Godt 5000 elever har ifølge Undervisningsministeriet et ulovligt fravær på mere end 15 procent af skoletiden. 69 procent af dem er af dansk oprindelse, mens 31 procent er indvandrere og efterkommere, har Undervisningsministeriet oplyst til fagbladet Folkeskolen. Flere tusinde danske familier står altså til at miste børnechecken.

Tallene viser ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, at lovgivningen er grotesk og udtryk for symbolpolitik.

"Generelt er det en tåbelig lov. Politikerne har hverken styr på, hvordan man nedbringer fravær, eller hvem de vil ramme", siger han og uddyber:

"Hele bagtæppet for den her lovgivning har været at ramme indvandrere og efterkommere".

Det var indvandrerne, daværende undervisningsminister Merete Riisager hæftede sig ved, da loven blev præsenteret.

"Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark", lød det fra undervisningsministeren om ghettoaftalen i maj 2018.

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov 

Flere skoleledere fortalte i sidste uge i fagbladet Folkeskolen, at de ikke nødvendigvis vil indberette elever med mere end 15 procent ulovligt fravær, fordi de mener, at trækket i børnechecken kan øge fraværet.

Skolerne vil i stedet fortsætte arbejdet med at nedbringe fraværet gennem et godt forældresamarbejde. Flere af de skoler, Folkeskolen har været i kontakt med, har nedbragt fraværet med netop den metode. 

Ghettoskoler har succes med at få elever i skole 

Politikerne tager fejl: Fraværet handler ikke om pjæk

Afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen  har præsenteret det som et indgreb mod meget pjæk i skolerne, hvilket er en stor misforståelse, påpeger Claus Hjortdal.

"Fraværet handler ikke primært om pjæk, der er næsten ingen pjæk. Politikerne rammer ved siden af både med at ville ramme ghettoer, men også hvad de tror fraværet skyldes. Vi ved, at det handler om angst, depression, autisme og skolevægring, og elever der ikke er diagnosticeret. Og det gælder mere hos de yngre børn end de ældre børn".

Støttepartier vil presse S til at stoppe fraværsstraf 

Derfor mener Claus Hjortdal, at loven skal rulles tilbage, og at der i stedet skal afsættes tid til at se på, hvordan man fremmer det gode forældresamarbejde, som fraværsstraffen vil hæmme.

Folkeskolens undersøgelse blandt 17 skoleledere på de såkaldte ghettofolkeskoler, viser, at forældresamarbejdet er altafgørende for at nedbringe især ulovligt fravær.

Skolelederne peger på, at når fraværet nedbringes, skyldes det, at man får et solidt samarbejde op at stå med forældrene.

Loven træder først i kraft, når en ny minister trykker på knappen

Det er langt fra sikkert, at den økonomiske fraværsstraf træder i kraft efter sommerferien.  Det er nemlig op til en ny minister at sætte ikrafttrædelsen af loven i gang. Og lige nu hersker der stor usikkerhed om, hvordan loven skal føres ud i virkeligheden.

Selvom det nye skoleår venter lige om hjørnet har skolerne endnu ikke modtaget en vejledning om, hvordan loven skal håndteres, oplyser formand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Socialrådgiver-formand: Træk i børnecheck vil give mere skolefravær 

"Vi kan ikke tage den her lov alvorligt, vi har ingen vejledning modtaget. Der er ingen klare retningslinjer for, hvornår og hvordan fraværet skal registreres. Hvad gør vi for eksempel, når vi er ude af huset. Eller hvordan forældrene informeres. Den her lov er på ingen måde klar til at blive implementeret. Familier ender med at blive trukket i børnecheck uden at vide hvorfor", siger han.

Når loven først træder i kraft ved en ny ministers beslutning skyldes det politiske stridigheder. For da den samlede forligskreds ikke blev enige om fraværsstraffens træk i børnecheck og sprogprøver for børn i 0.klasse, besluttede VLAK-regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at indgå en aftale uden om forligskredsen. Her blev det besluttet at en ny minister skulle ikrafttræde loven, hvis der stadig var flertal for ghettopakken efter et valg.

Borgerlige politikere: Loven skal gennemføres

Selvom fraværsstraffen siden Folkeskolen skrev om skoleledernes modstand i sidste uge er kommet ud i noget af et stormvejr, har det dog foreløbig ikke fået de borgerlige politikere og Socialdemokratiet, der står bag aftalen, til at ryste på hånden. Loven skal gennemføres.

"Selvfølgelig skal loven træde i kraft. Det er meget essentielt, at vi stopper børn i ghettoområder hænger ud med de andre rødder", lyder det fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.

Heller ikke i Venstre ændrer skolernes alarmklokker.

Det er positivt, hvis man kan slippe uden om pisk og nøjes med gulerod, men skolelederes, læreres og pædagogers advarsler, får ikke Venstres undervisnings ordfører Anni Matthiesen (V) til at skifte kurs, når det kommer til ghettopakkens fraværsstraf, siger hun.

Men Radikale, SF og Enhedslisten presser på for at få  Socialdemokratiet til at afskaffe loven:

"Vi vil afskaffe fraværsloven det øjeblik, vi får mulighed for at gøre det. Skolelederne har en meget vigtig pointe, nemlig at straf ikke fremmer samarbejdet eller nedbringer fraværet. Vi vil presse Socialdemokratiet til at lytte til skoleledernes betænkelighed, man kan ikke samarbejde, når man straffer", har undervisningsordfører for De Radikale Marianne Jelved sagt til folkeskolen.dk.

Den melding bakkes op af både SF og Enhedslisten. De er bekymret over, at fraværsstraffen ifølge Undervisningsministeriets tal vil ramme familier til mere end 5000 elever.

"Det er den her slags tiltag, der får forhandlinger til at bryde sammen. Vi er dybt uenige med aftalepartierne. Vi skal slås med Socialdemokratiet om, hvordan vi får skrottet den her tåbelige regel", siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark.

Hvad sker der med reglen, hvis du bliver undervisningsminister?

"Så vil jeg med det samme udskyde lovgivningen og arbejde for at få den stoppet",  lyder det fra Jacob Mark, som understreger, at elevfravær er et problem, men at det skal løses med forældresamarbejde og ikke straf.