Lektor i pædagogisk filosofi, Thomas Aastrup Rømer, er hverken kendt som den store diplomat eller for at bøje nakken og holde sin kæft.

Alligevel gav det anledning til løftede øjenbryn og snak i krogene, da han før sommerferien i sin blog fandt det passende at sammenligne DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet - med et østeuropæisk transportfirma.

Ikke så meget på grund af sprogbrugen, men mere fordi Thomas Aastrup Rømer dermed løftede en flig af sløret for en sandfærdig historie om et DPU-professorat, der først blev tilbudt til en anerkendt og kvalificeret ansøger - hvorefter DPU få dage efter løb fra det hele uden nærmere forklaring. Hidtil havde historien kun været kendt på rygteplanet af de få, men det viser sig nu, at sagen trækker tråde helt frem til i dag og kan bruges af de kritikere, der ikke tøver med at beskylde DPU for at svigte det traditionelle, forskningsmæssige ansvar for pædagogikkens udvikling - til fordel for begejstring for både læringsmål, folkeskolereform og konkurrencestat.

Alexander von Oettingen får pris af sit forlag 

Tre kandidater udpeget

Vi skal tilbage til juli 2014, hvor DPU - som på det tidspunkt blevet ledet af institutleder Hanne Løngreen - opslog et ordinært professorat i pædagogik i Aarhus.  Ni ansøgere brugte sommeren på at skrive omfattende ansøgninger, og det endte med, at tre kandidater blev indkaldt til samtaler af bedømmelsesudvalget.

Men inden samtalerne fandt sted, fik DPU ny institutleder. Claus Holm afløste Hanne Løngreen, der rejste til RUC, og han stod derfor for ansættelsessamtalerne i januar 2015.

Thomas Aastrup Rømer indrømmer i dag åbent, at han var en af kandidaterne til professoratet - og også at han brokkede sig, da det viste sig, at han ikke var den foretrukne.

"Jeg syntes jo selv, at jeg var bedre kvalificeret, så jeg klagede min nød til ledelsen dengang. Men det var jo, som det var. Og det har intet at gøre med min indignation i dag", siger Thomas Aastrup Rømer.

von Oettingen kommenterer sagen for første gang

Hans indignation i dag omfatter derimod den behandling, som DPU's foretrukne til professoratet siden blev udsat for. Det viste sig nemlig, at DPU i stedet for Thomas Aastrup Rømer og en anden kandidat havde valgt at ansætte dr. pæd. Alexander von Oettingen i det nye professorat. Men Alexander von Oettingens glæde over den nye stilling varede ikke længe. Her beretter han - der i dag er prorektor på UC Syd - for første gang offentligt, hvordan han oplevede sagen dengang:

"Jeg søgte dengang et professorat i pædagogik, som jeg også fik i første omgang. Efter et par dage blev det trukket tilbage af Claus Holm. Hvorfor ved jeg ikke, da jeg aldrig har fået en forklaring. Dengang sad jeg også i en ledelsesstilling ved UC Syd og kunne ikke gøre noget, da sådanne processer i sagens natur må holdes fortroligt. Det er selvfølgelig en meget mærkelig måde DPU og Claus Holm har ageret på, men sagen er for mit vedkommende afsluttet", siger Alexander von Oettingen til folkeskolen.dk

Alligevel lægger han ikke skjul på sin undren.

"Når man ser på det principielle, så kan man undre sig over, hvorfor man først opslår et professorat i pædagogik og kort efter mener, at det ikke mere passer. Det er svært at forstå, at pædagogik ikke passer til Danmarks pædagogiske universitet", siger Alexander von Oettingen.

Lærer: DPU har fjernet sig fra folkeskolen 

DPU-professor: Synd for DPU

Også en anden central aktør i sagen dengang undrer sig over forløbet - nemlig professor Per Fibæk Laursen fra DPU, der var formand for det bedømmelsesudvalg, der var med til at pege på Alexander von Oettingen. Det er også første gang, at Per Fibæk Laursen kommenterer sagen offentligt.

"Jeg synes, at det var meget synd for DPU, at Alexander von Oettingen ikke blev ansat. Han ville have været en stor gevinst," fastslår Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik på DPU i Emdrup ved København.

Han oplyser, at bedømmelsesudvalget intet havde med sagen at gøre, da det først havde afleveret sin indstilling.

"Vi blev ikke orienteret om, hvorfor stillingen alligevel ikke blev besat. Det var selvfølgelig en uheldig fremgangsmåde. Man havde opfordret folk til at søge stillingen, og en række mennesker brugte mange arbejdstimer på det. Det er jo ret store ansøgninger med meget bilagsmateriale. Adskillige mennesker lagde meget arbejde i det, som de kunne have sparet sig. Og det gælder selvfølgelig også os, der sad i bedømmelsesudvalget. Og det føles selvfølgelig træls, at der slet ikke kommer noget ud af det", siger Per Fibæk Laursen.

Selv om sagen med Alexander von Oettingen er helt usædvanlig, tilføjer han dog, han tidligere har oplevet, at stillinger, der har været slået op, og som fik kvalificerede ansøgere, så alligevel ikke er blevet besat.

"Det er ikke altid, der er blevet givet officielle begrundelser for det, men nogle gange har begrundelserne været pludselige sparebehov, andre gange har man måske skiftet politik eller måske ikke fået de ønskede ansøgere. Det skal jo ses i lyset af, at den akademiske mølle maler langsomt. Fra man beslutter sig til at opslå en stilling, til man har en ansættelse, kan der nemt gå et år eller mere - og ting kan ændre sig undervejs", siger DPU-professoren.

"Det er en ansættelsessag"

Institutleder Claus Holm har ikke ønsket at tale med folkeskolen.dk om sagen. Men han har sendt følgende forklaring på mail til folkeskolen.dk:

"Du har henvendt dig om et professorat i pædagogik ved DPU, Campus Aarhus, hvor der blev truffet afgørelse om besættelse i februar 2015. Jeg må ikke dele oplysninger vedrørende ansættelsessager. Jeg kan dog bekræfte, at ledelsen på fakultetet og instituttet besluttede ikke at besætte den pågældende stilling i februar 2015. Det skete på baggrund af, at fakultetet og instituttet på det pågældende tidspunkt var i gang med gennemgribende organisatoriske drøftelser om instituttets profil. Herunder overvejelser i forhold til DPU, Campus Aarhus. Efter de drøftelser blev beslutningen at undlade at oprette det professorat, som havde været i opslag under den tidligere institutleder", skriver Claus Holm i mailen.

DPU har udfaset skolefagene 

"Absurd behandling af et andet menneske"

Og så er vi dér, hvor Thomas Aastrup Rømer bruger udtrykket "østeuropæisk transportfirma" om DPU.

"Hvilken absurd behandling af et andet menneske. Der er forskellige årsager til, at jeg synes, det er et stort problem. Der er selvfølgelig det rent moralske aspekt. Alexander von Oettingen fik stillingen tilbudt og var i fuld gang med at træffe alle de praktiske foranstaltninger, der følger med et jobskifte - og må så simpelthen aflevere sin stilling igen. Sådan kan man jo ikke behandle en person", siger Thomas Aastrup Rømer.

Han finder det ligeledes absurd, at DPU efter først at have ansat Alexander von Oettingen nåede frem til en konklusion om, at det er i modstrid med instituttets strategi at have et professorat i pædagogik.

"Det må være den mest barokke og ukvalificerede begrundelse i dansk pædagogiks historie nogensinde. Det svarer jo til, at det vil være ustrategisk at oprettet et professorat i økonomi på økonomisk institut", siger han.

Eller som han tidligere har skrevet i sin blog: "En sådan uretfærdighed kan man kun gennemføre, hvis man har en ideologisk dagsorden. Og denne 'ideologiske dagsorden' var i dette tilfælde et 'strategisk' opgør med pædagogik, orkestreret af DPU og Aarhus Universitet i en eller anden symbiose".

MSO-professorater i stedet for

Kort tid efter at Alexander von Oettingen fik at vide, at han alligevel ikke skulle være professor i Aarhus, oprettede DPU i stedet nogle såkaldte MSO-professorater, som er mere strategiske og tidsbegrænsede.

"Det betyder så, at der ikke er nogen til at varetage pædagogikkens interesser i landet (i Aarhus, red.). Det gør lærere selvfølgelig hver dag i klasseværelserne, men på det mere overordnede niveau er der ikke. I nyere tid er der ikke etableret et professorat i pædagogik her i landet, og på det principielle plan får det den betydning, at der mangler et forskningsmæssigt ansvar for pædagogikkens udvikling. Et ansvar, som ikke er strategisk, et ansvar, som ikke er universitetslederes og reformers - men som alene har fokus på pædagogikkens historie, tradition og vidensudvikling. Og problemet bliver ikke mindre med den regering, vi har nu, - som ikke er så interesseret i pædagogiske og dannelsesmæssige spørgsmål. Så er der intet forskningsmæssigt udgangspunkt, hvor man kan holde fast i det pædagogiske", siger Thomas Aastrup Rømer.

Prorektor ved UC Syd, Alexander von Oettingen, supplerer:

"Hvis jeg ser på de skolepædagogiske udfordringer, vi har i dag, der både retter sig mod det didaktiske felt og mod lærernes professionalitet, så har vi mere end nogensinde brug for en pædagogisk forskning. På professionshøjskolerne er vi i gang med at diskutere, hvilket vidensgrundlag læreren står på, lærernes autoritet og ikke mindst, hvordan vi bygger bro mellem uddannelsen, skoleudvikling og didaktisk og pædagogisk forskning. Det er meget spændende og perspektivrige diskussioner, som netop viser behovet for en meget mere samlende pædagogisk og didaktisk forskning i Danmark", fastslår han.

Håb om at det bliver en sag for bestyrelsen

Thomas Aastrup Rømer oplyser i øvrigt, at han cirka en gang om året skriver til dekanen på DPU og rektor ved Aarhus Universitet for at gøre opmærksom på sagen og hele problematikken.

"Så siger rektor, at han vil snakke med dekanen, og derefter siger dekanen så, at den er afsluttet"

Så nu har Thomas Aastrup Rømer kontaktet tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen, der sidder i Aarhus Universitets bestyrelse, og håber, at han vil rejse sagen i bestyrelsen.