Lydbilledlæsning er en syntetisk lydmetode, som går ud på at lære eleven den kode, der er mellem lydene i det danske talesprog og de bogstaver, der repræsenterer disse lyde.

Jesper Ege stødte på den engelske metode for en halv snes år siden. Han fordanskede den, og siden har hans arbejdsplads, Specialskolen Byhaveskolen i Svendborg, brugt metoden med succes over for sine elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Den bruges desuden i begynderundervisningen af flere skoler i Svendborg.

"Lydbilledlæsning fanger de elever, der har svært ved at lære at læse. Det betyder, at man hurtigt kan sætte ind med hjælp, så de kan følge med deres kammerater. Metoden kan også bruges til ældre elever, som endnu ikke har formået at knække den vanskelige læsekode", skriver Jesper Ege i sin præsentation af metoden i det nye nummer af Tidsskriftet Specialpædagogik, der udgives af Danmarks Specialpædagogiske Forening og Danmarks Lærerforening.

Præsentation af lydbilledlæsning

Lydbilledlæsning går kort fortalt ud på at lære eleven den kode, der er mellem lydene i det danske talesprog og de bogstaver, der repræsenterer disse lyde.

"Hvis vi nu tager et bogstav som 'e', så har vi lært, at bogstavet hedder e, og at det siger 'e'. Måske har vi også lært, at når det står sidst i et ord, siger det 'ö' som i 'løbe'. Men virkeligheden er, at bogstavet 'e' kan vise lydene 'e' som i 'en'. 'æ' som i 'eng', 'i' som i 'de' og altså 'ö' som i 'løbe', uddyber Jesper Ege.

Desuden indgår 'e' sammen med andre bogstaver i lydbilleder, der består af to bogstaver, som i jeg og lej, hvor henholdsvis eg og ej repræsenterer lyden 'ai'.

'Er' er et andet lydbillede, som har én lyd i ordet 'er', en anden lyd i 'her' og en tredje lyd, når det står sidst i et ord med flere stavelser: 'løber'.

"Ser vi på lyden 'e', så kan den vises med lydbillederne 'e' som i en, 'i' som i ikke og 'eg' som i veg. Det er denne uregelmæssighed, nogle elever, for eksempel ordblinde, ikke forstår og derfor skal undervises systematisk og struktureret i. Det er med udgangspunkt i den virkelighed, vi har undervist de sidste cirka ti år med det resultat, at mens der for ti år siden var cirka ti procent af vores elever, der lærte at læse, så er det i dag cirka 75 procent", konstaterer Jesper Ege.

Kommunalt fokus på lydbilledundervisning

Byhaveskolens læseresultater har givet genlyd i Svendborg Kommune. Skolen har holdt dagskurser for 28 af kommunens lærere og er desuden i gang med at afprøve lydbilledlæsning i en normal 0. og 1. klasse på to skoler i kommunen.

Læsevejleder og funktionslærer Birgit Hejbøl fra Nordre Skole fortæller i en selvstændig artikel i Tidsskrift for Specialpædagogik om, hvordan det går på hendes skole.

"Vi tog den samme test i januar 2010 og i juni 2010 på klassen og på parallelklassen, som ikke anvendte lydbilledmetoden. Klassen med lydbilledlæsning gjorde markant de største fremskridt, når vi så på, hvad den enkelte elev kunne præstere i januar og derefter i juni", skriver hun.

I 2009 blev Byhaveskolen valgt til Månedens Skole af Undervisningsministeriet og DLF på grund af sin læseundervisning.