"Reaktionerne på min sag har været heftige. Det har været en voldsom sag, også for mig. Men vi har fået en rigere offentlig skoledebat. Nu taler vi om skolevalg og test, præstationspres og stress. Diskussionen er blevet løftet derop, hvor den hører hjemme, nemlig væk fra den enkelte lærer og op på systemniveau", siger Simon Malkenes, da folkeskolen.dk møder ham i København.

Anmeldelse: Når skolepolitik er magt, spin og forretningshemmeligheder

Den norske lærer er blevet et kendt navn, efter at han har skrevet to bøger om det særlige skolesystem i hovedstaden Oslo, og ikke mindst efter, at han har stået i centrum af en kraftigt mediedækket sag om ytringsfrihed for lærere.

Kunne ikke bare se på at skolen blev ødelagt

Simon Malkenes har været lærer i norsk og historie i 20 år. De fleste af årene på gymnasieniveau. Det er 10 år siden, at hans 'karriere' som offentlig debat og kritiker begyndte. Han havde fået nok af stiltiende at se på, at skolesystemet blev ødelagt, siger han. 

"De havde indført frit skolevalg, og min rektor hævede antallet af elever i klasserne til 35, fordi han beregnede, at fem ville stoppe. Vi fik flere timer og flere elever. Jeg var tillidsvalgt, så det var min rolle at adressere det, når noget gik galt, men når jeg gjorde det, anklagede rektor mig for at ville fucke skolen op. Han gjorde karriere på det system og endte som nummer to i toppen af Oslo-skolen. Som jeg så det, ofrede han de fem elever i hver klasse for at få økonomien til at se bedre ud, og det kunne jeg ikke bare se på".

Norsk lærer advarer: Følg ikke vores dødsspiral af test, læringsmål og test

Simon Malkenes begyndte at søge aktindsigt i Osloskolen, som udefra så ud som en fantastisk succes med stigende testresultater og god økonomi. Det billede han havde indefra var til gengæld stigende segregering af eleverne og dermed stigende problemer med vold, fordi alle elever med udfordringer endte på de samme skoler, lærerne blev tvunget til at bruge mere og mere af deres tid på målstyring og dokumentation og fik mindre tid til flere elever, hvilket endte med dårligere undervisning.

"Det var svært, fordi jeg var tidligt ude, og jeg var uerfaren. Men jeg søgte informationer og samlede viden sammen ved siden af mit arbejde som lærer og tillidsrepræsentant".

Svært at være whistle blower

I 2014 skrev han sin første bog "Bag facaden i Osloskolen".

"Det var en systemanalyse af den konkurrenceorienterede skolepolitik. Det var den, der først fik mig ind i rollen som kritiker, for det ledte til, at jeg begyndte at skrive og kommentere i medierne".

Da bogen udkom, havde han taget orlov og arbejdede på et forlag, så han kunne sige, hvad han ville uden at få repressalier.

"Mange andre lærere tog kontakt til mig. Så jeg blev en form for talerør for alle de andre. Sådan har det været i fem-seks år. Jeg begyndte at sige til mig selv: Hver gang du tror, at det ikke kan blive værre, så er det altid det. Det er helt sindssygt. You have no idea".

Få et overblik over Erik Schmidt-sagen

Og det fik han ret i. For sidste år fik han en ubehagelig sag på halsen efter at have udtalt sig i medierne. Han var inviteret ind i et radioprogram for at tale om vold og skolevold, og her fortalte ham minut for minut om, hvordan en almindelig time kunne se ud på en skole som den, han arbejdede på, hvor alle eleverne med udfordringer var samlet. Efterfølgend klagede nogle elever - tilsyneladende med hjælp fra en lærer - over at være blevet hængt ud i programmet.

"Der blev oprettet en sag mod mig for at få mig til at holde mund. Det gav en voldsom eksplosion i medierne. Som nu til slut har ført til, at direktøren for Oslo-skolerne har måttet gå. Det viste sig, at hun havde skabt en frygtkultur og havde en svært problematisk lederstil. Det blev alt sammen afdækket som følge af min sag, blandt andet fordi den viste, hvordan man behandler whistleblowers".

#metoo for lærere

Sagen har været svær, men Simon Malkenes mener, at det er utroligt vigtigt, at lærere løfter stemmen og fortæller, hvad de mener går skævt i skolen. Hvis det stod til ham, burde der være en #metoo-bevægelse for lærere. Og meget gerne i et nordisk samarbejde.

"Det er utrolig vigtigt, at norske og danske skolefolk samarbejder om det politiske, for vi er sammen om problemerne. Og også svenske lærere, hvor det er endnu voldsommere. Der er brug for en mobilisering blandt lærere og skolefolk for at fremvise systemproblemet. Der er ting i gang. Og som vi kan se af de danske kommuner, der sendte danske lærere op for at lære af Oslo-skolens lederuddannelse, så risikerer vi, at de overfører deres ideer om konkurrencestyring, hvis vi ikke arbejder sammen og råber højt". 

Eksperter advarer mod målstyringsuddannelse til skoleledere

Efter sagen tog han orlov fra sit job i Oslo og har i dette skoleår arbejdet på en almindelig folkeskole et andet sted i Norge, fordi det passede med andre behov i familien. Da hans tidligere skole nægtede at forlænge orloven, har han for nylig sagt stillingen i Oslo op.