På Harløse Skole er der et kosteskab med et vindue i toppen. Her valgte en elev at sætte sig gennem sine første fem skoleår på Harløse Skole. Da han endelig kom ud og begyndte at deltage i fællesundervisningen, var han alligevel på niveau med de øvrige elever. På Harløse Skole er der også mange af skolens 77 elever, der følger undervisningen med ryggen til deres lærer. Eller iført store solbriller. Eller høreværn.

»Vores elever lærer helt sikkert på en anden måde. De lærer på hver deres måde. Og de lærer, når de er klar til det«, smiler pædagog Søren Christensen, mens han viser rundt på den tidligere kommuneskole i Harløse lidt vest for Hillerød. Her har man som en del af Hillerød Kommune siden år 2001 tilbudt helhedsskole med undervisning og fritidsaktiviteter til elever med Aspergers syndrom og autisme.

»Vores specialiserede viden har givet os nogle erfaringer, som vi også mener, at kollegerne i folkeskolen kan have stor glæde af. Men det kræver resurser at føre denne viden ud i livet«, slår skolens leder, Annette Fønsskov, fast.

Med udgangspunkt i den såkaldte Teacch-pædagogik (se boksen side 16) rustes skolens elever til et videre liv som voksen med et minimum af støtte. Ved at forstå deres egne problemstillinger er mange tidligere elever nu i gang med en uddannelse.

»Vi kan også bryste os af, at når vores elever kommer op i 7.-8. klasse, ligger de rigtig flot i prøverne. Vi følger dem tæt. Vi tester meget. Går ind og afdækker detaljer i deres læring for at finde ud af, hvilket materiale vi skal udvikle til netop denne elev«, siger Annette Fønsskov.

Alle ansatte har stor viden om autisme.Det gælder også pedellen og kontorpersonalet.

»Alle byder ind med det, de kan«.

Selv om skolen tilbyder undervisning på alle klassetrin, kommer de fleste elever til skolen, når de i 4. eller 5. klasse bliver mødt med krav om at være socialt selvkørende og kunne sætte sig ind i andres situation og følelser:

»Det er på det tidspunkt, der kommer krav om at kunne læse mellem linjerne. Det er det, vores elever har meget vanskeligt ved, og derfor kommer de til at fremstå og opleve sig selv som meget specielle«, siger psykolog Anne Grete Munch Petersen, der er en del af skolens højt specialiserede vejlederteam. Teamet, som ud over psykologen består af en talepædagog og en pædagogisk vejleder, sikrer, at der som en del af hverdagen er en stor og opdateret viden om autisme og om den enkelte elevs situation, verdens- og selvopfattelse.Gennem den tætte kontakt mellem alle på skolen, ansatte som børn, sikrer man også, at alle hele tiden lærer mere. Også om egen situation.

»Eleverne har to pensa her. De skal også igennem hele den sociale læring. Herunder selverkendelse«, slår Anne Grete Munch Petersen fast.

Træningen i selverkendelse gælder også skolens voksne. At en hverdag med børn med autisme og Asperger kan være krævende, lægger skolens ansatte ikke skjul på.

»Selvom skolens regel nummer et hedder 'Skæld ikke ud', ved vi, at det sker. Og når det sker, så er det i afmagt. Vi forbereder vores nye lærere på, at den første lange tid her på skolen vil de blive meget trætte. Selvfølgelig kan man ikke undgå at blive vred, når en elev går forbi, skubber til én, mens han siger, at man lugter af sved. Man skal ikke fornægte, at man har den følelse. Men som lærer eller pædagog gælder det om at forsøge at finde frem til, hvad dette barn forsøger at kommunikere. Hvad er den alternative mening? Måske vil han bare forbi?« fortæller Annette Fønsskov.

Nye lærere kan også opleve børnene som beregnende. Men på Harløse Skole er man enige om, at børn med autisme og Aspergers syndrom aldrig manipulerer.

»Normale børn har en indsigt i den anden, som gør, at de kan manipulere. Den indsigt har vores elever ikke. Ligegyldigt hvad du oplever med vores elever, kan du stole på, at der ikke er en bagtanke«, siger Annette Fønsskov.

Det kan være et større detektivarbejde at finde ud af, hvad der ligger bag reaktionerne. For eksempel skulle en elev bygge sin egen sæbekassebil og havde regnet ud, at han skulle bruge 30 meter træ. Nu sad han dybt opslugt ved computeren og forsøgte at finde frem til en mulighed for at transportere de 30 meter træ. Da pædagogen sagde til ham, at det sagtens kunne transporteres i den lille Berlingo, væltede eleven fuldstændig. Og væltede skolen med. Han måtte have tre dage hjemme. Der var jo ingen, der havde sagt til ham, at træet kunne saves i stykker.

»Vores handicap er, at vi ikke altid har fantasi til at se det fra deres situation. Mens vi forsøger, så gælder det om at forsikre eleverne om, at vi ikke er i tvivl om, at der er en mening med det, de gør«, siger Annette Fønsskov, der kan konstatere, at jo længere de har haft børnene, og jo tidligere de har fået dem, jo nemmere bliver det for børnene at forklare sig. Og klare sig.

»De børn, vi har haft siden børnehaveklassen, de strutter af selvtillid. Når vi får dem fra små, kan vi bygge dem op. Give dem en viden om sig selv og give dem de redskaber, der skal til for, at de kan blive inkluderet«. |

Teacch-metoden

Teacch-metoden tager udgangspunkt i et menneskesyn omkring autisme, der respekterer individet og accepterer tilstanden:

- Teoretisk forståelse for autismens natur og udvikling.

- Den enkelte elev skal beskrives som et helt og unikt menneske.

- Arbejde med »alternativ mening«.

- Autisme er et livslangt handicap, men alligevel skal der arbejdes med udvikling, der øger personens selvstændighed og potentielle handlemuligheder.

- Erkendelse af at undervisning er en dynamisk proces. Der skal konstant arbejdes på nye løsninger.

Teacch står for Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren.

»... Selvfølgelig kan man ikke undgå at blive vred, når en elev går forbi, skubber til én, mens han siger, at man lugter af sved. Man skal ikke fornægte, at man har den følelse. Men som lærer eller pædagog gælder det om at forsøge at finde frem til, hvad dette barn forsøger at kommunikere« Annette Fønsskov