På torsdag starter et nyt netværk for engelskvejledere. Ambitionen er at mødes tre gange om året.
Foto: MmeEmil/Istock
Lektor: Der er brug for flere engelskvejledere
Der er brug for mere fokus på at uddanne engelskvejledere. Sådan lyder det fra lektor og fagansvarlig på engelskvejlederuddannelsen i København. Hun har oprettet et nyt netværk for engelskvejledere.
Engelskvejlederuddannelsen
Uddannelsen er en diplomuddannelse, der vægter 60 ECTS.Uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse og varer optil 3 år.
Engelskvejlederuddannelsen indeholder tre faglige moduler:
Modul 1: Faglig vejledning i skolen
Modul 2: Sprogtilegnelse og sprogundervisning
Modul 3: Engelsk som kulturteknik plus et afsluttendeafgangsprojekt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis talen falder på faglige vejledere ude på skolerne, går snakken oftest på dansk- eller matematikvejlederen. Eller måske naturfagsvejlederen.
Men hvad med en engelskvejleder? Sådan én er der formentlig ikke på skolen. Dem er der nemlig ikke ret mange af.
"Det undrer mig, at der er så lidt fokus på engelskvejlederuddannelsen og engelskvejledernes rolle. Jeg forsøgte lidt for sjov at søge på 'engelskvejledere' på Emu'en og uvm.dk (børne- og undervisningsministeriets hjemmeside, red), og her kom der næsten ikke noget frem", lyder det fra lektor og fagansvarlig på engelskvejlederuddannelsen på Københavns Professionshøjskole Anne Gregersen.
Andre områder prioriteres højere
Det begrænsede antal engelskvejledere ærgrer Anne Gregersen.
"Jeg oplever, at skolerne prioriterer vejledere på andre områder. Med reformen er der eksempelvis blevet efterspørgsel på bevægelsesvejledere", siger Anne Gregersen og fortæller, at Københavns Professionshøjskole i snit uddanner to-tre nye vejleder hvert semester.
Engelskvejleder: I år tager jeg mine elever til prøven i de her emner
Man skulle ellers tro, at skolereformen ville have ført til et øget behovet for engelskvejledere, lyder det fra Anne Gregersen. Reformen indførte nemlig engelsk allerede fra 1. klasse, og det betyder, at faget siden 2014 har været et af de få fag, som eleverne har igennem hele deres skoleforløb.
"Det er vigtigt med nogen, der har overblik og kan vejlede kollegaerne på alle trin, nu hvor der er det her store spænd fra 1.-9. klasse. Der er et enormt behov for en samlende kraft, der kan vejlede på alle niveauer. En, der har et blik for progressionen fra 1.-9. klasse og som ved, hvordan man laver progressionsplaner", siger hun og tilføjer:
"Samtidig med reformen indførte man på læreruddannelsen, at de studerende enten skal vælge at specialisere sig til enten at undervise i faget for eleverne i 1.-6. klasse eller 4.-10. klasse. Jeg kan godt frygte, at det har skabt en form for polarisering af de to gruppe ude på skolerne", siger hun.
Nyt netværk for vejledere
For at styrke de nuværende engelskvejledere har hun netop etableret et netværk for engelskvejledere, hvor ambitionen er at mødes tre gange om året. Netværket mødes første gang på torsdag, hvor 30 vejledere har meldt deres ankomst.
"Det skal være et fagligt forum, hvor engelskvejlederne kan spare med hinanden, så de kan udvikle egen vejlederpraksis. Jeg har spurgt ud i forhold for at finde ud af, hvad der kunne være interessant at have fokus på, og det er på den baggrund, at vi har fundet nogle temaer, vi tager op".
Temaerne til møderne vil være forskellige fra gang til gang. Ét tema vil dog være gennemgående.
"På hvert møde vil der være et punkt om læremidler. Jeg samarbejder med CFU's engelskkonsulenter, og vi vil hver gang præsentere de nyeste læremidler til engelsk og vores ideer til, hvordan man kan bruge dem i undervisningen".