De kommende sproglærere har nogle gode tanker om, hvordan man laver god undervisning, men mange mestrer ikke sproget godt nok, lyder det fra censorerne på læreruddannelsen.
Foto: gilaxia/istock
Censorer gentager kritik: Fremtidens sproglærere er ikke stærke nok til deres sprog
De kommende engelsk-, tysk- og fransklærere tegner til at blive både motiverede og didaktisk stærke lærere, men mange af dem er ikke stærke nok til at tale det sprog, de skal undervise i. Det konkluderer årets censorrapport – nok en gang.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det tager tid at lære at mestre et sprog, og tid er der ikke nok af på læreruddannelsen. Derfor er mange af de kommende lærere i folkeskolens tre fremmedsprog ikke stærke nok til at tale og skrive på det sprog, de skal undervise i.
Sådan konkluderer årets censorrapport, der bygger på censorernes oplevelse af eksamenerne på landets læreruddannelser. En konklusion, censorformandskabet også kom med sidste år.
I engelsk fremgår det, at censorerne har en "ganske stor bekymring" i forhold til de kommende engelsklærere, når det kommer til deres "sproglige egenfærdigheder".
Udfordringerne er så store, at censorerne mener, at "det vil blive meget vanskeligt for fremtidens sproglærere at optræde som sproglige vejledere, når deres egen viden om de mest basale forhold fx inden for grammatik er meget mangelfuld".
Mangel på tid umuliggør højt nok niveau
En tyskcensor skriver, at de studerende har så få timer i faget, at det er "umuligt at opnå en fornuftig, tilstrækkelig faglig kvalitet".
Til gengæld roses de kommende tysklærere for at have gode didaktiske overvejelser til tyskundervisningen, og at der generelt er et godt samspil mellem teori og praksis.
Censorer: Kommende tysklærere taler for dårligt tysk
Samme konklusioner går igen på baggrund af præstationerne ved de kommende fransklæreres eksamener. Her roser særligt én censor de studerende. Vedkommende kalder det således "en gave at få så engagerede fransklærere ud som undervisere".
Trods censorens ros til de studerende hæfter vedkommende sig ved, at det halter noget, når det kommer til de kommende fransklæreres skriftligt og mundligt niveau.
"Der er ingen tvivl om, at et forøget timetal, hvor de studerende kan få arbejdet mere med deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, ville have stor betydning for kvaliteten", lyder det i rapporten om de kommende fransklærere.
Bøtten er vendt: Nu skriver de lærerstuderende projekt i deres fag
Højeste karakterer i fransk
Engelsk er år efter år det sprogfag, eleverne i folkeskolen scorer de højeste karakterer i, men på læreruddannelsen er karaktersnittet klart højest i fransk. To ud af tre af de kommende fransklærere fik ved de seneste eksamer i faget mindst et 10-tal. De flotte karakterer gav samlet et karaktersnit på 9,1.
Til gengæld bygger karaktersnittet i fransk på langt færre karakterer. Ifølge censorrapporten blev der givet 27 karakterer i fransk. Til forskel bygger det engelske karakternsit på 7,7 på næsten 900 karakterer. Det tyske snit på 7,0 bygger på 182 karakterer.
Procentandel studerende, der fik henholdsvis karakteren 04 eller lavere eller 10 eller højere i de tre fag
