83 anbefalinger er det blevet i det oplæg til en national læsestrategi, som kommer i høring på Christiansborg i næste uge. Flere af anbefalingerne handler om hvordan skolen kan styrke elevernes lyst til fritidslæsning, blandt andet ved en forbedret bemanding påt de pædagogiske læringscentre og ved, at der afsættes midler til efter- og videreuddannelse af lærere, så de kan fungere som kulturformidlere i skolen.

"Vi er inspireret af naturfagsstrategien" fortæller direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen. Strategioplægget er blevet til på hans forenings initiativ.

"Vi vil gerne have en mangefaset strategi, hvor mange fagligheder arbejder sammen".

Læsning skal være drevet  af lyst

Oplægget er udarbejdet af en koalition, som udover Danmarks Biblioteksforening blandt andet rummer Danske Skoleelever, Boghandlerforeningen, Danske Forlag, BUPL og Læremiddel.dk. Med andre ord rummer sammensætningen både aktører med kommercielle interesser i øget læselyst og aktører uden.  Men Danmarks Lærerforening og Pædagogisk LæringsCenterForening valgte ikke at blive en del af koalitionsgruppen, selv om de har deltaget i det indledende arbejde.

Ny analyse: Børns læsefærdigheder afspejler den sociale arv

 DLF og PLC: Skolen på et sidespor

"Det, de er optaget af i læsestrategigruppen er børnenes fritidslæsning", siger Jeanette Sjøberg, medlem af DLF's hovedstyrelse og formand for foreningens undervisningsudvalg.

"Vores syn på det er, at hvis man skal ændre børns læsevaner, så har det i høj grad noget med skole at gøre. Skolekonteksten skal tænkes ind, for det at give børn læselyst og læsemotivation, det skal også gøres i skolen. Det synes vi ikke der var forståelse for i oplægget til strategien, så vi mente ikke, der var nogen grund til at vi deltog i det videre arbejde".

Hvad mangler efter din opfattelse i det her oplæg?

"Det mangler en forståelse af, at det mest systematiserede læsearbejde det foregår rent faktisk i skolen. Det tror jeg man er nødt til at tænke ind, hvis man skal komme videre. Skolernes arbejde handler også om at skabe læselyst og gode læsevaner og bevare børnenes motivation. Når vi ser på skolernes PLC'er - hvad der ikke bliver lavet af projekter - forfatterbesøg, læseprojekter, bøger, der bliver omsat til teaterstykker. Alt det handler jo netop om at eleverne bliver grebet af det og får en fornemmelse for, at her er der nogle gode oplevelser at få".

Læseteater gør flydende læsning til en sport

Jeanette Sjøberg mener, at strategien har meget fokus på folkebibliotekerne, og hvad bibliotekarernes rolle bør være i forhold til at skabe læselyst blandt børn og unge.

"Jeg har svært ved at se, hvordan man kan lave en læsestrategi, der ikke indbefatter skolen. Det er trods alt dér, børnene lærer at læse, lærer læsestrategierne, møder litteraturen, fortolker og så videre. Hele den del er ikke rigtigt tænkt ind i oplægget".

Birgitte Reindel, formand for Pædagogisk LæringCenterForening, er enig med Jeantte Sjøberg i kritikken.

"Det var en fælles beslutning ikke at deltage", fortæller hun.

"Når man læser oplægget, er det som om det er folkebibliotekerne, der skal løse alle problemerne, og det mener vi jo ikke. Vi har børnene hver dag på skolen, så det ville være logisk, hvis det var dér, man satte ind."

Hvis I havde været i arbejdet kunne I måske have trukket det i den retning, I gerne ville?

"Nej. Vi var med i det helt indledende arbejde, og da vi så hvad der kom ud af det, trak vi os" fortæller Reindel. "Samtidig er der blevet sat 10 millioner af til en læseindsats på skoleområdet, så ville hellere lægge vores kræfter der. Det ligger så stille lige nu, på grund af valg og ny minister og sommerferie, men det bliver formentlig snart genoptaget. Så går vi ind i det arbejde i stedet".

Politikerne vil have skolebørn til at læse flere bøger

Biblioteksforeningen: Et balanceret oplæg

Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening kan ikke genkende kritikken fra DLF og udtrykker beklagelse over, at Lærerforeningen ikke er en del af koalitionsgruppen bag oplægget.

"Vores intention har ikke været, at folkebibliotekerne skulle fylde alt i strategien, og jeg synes faktisk, vi har formået at være ret nuancerede i vores oplæg", siger han.

"Jeg har faktisk hørt en del modsatrettet fra mit eget bagland, som mener ,der er for lidt fokus på biblioteker, når det nu er børnenes fritidslæsning, det handler om".

Læsepris: Samarbejde med folkebiblioteket gavner læsningen

Men I har anbefalinger til, hvad lærere og PLC-medarbejdere kan gøre for at fremme børns læselyst, uden at deres foreninger er repræsenteret blandt dem, der har udarbejdet anbefalingerne?

"Ja, men det er jo ikke sådan at deres fagligheder ikke er repræsenteret. Repræsentanten for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, Mette Harbo, er for eksempel lærer og PLC-koordinator, og jeg synes vi sammensatte et bred gruppe med fælles interesse. Desuden har vi haft workshops med omkring 100 interessenter, heriblandt flere lærere og læsevejledere".

Michel Steen-Hansen understreger desuden, at oplægget ikke skal ses som en facitliste for hvordan man skaber mere læselyst hos børn og unge.

"Nogen af vore anbefalinger bliver brugt mange steder, og mange af vores anbefalinger vil ikke give mening alle steder", siger han.

"Men vi kan se, at der er stor forskel på, hvad de forskellige skoler og kommuner gør for at fremme læselysten blandt børn og unge, og at der er brug for erfaringsudveksling. Derudover skal vi have noget forskning i, hvad der rent faktisk virker - det er en af vores anbefalinger -  for det ved vi meget lidt om på nuværende tidspunkt."

Forsker: Dette er vigtigt i debatten om tidlig læseundervisning