"Med en smartphone som hjælpemiddel bliver eleverne forhåbentlig så meget mere selvstændige, at de på sigt kan undvære noget af den støtte, de har i dag. Det vil både give dem en højere livskvalitet og bedre muligheder i fremtiden, hvis de i højere grad kan klare sig selv", siger fuldmægtig Lise Skov Pedersen fra Servicestyrelsen.

Hun præsenterer i næste uge projektet, der løber over hele næste skoleår, på en konference i Kolding. Konferencen sætter netop fokus på, hvordan teknologiske hjælpemidler kan støtte elever med ADHD og Aspergers syndrom.

Støttepædagogen kan ikke være i lommen

Telefonen indeholder blandt andet en kalenderfunktion og en detaljeret opgavefunktion, som for eksempel kan få telefonen til at bippe, når man skal ud af badet, når man skal have morgenmad, og når man skal ud af døren for at nå bussen.

"Hvis eleverne bliver mindet om, hvad de skal, kan de undgå mange frustrationer og konflikter. De kan ikke tage deres støttepædagog med i lommen, men det kan de med mobiltelefonen. Vi oplever, at skoler gerne vil give eleverne redskaber, som de også kan bruge i deres fritid, og det vil være en sidegevinst, hvis smartphonen kan medvirke til, at nogle elever senere kan klare en ungdomsuddannelse, som de ellers ikke ville kunne have magtet", siger Lise Skov Pedersen.

Servicestyrelsen afprøver smartphonen på ti elever fra en specialklasse på 7. klassetrin på Uglegårdsskolen i Solrød, og i en specialklasse med ni elever fra 7. til 9. klasse på Østerhøjskolen i Ballerup. Her deltager desuden fire enkeltintegrerede elever fra henholdsvis 6. og 7. klasse.

Eleverne kan trykke sociale historier frem

Foreløbig har elever og lærere fra de to skoler lært teknikken at kende og har fået undervisning i, hvad de kan bruge telefonerne til.

"Vi forventer, at eleverne kan blive mere selvhjulpne i skolen, men også udenfor. Vi vil gerne tro på, at smartphonen på sigt kan frigive tid til, at vi kan fokusere mere på det faglige", siger viceskoleleder Sif Vollandt, der leder projektet på Uglegårdsskolen.

I dag bruger lærerne meget tid på at lære eleverne, hvordan man agerer i forskellige situationer.

"Når eleverne fremover føler sig usikre, kan de trykke sociale historier frem på telefonen og se, hvad de skal gøre, når de er til læge eller møder en sød dreng eller pige, som de gerne vil i kontakt med. På samme måde kan de have en vejledning liggende om, hvordan de analyserer en novelle. Og når læreren er syg en dag, kan hun sende en sms om det. Eleverne har brug for at få besked om ændringer i god tid", siger Sif Vollandt.

Telefonen kan måske reducere behovet for støtte

I første omgang er det ikke et mål for Uglegårdsskolen at skære i støtten til eleverne, men det kan måske lade sig gøre på sigt, vurderer Sif Vollandt

"Nogle af vores elever er integreret i normalklasser i bestemte fag, og jeg kan godt forestille mig, at vi på et tidspunkt kan integrere dem med færre støttetimer, fordi telefonen kan give meget af den støtte, som ydes af støttepersonen i dag. Det kræver, at lærerne i normalklasserne også kan bruge den, men det er ikke så vanskeligt at lære, for det bare er en lille computer".

Projektleder og klasselærer Hanne Buhl fra Østerhøjskolen i Ballerup ser store perspektiver i telefonen til projektets fire elever, der allerede er enkeltintegreret.

"En af dem bliver meget vred, når der er noget, hun ikke har styr på. Det kan forhåbentlig dæmpe hende, når vi kan lægge planerne for, hvad hun skal lave og huske, ind i telefonen".

Til gengæld har hun svært ved at sige, om eleverne i specialklassen vil kunne klare sig med mindre støtte.

"Selv om eleverne er velfungerende, er de meget sårbare. Derfor er vi lige så glade, hvis de kan få et bedre liv ved hjælp af en smartphone. Vi har for eksempel en pige, som bliver meget træt af mange sanseindtryk. Hun kan måske lukke ned for indtrykkene ved at koncentrere sig om et spil eller lytte til musik fra telefonen".

Lærerne skal løbe projektet i gang

Det er i høj grad lærerne, der skal løbe projektet i gang, vurderer Lise Skov Pedersen fra Servicestyrelsen.

"Eleverne skal nok selv finde ud af alle telefonens sjove funktioner, men lærerne skal få den til at fungere som en støtte i hverdagen. De skal opdrage eleverne til at kigge i kalenderen. Men når de nye arbejdsgange er indarbejdet, skal lettelsen gerne opveje lærernes merarbejde".

Det vil være meget individuelt, hvad den enkelte elev har brug for at have i sin telefon.

"Vi har et eksempel med en dreng, der kan dæmpe sine angstanfald ved at se på billeder af søde hunde. Det er oplagt, at han har sådanne billeder i sin smartphone. Lærerne kender eleverne, og vi håber, at også forældrene vil hjælpe med at lægge ting ind. Det kan også være, hvad eleven skal efter skoletid, og beroligende musik til at falde i søvn på".

Nogle elever har brug for piktogramkort, der viser, hvordan de løser bestemte opgaver. Det kan være at gå til købmand. Men elever i puberteten vil gerne ligne deres jævnaldrende, så de har ikke lyst til at skilte med, at de har brug for et støttesystem. Også det råder telefonen bod på.

"Med en smartphone er det ikke så synligt at kalde piktogrammer frem, som hvis man står med et piktogramkort", siger Lise Skov Pedersen.

Læs mere om konferencen om teknologiske hjælpemidler til elever med ADHD og Aspergers via linket til højre.