Lene Aabye Møller undervistmodtageklasser i Aarhus Kommune i dansk og matematik - først på etkommunalt center for tosprogede, siden på Tranbjergskolen. Herbliver hun mere og mere frustreret over, at de unge mennesker ikkefår de muligheder, de har ret til ifølge loven. Hun mener blandtandet, at de unge får for få undervisningstimer, undervises i forfå fag, og at de fejlagtigt bliver frataget muligheden for at tagefolkeskolens afgangseksamen.
Efter to års kamp ser Lene Aabye Møller ingen anden udvej. Huntrækker stikket og sender et brev til Folketingets Ombudsmand med11 klagepunkter. Den 10. maj i år får hun medhold i ni af de 11punkter, som hun klagede over.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvordan beslutter du dig for, at du vil anmelde din skole?
»Jeg er censor hos en kollega, som tilfældigvis viser sig at have en kandidat i offentlig ledelse. Han anbefaler mig at gå til ombudsmanden. På det tidspunkt føler jeg, at jeg har gjort alt for at råbe min ledelse og kommunen op, men det er ikke sjovt at være den irriterende på skolen, der ikke vil holde sin kæft. Samtidig tænker jeg, at jeg ikke kan arbejde på skolen, hvis jeg skriver til ombudsmanden. For skolen vil ikke være ét sekund i tvivl om, hvor henvendelsen kommer fra, når de hører fra ombudsmanden«.
Hvad sker der så?
»Jeg fyldte 60 år i august sidste år, og det giver mig mulighed for at få min pension udbetalt. Derfor vælger jeg at stoppe med udgangen af måneden. Jeg fortalte min leder, at jeg stoppede, fordi jeg var så indebrændt over, at mine elever ikke kunne komme til eksamen. I sommerferien skriver jeg så et brev til min leder om, at jeg er sikker på, at kommunen agerer ulovligt på en række punkter. Det svarer hun ikke på«.
Hvordan finder du ud af, at noget ikke er, som det burde være?
»Jeg undrer mig løbende mere og mere over, hvordan tingene foregår. På et tidspunkt sætter jeg mig så ned for at læse folkeskoleloven og bekendtgørelserne. Det er her, jeg finder ud af, at kommunen ikke overholder loven på en række punkter«.
Taler du med dine kollegaer på skolen, før du ender med at gå til ombudsmanden?
»Ja, nogle synes, at jeg er megasej. Andre synes, at jeg bare skal undervise og lade være med at brokke mig. De siger, at modtageklasserne har fungeret fint i mange år, selv om reglerne ikke bliver fulgt. Andre siger, at selv om jeg har ret, kan de ikke gøre noget. For de er nødt til at arbejde inden for de rammer, de får«.
Hvad siger din leder, når du ytrer dig kritisk?
»Selv om hun gør, hvad hun kan for at skjule det, tror jeg, at min leder synes, at jeg er rigtig træls, fordi jeg vil have reglerne overholdt. Hun er presset på rigtig mange områder. Så hun bliver enormt træt, når jeg hele tiden kommer og påpeger ting«.
Hvorfor mener du, at eleverne skal kunne tage folkeskolens afgangseksamen?
»Jeg er beskikket censor i matematik, og derfor har jeg adgang til prøverne. Et år giver jeg en af mine dygtige klasser 10.-klasseprøven i matematik. Her laver jeg en eksamenssituation, og de får ikke længere tid end i almenklasserne. Én elev får 4, resten scorer 7, 10 eller 12. Men det er der ingen, der interesserer sig for, selv om jeg fortæller dem det«.
Hvornår kontakter du ombudsmanden?
»Der går to dage, fra jeg er taget hjem fra arbejde for sidste gang, til jeg får trykket på send-knappen. Mailen har faktisk været klar i et par måneder, men det er alligevel svært at få den sendt, fordi jeg virkelig ikke har lyst til at skabe en konflikt. Men jeg kan ikke se nogen anden udvej«.
Lærer var whistleblower: Aarhus' modtageklasseundervisning kendt ulovlig
Er du ikke betænkelig ved at sende klagen?
»Jeg var bekymret for, at kommunen og embedsmændene kunne finde på at tørre det af på min leder. Men hun har ikke haft vilkårene til at gøre det ordentligt. Min anklage er helt klart rettet mod kommunen«.
Hvordan er det at blive whistleblower?
»Jeg ville gerne have været det foruden. Jeg havde nok heller ikke gjort det, hvis jeg var 40 år og afhængig af min indkomst. Det var kun muligt, fordi jeg kunne gå direkte på pension. Jeg synes heller ikke, at det er sjovt, at mine gamle elever er blevet nødt til at stille op i Jyllands-Posten, for at der kommer opmærksomhed på det«.
Overvejer du på noget tidspunkt at gå til pressen?
»Jeg har virkelig forsøgt at undgå pressen, selv om der er rigtig mange, der har sagt til mig, at jeg burde gå til medierne. Jeg har ikke brug for 15 minutters berømmelse. Men jeg har valgt at stå frem nu, fordi Aarhus Kommune godt nok har valgt at rette ind efter afgørelsen, men kommunen vil ikke hjælpe de unge mennesker, der allerede er kommet i klemme«.
Er du glad for, at du kontaktede ombudsmanden?
»Jeg er megatilfreds med, at jeg sendte brevet. Jeg er bare så træt af, at jeg her efterfølgende skal blive ved med at kæmpe«.
