Når 650.000 skoleelever over hele landet i dag tager kondiskoene på for at løbe, hoppe, gå, svømme, cykle, lege og spille dagen igennem i det, der er blevet kaldt verdens største motionsevent for skolebørn, er det ikke blot den årlige videreførelse af en dansk tradition, der blev startet af en gruppe fynske idrætslærere i 1982.

For ifølge Sundhedsstyrelsen blinker de røde lamper omkring børns og unges sundhedstilstand, trivsel og glæde ved at bevæge sig, ligesom det også har vist sig, at det går den gale vej med skolernes indsats for at implementere folkeskolereformens krav om bevægelse i skoledagen.

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen 

Derfor er Skolernes Motionsdag vigtigere end nogensinde og en kærkommen lejlighed til, at mange skoler får genstartet deres bevægelsesindsats, påpeger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt.

Sammen med formanden for Dansk Skoleidræt, Finn Kristensen, var Bjørn Friis Neerfeldt torsdag i foretræde for Folketingets Undervisningsudvalg for at gøre opmærksom på de "foruroligende tendenser" i forhold til skolernes arbejde med at implementere 45 minutters daglig bevægelse i skoledagen.

Langt fra alle klasser oplever en varieret skoledag

"Vi ønsker ikke at blive opfattet som sådan nogle stopurs-kontrollanter, men vi skylder alle børn i de danske skoler, at de oplever en varieret skoledag, hvor de præsenteres for idræt og bevægelse. Og her er altså udfordringer med implementeringen, selv om der også sker mange ting derude. Men det er ofte bundet op på enkelte initiativer og ildsjæle. Det er ikke spredt ud til alle børn i alle klasser. Der er nogle klasser, der oplever en varieret skoledag med bevægelse - men det er langt fra alle", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Minister skal forklare manglende bevægelse i skolen 

Og netop Skolernes Motionsdag i dag er et springbræt til igen at få sat temaet på dagsordenen igen, mener han.

"Så kan man efterfølgende lettere arbejde med det året rundt og dermed understøtte intentionerne i loven om de 45 minutter. Motionsdagen er en event, vi er stolte af, og vores budskab er også, at vi håber, at skolerne vil bruge dagen til at få oparbejdet nogle gode aktiviteter fx omkring foreningssamarbejde, eller hvor større børn udvikler aktiviteter for mindre børn - samtidig med at man får den brede medarbejdergruppe involveret, så man pludselig får øjnene op for, at det kan være spændende at lave nogle ting i den boglige undervisning", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Behov for styrket indsats fra kommunerne

Problemerne med at få bevægelse implementeret i skoledagen hænger ifølge Dansk Skoleidræt sammen med manglende prioritering og manglende struktur.

"Vi håber blandt andet, at de kommunale forvaltninger kan understøtte det mere og træde mere aktivt i karakter. Det er der flere og flere kommuner, der gerne vil - men de ved heller ikke lige, hvordan de skal gøre det, uden at det fra skolernes side vil blive opfattet negativt som noget, der trækkes ned over hovederne på dem", siger generalsekretæren.

Opsang til kommuner og skoleledere: I svigter bevægelse i skolen

Motionsdagen er en kæmpe succes

Kniber det med bevægelsen i det daglige, viste en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt til gengæld sidste år, at Skolernes Motionsdag er en kæmpemæssig succes.

Den viste, at 96 procent af de danske skoler deltager. Det svarer til 650.000 elever i folkeskoler, fri- og privatskoler samt specialskoler. Dermed er der tale om verdens største motionsevent for skolebørn - og oveni kan lægges deltagere fra flere efterskoler, gymnasier og erhvervsskoler.

"Motionsdagen er vigtigere, end den nogensinde har været - så længe man gør dagen inkluderende for alle børn. For lige så god dagen er, lige så frygtindgydende kan den jo næsten være for nogle elever, der hader at bevæge sig, hvis det bare handler om, at skolen tæsker dem ud på en 10 kilometer. Men heldigvis skaber de fleste nogle rigtig fede programmer for dagen", siger Bjørn Friis Neerfeldt.