Alt for mange folkeskoleelever forlader i dag folkeskolen uden at have været oppe i alle de syv afgangsprøver i 9. klasse, der ellers har været obligatoriske siden 2006. Fra i år kan det som bekendt medføre, at eleverne ikke kan fortsætte på en ungdomsuddannelse, fordi det nu er et krav at have aflagt en fuld afgangseksamen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) finder det uacceptabelt, at så mange elever ikke aflægger de obligatoriske 9. klasseprøver - ligesom hun finder det uacceptabelt, at data på området indeholder så mange fejl og mangler, at det er usikkert, præcist hvor mange der er tale om.

"Det skal der rettes op på", understreger ministeren i en ny redegørelse til statsrevisorerne i Folketinget.

Redegørelsen kommer i kølvandet på, at statsrevisorerne havde udbedt sig en forklaring fra ministeren, efter at en undersøgelse fra Rigsrevisionen i foråret afslørede, at mange elever ikke aflægger de obligatoriske afgangsprøver.

Rigsrevisionen: Ministeriet fører ikke tilstrækkeligt tilsyn med afgangsprøver 

Det fandt Folketingets statsrevisorer særdeles problematisk - ikke mindst fordi det fra 2019 er et krav, at eleverne skal have aflagt alle obligatoriske prøver for at kunne fortsætte i uddannelsessystemet.

Otte procent af eleverne gik ikke op sidste år

Ifølge ministeriets egne tal har andelen af elever, der ikke aflægger de obligatoriske syv afgangsprøver været svagt stigende siden 2006, da prøverne blev obligatoriske. Tallet toppede i 2016/2017 med over 10 procent - sidste år var det otte procent af eleverne.

Samtidig fandt statsrevisorerne det utilfredsstillende, at Undervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har overvåget og understøttet, at "folkeskolerne lever op til deres lovbestemte formål om at forberede eleverne til videre uddannelse".

Ministeren bebuder opstramning

Pernille Rosenkrantz-Theil oplyser i sin redegørelse til statsrevisorerne, at hun nu har igangsat en række initiativer, der skal sikre, at "flest mulige elever aflægger de obligatoriske 9. klasseprøver".

Initiativerne kommer blandt andet på baggrund af et såkaldt tematisk tilsyn, som ministeriet har gennemført på 24 skoler, der alle havde elever, der ikke aflagde alle syv obligatoriske prøver i 9. klasse.

Det viste sig, at den overvejende årsag til, at eleverne på skolerne ikke havde aflagt alle syv prøver var, at eleverne havde været syge eller var udeblevet fra en eller flere prøver. 72 procent af skolerne tilbød eleverne at gå op til sygeprøve - men kun otte procent af eleverne tog reelt imod tilbuddet.

Sygeprøverne tæller også: Én elev går alene til prøve for at skaffe million til sin gamle skole 

Uacceptabelt at skolerne ikke kender reglerne

Samlet set viste tilsynet også, at skolerne mangler kendeskab til mulighederne for fritagelse inden for loven, ligesom de anvender reglerne forkert. En skole havde bl.a. fritaget en elev på grund af "betydelig funktionsnedsættelse", selv om der var tale om utilstrækkelige danskkundskaber.

Undervisningsministeren skriver i redegørelsen, at hun ikke finder det acceptabelt, at reglerne om fritagelse ikke overholdes i alle tilfælde, ligesom hun kritiserer, at afgørelserne om fritagelser ikke er dokumenteret.

Hun udtrykker samtidig bekymring over, at "så mange elever udebliver fra 9. klasseprøverne".

I redegørelsen kommer hun også ind på, hvorfor ministeriets tilsyn med skolernes afgangsprøver har været mangelfuldt.

"Det er en central udfordring, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har et komplet elevregister, der tydeligt angiver, hvor mange elever, der bør aflægge afgangsprøverne i 9. klasse på de enkelte skoler", skriver hun. Derfor vil ministeriet nu undersøge, "om den nu ændrede UNI-login database kan danne udgangspunkt for en tidstro opgørelse af eleverne i 9. klasse i juni måned".

Ministeriet indskærper: Alle syv prøver nødvendige for optagelse på ungdomsuddannelse

Desuden har Undervisningsministeriet nu skærpet indsatsen i forhold til tilsyn og vejledning over for skolerne og kommunerne. Tilsynet vil fremover inddrage skoler med en høj andel af elever, der ikke aflægger de obligatoriske prøver. Samtidig er temaet også blevet et obligatorisk element i kommunernes kvalitetsrapport om deres folkeskoler. Hertil kommer, at ministeriet for at undgå fejl og mangler i data om prøveaflæggelse og prøveresultater har "udbygget valideringstiltagene for at sikre retvisende og komplet datagrundlag". Ministeriet vil bl.a. have løbende telefonisk kontakt med skoler, hvor indberetningen ikke er komplet.

Ministeren forventer adfærdsændring blandt eleverne

Undervisningsministeren forventer, at initiativerne samlet set vil medføre, at flere elever vil aflægge alle de obligatoriske 9. klasse prøver - samt den kommende obligatoriske prøve i 8. klasse.

Og så regner hun også med, at de nye adgangskrav til ungdomsuddannelserne vil "understøtte en adfærdsændring, så flere elever fremadrettet aflægger alle de obligatoriske prøver".